The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

S Y V O G F I R S

Maraton 6/10

Martinus' synsvinkel

Marcus og jeg var lige ankommet til retsbygningen. Vi var på vej ind for at finde et par pladser. Jeg skulle vidne. Det skulle Marcus ikke, siden det havde været mig, der var blevet slået ned af Danny. Jeg vidste, at jeg stod højt på listen over dem, der skulle i boksen og fortælle sandheden.

Jeg så snart Katrine komme ind i salen. Hun var så smuk. 

Hvorfor kunne hun ikke bare sige til mig, at hun også var vild med mig? 

Skulle jeg mon sige det til hende igen og håbe på et bedre udfald denne gang? 

Jeg var vild med hende. Det var jeg mere end bare sikker på. Jeg havde spurgt Natalie om det. Jeg havde snakket det hele igennem med hende. Fundet ud af, at jeg faktisk havde langt flere følelser for Katrine, end jeg først havde antaget. Nu kunne jeg slet ikke tage øjnene fra hende eller lade tankerne få ro fra billeder af hende og tanker om, om hun egentligt også hemmeligt kunne lide mig, hvilket var mit store ønske.

Snart gik det hele igang. Advokaterne kom ind. Dannys forældre kom ind sammen med deres advokat. Hans mor var helt opløst i gråd. Det var tydeligt, at hun sørgede over sin søn, men jeg var ret sikker på, at hun ikke engang vidste, hvordan han egentligt havde været. De havde anklaget Natalie for overlagt mord på deres søn, hvilket var fuldstændigt åndssvagt. 

Dommeren kom ind, og hele salen stoppede med at summe. Han begyndte at tale om reglerne og hvordan, det ville foregå. Jeg fandt ud af, at jeg åbenbart var den første, der skulle vidne, og snart sad jeg da også i vidneskranken.

"Martinus," sagde advokaten, der var ansat af Dannys forældre. "Kendte du Danny godt?"

"Nej, jeg kendte ham egentligt ikke personligt. Jeg har kun mødt ham den ene gang, hvor han bankede mig og gav mig en hjernerystelse."

"Mon ikke, han kun gjorde det, fordi han følte sig jaloux, at du sad sammen med hans kæreste?"

"Nej, det kan jeg love dig, han ikke gjorde. Danny var magtsyg. Han ville kontrollere Katrine hele tiden. Han havde faktisk truet hende i telefonen, hvilket var derfor, jeg tog med hende hjem, fordi hun var bange for, at han ville gøre noget, hvilket han også gjorde."

"Og hvad gjorde han?"

"Han bankede mig og slog mig ud, inden han voldtog Katrine. Præcis, som han havde voldtaget Natalie og Erin, og sikkert også mange andre."

"Hvordan kan du vide, at Katrine blev voldtaget, hvis du var bevidstløs? Katrine kan jo lyve."

"Nej, fordi hun blev tjekket på skadestuen efterfølgende, og der fandt de beviserne for det."

Advokaten sagde ikke mere om det. Der var nok heller ikke ret meget, man kunne sige til det, jeg lige havde sagt.

"Og hvorfor tog Natalie og Katrine så hen for at myrde Danny?"

"For at stoppe ham fra at skade flere mennesker, end han allerede havde gjort i forvejen. Han var en, der var udnyttede piger for sex og var alle dem, han var sammen med, utro."

"Min søn har aldrig udnyttet nogen!" råbte hans mor nede fra bag bordet, inden hun brød sammen. "Han var en fantastisk søn."

"Undskyld mig, men du kendte tydeligvis ikke din søn ret godt. Du ved slet ikke alle de ting, han har gjort, derfor er det vigtigt, at flere af pigerne, han gjorde det mod, er her i dag til at vidne om det."

Med de ord forlod jeg vidneskranken. Jeg havde ikke mere at sige til de her folk. Nu ville jeg egentligt bare se, hvad de andre havde at sige. 

●●●

Så fik Martinus vidnet.

Hvad synes I om hans vidneudsagn?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3