The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T O O G H A L V F J E R D S

Katrines synsvinkel

Jeg var i meget dårligt humør, da jeg kom hjem. Natalie var allerede en trussel for det, jeg troede, jeg havde for mig selv. Marcus var åbenbart også hendes mål, men ham havde jo sagt, at han var vild med mig? Burde jeg snakke med ham om det, hun havde sagt.

Til mit store held kom han forbi senere. Jeg havde glemt, jeg havde inviteret ham over i går, fordi alt det med Natalie trykkede så meget i baghovedet. Jeg var virkeligt i tvivl, om jeg skulle sige det. Hvad nu hvis Marcus hellere ville have hende?

"Hej Kat," sagde han glad, da han kom ind på mit værelse. Min mor måtte have lukket mig ind. Jeg kiggede hurtigt op på ham, og hans smil forsvandt hurtigt og blev erstattet af et trist ansigtsudtryk. "Hvad er der galt?"

"Jeg var bare ude og besøge Natalie tidligere i dag. Hun sagde noget til mig, som jeg blev virkeligt bange for."

Han satte sig hurtigt ned ved siden af mig og trak mig ind i et kram. Det var dejligt, men det fik også følelserne helt op til overfladen, og jeg begyndte at græde ned i hans skulder. Han holdt mig bare endnu tættere uden at sige noget. Hans hånden kørte op og ned af min ryg.

"Hvad er det, hun har sagt til dig?" hviskede han, mens han trøstede mig. "Var det meget slemt?"

"Det handlede om dig," fik jeg klemt ud.

"Hvad har hun sagt om mig?"

Jeg brød lidt fra hans skulder og kiggede på ham. Jeg tørrede øjnene og kiggede op på ham.

"Hun sagde, at hun ville have dig, og at hun var sikker på, at du kunne lide hende, bare fordi du havde spurgt, hvordan hun havde det. Det var åbenbart et tegn for hende på, at hun var vild med hende, fordi du bekymrede dig for hende."

Han rystede på hovedet og sukkede.

"Det var ikke engang sagt af bekymring. Det var kun for at være venlig. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle opføre mig, da du gik. Jeg følte mig ret ukomfortabel ved at være alene i hendes selskab."

"Jeg troede ellers, du og Natalie kom ret godt ud af det med hinanden?"

"Nej, ikke rigtigt. Hun er pænt irriterende. Jeg har følte hver gang. vi har været sammen, at hun på en eller anden måde lagde an på mig. Det var virkeligt ubehageligt."

"Det kan jeg da godt forstå," svarede jeg. "Det lyder heller ikke ligefrem sjovt. Martinus og jeg brugte egentligt bare tiden på at skændes."

"Hvorfor er det lige, at Natalie og Martinus ikke bare finder sammen?" grinede Marcus. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da han sagde det. "De passer jo mega godt sammen. Begge er overegoistiske og elsker et væddemål. De burde virkeligt overveje at være i et forhold sammen."

"Det er ikke engang løgn," svarede jeg ved tanken om de to sammen. "Tror du, vi kunne få dem overtalt til at finde sammen?"

"Nej, dog ikke. Det kan de kun, hvis de faktisk kan lide hinanden," sagde Marcus. "Til gengæld vil jeg gerne invitere dig ud på en date lige nu, hvis du har lyst?"

Jeg smilede.

"Det vil jeg rigtigt gerne."

●●●

Hej med Jer!!

Beklager jeg ikke fik postet, tingene har været lidt op og ned de sidste par dage. Kæmper for at få kapitlerne skrevet.

Jeg har en lille bøn til jer. Second Chance er kun 7k fra at nå 100k. Det ville betyde utroligt meget for mig, hvis I ville hjælpe mig med at få den op og ramme de 100k. Tror I, at I kan det?

Hvis I gør det, vil der komme både maraton på denne bog på 5 kapitler og der vil komme 3 imagines ud i Future Chances!

Håber, I vil hjælpe!

Glem ikke at stemme og kommentere!!

- Mathilde <3