The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

H U N D R E D E

Katrines synsvinkel

"Så hvad betyder det?" spurgte jeg dumt.

"Det betyder, at jeg ikke er interesseret i hende," svarede han. "Det har jeg egentligt aldrig været."

Jeg sukkede dybt. Turde jeg spørge ham om det, jeg så gerne ville vide? Om han kunne lide mig? Tænk, hvis han ikke kunne? Tænk, hvis han ikke gad mig, fordi jeg havde behandlet ham på den måde, jeg havde og var stukket af med Marcus.

"Er der en anden, du kan lide?" spurgte jeg. Da jeg spurgte ham, føltes det, som om jeg mistede vejret. Som havde jeg ikke mere luft i lungerne. Det føltes, som om jeg havde fået en kæmpe mavepuster, og den følelse forsatte, indtil han åbnede munden og svarede.

"Der er en, jeg godt kan lide," svarede han. "En, jeg har kunnet lide længe."

"Hvem er det?"

"Dig."

"Mig?" Jeg kunne slet ikke forstå, at han lige havde sagt det. Det var helt surrealistisk. "Mener du det?"

"Ja, det gør jeg skam. Jeg har kunnet lide dig længe. Da vi skulle skrive den opgave for længe siden, hvor vi skulle interviewe hinanden, fik jeg endeligt chancen for at snakke med dig alene. Dengang kunne jeg ikke rigtigt komme i nærheden af dig, fordi Natalie altid ville have al opmærksomheden fra alle, så hun sørgede altid for, man aldrig kunne snakke med nogen alene."

"Ja, du spurgte mig jo ud på en date," grinede jeg.

"Det gjorde jeg."

"Så hvad tænker du at fremtiden for os indeholder?"

"Det ved jeg ikke," svarede han. "Først vil jeg gerne vide, om du også kan lide mig?"

Jeg begyndte øjeblikkeligt at smile. Jeg kunne ikke lade være. Jeg var nødt til at indrømme det hele. Lige nu. Lige med det samme. Jeg var nødt til at lægge mig ned foran ham. Fortælle ham alle de følelser, jeg egentligt havde for ham.

"Martinus," sagde jeg og holdt vejret. "Jeg har altid haft følelser for dig. Haft det største crush på dig i meget lang tid. Jeg kan ikke engang huske, hvornår det startede. jeg er dog ked af, at Marcus fik overbevist mig om, at han kunne lide mig, og at du ikke fik fortalt mig, hvorfor du sagde, du var nødt til at have mig først, for så var jeg aldrig gået med Marcus."

"Det ved jeg godt," sagde han. "Og det er jeg også ked af, men i det mindste kan vi fortælle hinanden det hele nu."

Jeg nikkede. 

"Ja, det kan vi jo. Nu ved du, at jeg også kan lide dig. Hvad skal der så ske mellem os."

"Det, du gerne vil have," svarede han. "Eller også skulle jeg bare tage chancen."

"Jeg synes bare, du skulle tage chance og sige det, jeg kan se, du brænder inde med."

Han sukkede dybt. Meget dybt. Kiggede ned på sine hænder. Gjorde sig tydeligvis klar.

"Katrine, jeg er så forelsket i dig. Vil du være min kæreste?" 

"Ja, Martinus. Det vil jeg gerne. Af hele mit hjerte."

Han smilede og trak mig ind til sig. Han gav mig et tæt kram, inden han trak mig ud. Han betragtede mit ansigt længe. Hans øjne røg ned mod mine læber. Ville han kysse mig?

Det svar fik jeg hurtigt, da han lænede sig ind mod mig, og vores læber mødtes i et langt blidt kys. Snart kunne jeg mærke hans tunge mod mine læber, og jeg åbnede op for ham. Vores tunger rørte hinanden. Det var så dejligt. Det kunne slet ikke beskirves.

"Jeg elsker dig," hviskede han, da vores læber brød kontakten med hinanden. Jeg smilede.

"Jeg elsker også dig."

●●●

Dette var så enden på The Game of Gunnarsen. Men det er faktisk også enden på min tid på dansk wattpad. Der vil ikke komme flere historier fra mig på dansk. Jeg vil overgå til min engelske profil annasofie_mattson hvor jeg vil poste en historiske og romantiske/contemporary romaner.

Men det er langt fra den eneste grund til, at jeg stopper. Jeg har ikke været fan af MM i meget lang tid, og det er en kamp for mig at få skrevet kapitlerne, når jeg ikke brænder for hverken det jeg skriver om eller dem, jeg skriver om.

Jeg starter også på Københavns Universitet igen om få uger, hvor jeg skal læse historie de næste 5 år. Det betyder, at jeg ikke har ret meget fritid til at skrive, og jeg vil meget gerne bruge den lille del tid jeg har på at skrive historier, der ligger tæt op af det studie, jeg har valgt, da det er det, mit hjerte brænder for.

Og så er der det personlige plan. Mens jeg har skrevet denne bog, har jeg haft det rigtigt svært. Derfor er der også gået så længe mellem opdateringer på denne bog, samt de har været ufatteligt uregelmæssige. Jeg har kæmpet meget med det mentale, hvor jeg virkeligt har været nede og bide i græsset. Det er jeg faktisk stadig. Desværre. Jeg prøver dog at komme gennem tingene bedst muligt. Min kæreste støtter mig pg hjælper mig med det rigtig meget, så det er dejligt.

Jeg sletter selvfølgelig ikke min profil. I vil stadig kunne læse alle mine bøger. Jeg vil stadig læse jeres bøger, og I kan stadig skrive til mig, hvis I har lyst til at snakke eller brug for råd/hjælp til jeres bøger. Jeg skriver bare ikke længere bøger selv.

Jeg vil gerne takke alle jer, der har støttet min skrivning gennem de 2 år, jeg har været herinde. Tusind tak for alle de søde kommentarer. Tak for alle stemmerne. Tak for at læse det, jeg skriver. Tak for at stemme på mig til Danish Fiction Awards begge de år, jeg har været aktiv. Tak for at I har gjort, at jeg har vundet awards både i 2019 og i 2020.

I skal vide, at I har gjort en stor forskel for mig ved at tage imod mine skriverier med åbne arme. Jeg kunne ikke have opnået alt dette uden jer. Jeg håber, I har lyst til at følge min videre rejse gennem skrivning ind til min engelske profil - selvom det bliver nogle andre genrer og et andet sprog.

Tusind tak for alt!

- Mathilde <3