The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F I R E O G F I R S

Maraton 3/10

Katrines synvinkel

Efter jeg var kommet hjem, havde jeg kastet mig med hovedet ned i min seng. Jeg havde endnu ikke rejst mig endnu, og der var gået flere timer allerede. Jeg følte bare ikke, jeg var i stand til at rejse mig. Hele min krop var slap som et kludetæppe efter alt det, Erin havde fortalt mig i dag. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor Marcus ville lade, som om han ikke troede på kærlighed for at få medlidenhedssex fra en masse piger. En del af mig var også bange. Ville han true mig til at have sex med mig igen? Havde han mon nogen ting på mig, han kunne holde op på? Jeg anede det ikke, og det freakede mig ud. Jeg havde ikke lyst til at have sex med ham igen. Jeg ville faktisk slet ikke i nærheden af ham, hvis alt det her var sandt. Det hele endte med, at jeg tog mobilen frem og ringede Martinus op. Jeg var nødt til at have svar på det her nu.

"Ja?" lød det i den anden ende af røret.

"Hej Martinus, det er katrine. Jeg ved godt, jeg sagde, jeg ikke ville hverken se dig eller snakke med dig, men jeg er simpelthen nødt til det."

"Ja, sig frem. Det er vel om Marcus?"

"Ja, det er det. Jeg har lige været sammen med Erin. Jeg har fortalt hende, hvad der skete mellem Marcus og jeg, og hun fortalte mig noget, der freakede mig helt ud, og jeg er nødt til bare at vide, om det er sandt. Det er fint, hvis du aldrig vil snakke med mig igen efter det her, men bare vær sød at svare mig på det her, så jeg ved, hvad jeg skal."

Jeg sank hårdt, da jeg havde fået ordene ud. Det var,som om de klumpede sammen i halsen på mig. Det var alt andet end rart, men ud skulle de. Jeg kunne ikke få svarerne, hvis ikke jeg fik spurgt ham.

"Sig, hvad Erin har sagt, og så skal jeg nok fortælle dig, om det er sandt. Jeg ved, du havde sex med ham og var ked af det."

"Det er rigtig," sagde jeg og sukkede. "Jeg fik af vide, at Marcus kun lader, som om han ikke tror på kærlighed, så han får medlidenhed, og en masse piger giver ham sex på grund af det, fordi han siger, at han så er vild med dem, så de føler sig specielle. Please fortæl mig, at det ikke er sandt!"

Jeg kunne høre Martinus sukke dybt i den anden ende af røret. Det fik mig bare til at frygte det endnu mere, at det faktisk var sandt. Han lød ikke ligefrem, som om han fandt det ret morsomt at høre på.

"Det er desværre sandt, Katrine. Jeg er virkeligt ked af at sige det. Men det var altså derfor, jeg prøvede at få fat i dig inden Marcus, fordi jeg vidste, at han ville prøve på noget, han ikke burde, og jeg ville ikke have, at du skulle lande ud i flere forfærdelige ting. Slet ikke efter alt det, du har været igennem med Danny."

●●●

Så Katrine fik altså ringet til Martinus og snakket med ham.

Det var jo godt, men det var vist ikke fedt for hende at få af vide, at Marcus faktisk er et svin.

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3