T O O G T R E S

131 9 1
                                    

Maraton 9/10

Katrines synsvinkel

Jeg sad og ventede i venteværelset med min mor. Der var lang kø i dag på skadestuen, og de tog jo altid de alvorlige tilfælde først. Det skulle de jo. Der var nogen, der sad ned blødende håndklæder. Tydeligvis var det nogen, der havde skåret sig. Måske under noget havearbejde. 

Jeg trippede med med fødderne i ren utålmodighed. Jeg ville gerne op og se de to tvillinger, selvom jeg også frygtede det. Jeg vidste ikke, hvad jeg hverken skulle sige eller gøre, når jeg kom derop. Hvis de spurgte mig, hvordan undersøgelsen var gået, hvad skulle jeg så svare? 

Da jeg endeligt blev kaldt ind, satte jeg mig op på briksen. Nervøst kiggede jeg på de holdere, der var til benene. Jeg havde aldrig prøvet det her før. Hvad nu hvis det gjorde ondt?

"Hej Katrine," sagde den læge, der kom ind. "Jeg hedder Mads, og jeg skal tjekke, om alt ser ud, som det skal. Vil du fortælle mig, hvad der er sket?"

Jeg frøs. Jeg havde ikke lyst til at en fremmed mand skulle kigge op i mit underliv, men jeg kunne ikke vise min angst. Han var trods alt læge. 

"Jeg blev voldtaget af min kæreste. Der var blod på lagnet bagefter, så jeg vil gerne vide, om der er sket noget alvorligt."

"Okay, jeg skal nok prøve at gøre det forsigtigt. Tag venligst bukser og underbukser af, og så tjekker jeg det."

Jeg gjorde, som han sagde og satte mig tilbage op på briksen med skælvende ben. Han kom hen og satte sig på stolen foran mig, hvorefter han bad mig ligge mig ned og putte benene op i de holdere, der var. 

Da jeg lå der, forklarede han alt, hvad han gjorde. Det var beroligende, at han intet gjorde, uden jeg vidste det hele. Det gjorde ondt, da han puttede en metaldims op i mit underliv for at tjekke indersiden, men det var også det værste.

Da det var overstået, tog jeg hurtigt tøjet på igen, og jeg satte mig tilbage over i stolen ved hans skrivebord. Han satte sig over for mig og foldede hænderne.

"Jeg kan se, du er irriteret i skeden. Jeg fandt også en lille rift, så det er klart, at du har blødt. Har du stadig ondt efter voldtægten?"

" Nej, egentligt ikke. Jeg må indrømme, jeg ikke tænkte på smerten, da det skete, men mere på bare at komme væk."

"Det forstår jeg godt. Du skal bare holde dig i ro og ikke hav seksuel aktivitet igen, før det er helet. Jeg giver dig en ny tid, og så bliver du tjekket igen om et par måneder. Måske er en psykolog også en god ide at få gennem lægen med det, du har været ude for."

Jeg nikkede. Det kunne jeg ikke rigtigt undgå. Jeg rejste mig og gik ud sammen med mor. Det var ikke de værste nyheder, jeg kunne have fået. Jeg havde dog håbet, der ikke havde været nogle former for skrammer, men det var nok for utopisk en tanke. 

"Skal du hen til Marcus og Martinus nu?"

"Ja, Marcus kommer og henter," svarede jeg og skrev til ham, at jeg var færdig. Nu ventede jeg bare. 

●●●

Så blev det overstået. 

Hun blev tjekket

Synes I, det var slemme nyheder?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen FanfiktionWhere stories live. Discover now