E N O G T R E D I V E

224 12 0
                                    

Martinus' synsvinkel

Jeg gik side om side med Natalie hjem til mig. Hun smilede og snakkede ivrigt. Jeg havde planer om at få hende til at fortælle mig om hendes tid med Danny. Jeg ville vide, hvad der var foregået, og hvordan det havde påvirket hende i eftertiden. 

"Så, tror du, hun kontakter Erin?" spurgte Natalie.

Jeg røg ud af mine tanker, da jeg hørte hendes stemme.

"Kunne hun finde på det?"

"Katrine kan sagtens finde på det. Det ville ikke være første gang. Hun er ikke tilfreds, fordi Stine har givet hende et bevis, der er modstridende med hendes tanker og udsyn."

Ak ja, hvorfor kunne hun da ikke bare tage sig sammen og se virkeligheden? Jeg forstod det ikke. Hvad var hendes problem egentligt? Havde hun noget galt i hovedet, der gjorde, hun faktisk vitterligt ikke kunne se tingene? Der var så mange spørgsmål.

"Så må vi jo se, hvor det bærer hen af," svarede jeg. "Hvad kunne du tænke dig at lave, når vi kommer hjem til mig?"

"Det ved jeg ikke helt, " sagde hun og smilede. "Bare lov mig, at vi ikke skal lave lektier, ligesom du gjorde med Katrine."

"Hvorfor sammenligner du dig med hende?"

"Fordi jeg gerne vil være bedre i dinw øjne, end hun er."

"Det skal der jo heller ikle ret meget til for at være, Natalie. Bare vær dig selv. Så kan intet gå galt."

Natalie var faktisk sød nok, men jeg krydsede alligevel konstant dingre for, at det ikke bare var spil fra galleriet. Det ville gøre mig virkeligt ked af det, hvis det var. Jeg havde været på så mange dates med piger, der havde ladet, som om de kunne lide mig, pg når det var kommet til stykket, var det bare mime penge, de javde været efter, og ikke mig som person. Jeg havde været såret et utal af gange, og jeg vidste aldrig, når jeg mødte en ny, om denne person også ville såre mig.

"Er det muligt, at du vil fortælle mig om Danny?" spurgte jeg.

Hun kiggede chokeret, men også overrasket på mig.

"Hvorfor?" sagde hun. "Prøver du stadig at hjælpe Katrine?"

"Nej, jeg vil bare gerne forstå, hvad han gjorde ved dig, og hvordan det har påvirket dig i eftertiden."

"Så det er for at lære mig at kende?"

"Ja," svarede jeg. Katrine var jeg ærligt ret ligeglad med, når hun skabte sig på den måde og ille ville lytte tila mere folks versioner og stille spørgsmål ved det. Det var Danny, jeg gerne ville have en bedre forståelse for. Han var i mine øjne mysteriet. Hvad han havde udsat folk for? Hans metoder. Det hele. Forstå, hvorfor han spandt Katrine ind i et spind af løgn - eller om hun bare ilke så tegnene. Hvem af dem var det, der bedragede den anden - eller bedrahede de i virkeligheden sig selv?

Vi nåede op til hoveddøren, og jeg låste os ind. Vi kom ind i entréen og tog øvertøjet af. Lige inden vi gik ind i stuen, vendte Natalie sig mod mig.

"Okay," sagde hun. "Så fortæller jeg dig om Danny."

●●●

Dam dam, hvad mon der er sket mellem Natalie og Danny?

Ekstra afsnit kommer senere, siden jeg ikke nåede at poste i går.

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen FanfiktionWhere stories live. Discover now