The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

O T T E O G H A L V F J E R D S

Maraton 2/3

Martinus' synvinkel

Katrine var lige kommet løbende ned af trappen og videre ud af døren, mens tårerne stod ned af hendes kinder. Hun havde stolet på djævlen selv. Hun havde været i seng med Marcus. Det var tydeligt. Hun var langt fra den eneste pige, der var løbet ud af huset på den måde. Det var ikke mere end få dage siden, det sidst var sket.

Marcus havde vist blidt hende ind, at han faktisk var faldet for hende, men det trick havde han brugt på alt for mange piger. Der var en grund til, han faktisk havde det ry, som han nu engang havde. Det hele var bare et image, der gjord,e han lettere kunne indfange piger og få noget på den dumme, og nu havde han udnyttet Katrine. Jeg var nødt til at gøre noget. Jeg skulle tale med Natalie.

"Jeg går lige en tur," sagde jeg til mor ude i køkkenet og var snart ude af døren og på vej ned på politistationen. Jeg spurgte efter Natalie og blev vist ind i et besøgsrum.

"Hej Martinus," sagde hun, da jeg kom ind. "Hvad bringer dig herhen?"

"Der er sket noget, der ikke er godt. Marcus har indfanget Katrine."

"Hvad mener du?"

"Marcus har haft sex med Katrine."

"Den lille luder! Hun vidste, at jeg..."

"Nej," sagde jeg omgående. "Det er ikke hendes skyld. Det er hans. Han går og fortæller alle, han ikke tror på kærlighed, så pigerne synes, det er synd for ham, så når han endeligt udvælger en og påstår, han er vild med dem, tror de på ham."

"Gør han kun det for at få sex?"

"Ja."

"Stakkels Katrine," mumlede hun. "Er der noget, vi kan gøre? Kan du stadig lide hende?"

"Ja, meget," smilede jeg, men skiftede hurtigt ti let undrende udtryk. "Hvor ved du egentligt det fra?"

"Jeg kan se det i dit ansigt. Jeg tænkte, jeg ville prøve på Marcus, så du kunne få Katrine."

"Det tror jeg desværre er for sent. Hun tror, jeg er skurken, fordi jeg ville skaffe hende, inden Marcus gjorde. Hun forstod ikke, at det var for hendes egen sikkerheds skyld, så nu tror hun, jeg er en idiot, der bare ville vinde over min bror, mens jeg egentligt bare prøvede at redde hende."

"Og nu er hun kommet galt afsted, fordi hun stolede på Marcus," sagde Natalie og sukkede. "Hvor er det typisk Katrine. Hun er alt for godtroende. Det er ikke godt for hende. Jeg synes, det er synd for hende, og jeg vil virkeligt gerne hjælpe hende."

"Jeg er helt enig. Det er synd. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre."

"Men det ved jeg," svarede Natalie. "Du skal sørge for at være der for hende nu, hvor Marcus har været en idiot. Vis hende, at du er den rigtige for hende og vil behandle hende ordentligt altid."

"Tror du, det vil virke?"

"Det er jeg sikker på."

Jeg nikkede. Jeg ville så gerne have noget sammen med Katrine, mere end jeg nogensinde havde haft lyst til at være sammen med nogen anden. Jeg havde ikke set den komme. I første omgang havde jeg fundet hende ret irriterende, men ikke længere. Jeg havde fået en bedre forståelse af, hvad hun egentligt indeholdt, og det havde gjort, at jeg ikke dømte hende længere for de dårlige valg, hun havde taget i sit forhold til Danny. Han havde været monster, og hun havde været fanget. Jeg havde tilgivet alle de fejl, hun havde lavet, den dag fandt ud af det, og nu skulle jeg bare vise hende, at jeg faktisk mente det hele oprigtigt. 

●●●

Martinus kan stadig godt lide Katrine

Mon han får gjort noget ved det?

Straffer han Marcus?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3