The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

E N O G T R E S

Maraton 8/10

Katrines synsvinkel

Mor og jeg sad i bilen. Der herskede en enorm stilhed. Den var akavet og tyngende. Min mor var ikke glad. Hendes mundvige hang en anelse nedaf. Det gjorde de altid, når hun ikke var tilfreds med noget. Da jeg var yngre, overvejede jeg, om min mor nogensinde var glad. Hele min barndom havde hun tit havde de mundvige på. Senere fandt jeg dog ud af, at hun ikke havde haft det godt. Hun fortalte mig det dog først, efter jeg var blevet ældre. 

"Har du husket dit sygesikringskort?" spurgte hun uden at se på mig. 

"Jeg har det altid på mig. Det behøver du ikke bekymre dig om."

"Du har ændret dig, Katrine. Du er ikke så musestille mere."

"Det ved jeg. Det med Danny gjorde et eller andet ved mig. Jeg gad bare ikke finde mig i alting mere."

"Har du og Natalie i øvrigt været uvenner?" Hun løftede øjenbrynene i et seriøst udtryk. Hun havde vist bemærket, at Natalie ikke havde været i huset et stykke tid. Jeg havde ikke fortalt hende om det væddemål, der havde været skyld i, at vi havde splittet.

"Ja, vi blev uvenner, fordi vi begge var vilde med Martinus."

"Kunne den ene af jer ikke bare tage Marcus, så var der jo ikke noget at skændes over?"

"Mor, de er jo ikke den samme person, bare fordi de er tvillinger!"

"De ligner da ellers hinanden nok til, at man sagtens kan bytte den ene ud med den anden."

Jeg kom til at grine. Det var simpelthen for åndssvagt er forslag til, at det kunne blive taget seriøst. Marcus eller Martinus. Det var lige meget hos min mor. De var som to dråber vand. Man kunne ikke se forskel. 

"Så du mener, at vi burde splittet os ud på dem?"

"Ja, det er det, jeg siger. I tager en hver," hun grinede også selv nu. "Har du overvejet, at Marcus måske kan lide en af jer, når I nu render så meget sammen med dem?"

"Nej," svarede jeg. Det havde jeg ikke. Alt havde drejet sig for meget om Martinus til, at jeg havde lagt mærke til, om Marcus faktisk også havde følelser i spil. Måske burde jeg også give ham en smule plads. Finde ud af, om han faktisk var vild med enten Natalie eller mig. Jeg vidste heller ikke, hvorfor Natalie absolut mente, at Martinus var det bedste match for hende. 

"Burde du så ikke give ham lidt plads også?" sagde hun. "Så vidt jeg ved, har han været der mere for dig end Martinus."

Jeg nikkede. Det var også sandt. Martinus og jeg havde allerede skændtes utroligt meget, hvorimod Marcus og jeg faktisk var et enig om tingene. Kunne jeg egentligt lide Martinus, når det kom til stykket? 

Han var nuttet, men det var Marcus også. Han var beskyttende, men det var Marcus også. Lige meget, hvilken ting jeg stillede op overfor hinanden, var Marcus lige så god til. Jeg kunne endda finde nogle ting, jeg foretrak ved Marcus. 

Det var jo forvirrende.

Måske var jeg alligevel mere til Marcus, når det kom til stykket?

●●●

Katrine er i tvivl om sine følelser for Martinus

Martinus ved, han er vild med hende

Er Marcus mon vild med nogen?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3