F I R E O G H A L V F E M S

128 5 0
                                    

Martinus' synsvinkel

Jeg var nødt til at få fat i Katrine og få snakket med hende. Hun var overbevist om, jeg sikkert var vild med Natalie. men det var  jeg ikke. Katrine var den, jeg gerne ville have. Det havde hun været længe. 

Vi var taget ud i byen. Var gået på en bar. Natalie havde sørget for, at der var et bord klar til os og havde allerede skaffet os den første omgang alkohol.

"Så I lige blikket på Dannys mors ansigt?" sagde hun og tog en tår. "Det er trist, for hun har altid været så sød mod mig. Sikkert også mod dig, Katrine. Det var faktisk trist, at hun græd så meget, men hun vidste jo tydeligvis ikke, at hende søn var en idiot."

"Det gjorde hun ikke," sagde Katrine. "Hun har altid talt godt om ham, man han snakkede også altid pænt til hende. Det var sgu kun også andre, han var et svin over for."

"Jeg anede slet ikke, at Danny også havde haft gang i Mellissa, mens I var sammen for anden gang?" sagde jeg spørgende til Katrine. Hun kiggede på mig. Hun havde vist ikke lyst til at tale om det. "Undskyld, jeg skulle ikke have spurgt om det."

"Det er fint," svarede hun. "Men jo, det gjorde han åbenbart. Det overhørte Natalie og jeg, da vi var inde i Olivers hus."

"Har du overvejet at blive tjekket for kønssygdomme?"

"Nej!" hun var sur nu. "Det skal du slet ikke blande dig i!."

"Jo, det skal jeg, Katrine. Du er nødt til at forstå, at han har været rundt alle mulige steder. Du aner ikke, om han har haft en kønssygdom. Er det ikke bedre at blive tjekket end at opdage senere, at du er blevet steril, fordi du så alligevel havde fået klamydia?"

Hun kiggede stramt på mig. Hendes øjenbryn var trukket ind mod midten. Hun var ikke tilfreds. Hvad var der galt i, at jeg ville fortælle hende, at jeg syntes, hun skulle få en test? Det var da normalt, at man viste omsorg på den måde.

"Han har sgu da ret," sagde Natalie. "Jeg kan tage med. Så kan vi få opdaget, om jeg fik noget af Oliver, og om du har fået noget af Danny."

"Okay," svarede Katrine. "Fint, så lad os tage derhen sammen."

"Det var altså ikke for at være ond, jeg sagde det." Jeg kiggede alvorligt på Katrine. Hun kiggede tilbage på mig. 

"Jeg ved det godt," sagde hun med en lettere irriteret stemme. "Det er bare nedern, at jeg har muligheden for at have fået en kønssygdom på grund af den idiot."

"Det forstår jeg skam godt," sagde jeg. "Katrine er det i øvrigt muligt, at jeg kan få muligheden for at snakke med dig på et tidspunkt?"

"Om hvad?"

"Om alt."

"Alt?"

"Ja, os. Det, at du tror, jeg er vild med Natalie. Om Marcus."

"Det kan vi godt," sagde hun. "Jeg har virkeligt bare så meget lyst til at skrige og råbe af Marcus."

"Det har jeg også," svarede jeg. "Jeg tror også, jeg gør det. Nu er retssagen jo overstået, så jeg har masser af tid til endeligt at tage mig af ham."

●●●

Martinus vil gerne ordne Marcus

Katrine vil også

Hvem kommer mon til at råbe af ham først?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen FanfiktionWhere stories live. Discover now