Maraton 4/10
Katrines synvinkel
"Det ved jeg nu," sagde jeg skyldig. "Jeg har det heller ikke godt med, at jeg var sådan mod dig, når jeg har fået alt det her af vide, så undskyld."
"Det går nok," svarede han trist. "Jeg er dog ked af det. Jeg burde måske have forklaret det anderledes, end jeg gjorde. Det er også min skyld, at det hele er sket, og det vil jeg gerne undskylde for."
"Nej, det er ikke din skyld. Overhovedet. Marcus snørede mig, Martinus. Det er ham, der er idioten."
"Jeg har så meget lyst til at give ham en skideballe for alt det her," sagde han ophidset. Jeg kunne mærke al den aggression, han havde i kroppen over dette. "Men jeg er nødt til at fokusere på retssagen. Den er lige om hjørnet. Jeg har været en hel del ude hos Natalie og snakket meget med hinanden. Hun har det ikke godt over alt det, der skal ske."
"Det har jeg også," svarede jeg. "Jeg har skrevet til hende hver dag, siden hun endte på stationen. De har heldigvis ikke konfiskeret hendes mobil."
"Nej, heldigvis."
"Har du da noget med hende?"
"Hvad mener du?"
"Er du vild med hende?" spurgte jeg nervøs. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg lige pludseligt var så nervøs i kroppen over det. Hvorfor det begyndte at genere mig, at han måske faktisk var vild med hende.
"Nej," svarede han. "Hvorfor spørger du da?"
"Ikke rigtigt for nogen grund. Bare af interesse. Bare, fordi du har brugt så meget tid på hende."
"Ja, hun er en af mine gode venner."
Jeg nikkede bare. Jeg havde dog stadig bange anelser, om de faktisk havde noget sammen. Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg troede på det, han sagde. Måske skulle jeg spørge Natalie selv.
Da Martinus havde lagt på, gik jeg ind på beskeder og skrev til Natalie med det samme, så jeg kunne få det hele på plads. Jeg forstod egentligt ikke, hvorfor jeg så gerne ville have det på plads. Hvad skete der lige for mig?
Katrine:
Er du egentligt vild med Martinus?
Der gik kun få minutter, før hun svarede.
Natalie:
Nej, slet ikke. Hvorfor?
Katrine:
Jeg snakkede bare med ham om alt det med Marcus. Han siger, han ikke er vild med dig, men jeg forstår bare ikke, hvorfor han ellers skulle bruge så meget tid på dig, hvis ikke han havde noget for dig.
Natalie:
Vi er bare venner. Tætte venner. Han har hjulpet meget i denne periode, og jeg har hjulpet ham. Han har også haft det hårdt efter, at du smækkede i hovedet på ham, at han var skurken.
Katrine:
Jeg ved det godt. Jeg har undskyldt over for ham.
Natalie:
Det er godt. Det fortjente han også.
Katrine:
Hvad skal jeg gøre ved Marcus?
Natalie:
Konfrontér ham!
Katrine:
Gør jeg også, men kun efter retssagen. Lige nu er det vigtigste, at jeg får dig ud i sikkerhed, så jeg ikke mister min bedste veninde.
Natalie:
Jeg vil også meget gerne ud og tilbage til livet, så vi kan få en masse dejlige stunder sammen. Jeg savner, at vi kan sidde og grine til en sjov film og æde os fede.
Katrine:
Det gør jeg også. Lad os gøre det, som det første, når du kommer ud og er fri efter retssagen.
Natalie:
Okay, det er en aftale!
●●●
Så Katrine er bange for, at Martinus er vild med Natalie.
Tror I, hun får spurgt ham om det på et tidspunkt?
Glem ikke at stemme og kommentere! <3
- Mathilde <3
YOU ARE READING
The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion
FanfictionTo veninder er vild med den samme tvilling, Martinus Gunnarsen. De laver derfor et væddemål om, hvem der kan få fat i ham først. Venskaber er de vigtigste ting, man har, men en dreng kan hurtigt komme imellem. Copyright © Tullemulle98, 2020 20/9-20:...