The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F Y R R E

Maraton 1/10

Martinus' synsvinkel

Jeg valgte at ringe til Marcus. Han tog mobilen med det samme. Heldigvis. Det ville blive en ren katastrofe, hvis han ikke havde gjort det.

"Marcus!" råbte jeg næsten. "I er nødt til at komme. Vi tror, Danny er på vej, og han vil myrde Katrine. Voldtage hende. Noget i hvert fald."

"Er I sikre?" spurgte han.

"Ja, han har lige skrevet det til hende. Han siger, hun er færdig."

Marcus snakkede til Natalie i baggrunden. Der stemmer var ikke tydelige, og jeg anede ikke, hvad de sad og aftalte. 

"Så hvad er planen?" spurgte han, da han var færdig med snakkeriet til Natalie. 

"Kan I ikke bare komme i første omgang?" spurgte jeg. Det vigtigste var,  at de faktisk var der. Så måtte vi løse resten, når de var ankommet. Det var bedre, vi løste det, når de faktisk var fysisk til stede. Hvis Danny nåede at dukke op inden dem, var det hele tabt på gulvet. Natalie var nødt til at være klar til at myrde ham. 

"Vi er på vej," sagde Marcus og lagde på. Jeg kiggede på Katrine. Hun var krøbet sammen i sengen. Med et bange blik, der prægede hendes ansigt. Jeg skyndte mig hen til hende og kravlede op i sengen. 

"Martinus," klynkede hun. "Jeg er bange. Tror du, han vil slå mig ihjel?"

"Jeg ved det ikke, Katrine. Du er den, der kender ham bedst."

"Jeg troede bare ikke, han faktisk var på denne måde."

"Har du da hørt om det før?"

"Ja, desværre. Pigerne i klassen har sagt mange gange, at Danny var fucked up i hovedet. At han havde voldtaget Erin. Natalie kom også og sagde, at Danny havde overgrebet hende, og jeg grinede bare af hende, som om hun var åndssvag. Jeg har så dårlig samvittighed, Martinus. Hun mente det faktisk seriøst."

Jeg nikkede. Forstod godt, hvad hun mente. Jeg håbede dog, hun ville gøre noget ved det, og ikke bare lade det ligge, så Natalie stadig troede, det havde været en stor joke for Katrine.

"Måske du burde fortælle hende det?"

"Det kan jeg da ikke. Hun vil jo ikke snakke med mig."

"Prøv, Katrine. For din egen skyld."

Pludseligt var der noget, der bragede nede i stueetagen. Katrine farede sammen, og jeg slog armene om hende og trak hende ind til mig. Forhåbentligt kom det inde fra naboen ikke fra underetagen. Desværre skulle det vise sig, at mit håb blev slagtet, da der kom en høj, mørkhåret fyr stormende ind af døren til Katrines værelse.

"Er du mig utro, din lille luder?" skreg han.

Det måtte være Danny... Marcus og Natalie var for sen på den...

●●●

Hej med Jer!!

Jeg har slet ikke fået postet på denne historie i et stykke tid, og det må vi hellere gøre noget ved. Har fuldstændigt smidt det ud af hovedet og glemt det, siden alt det her corona-halløj for alvor gik igang. Kapitlerne er endda skrevet. Derfor holder vi et kæmpe maraton på hele 10 kapitler!

Så i dag vil der blive postet hele 10 kapitler!

God maraton til jer alle!

- Mathilde <3