The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

E N O G H A L V F E M S

Maraton 10/10

Katrines synsvinkel

Hans mor brød bare endnu mere sammen, da jeg var færdig med at fortælle, hvordan jeg havde haft det. Måske kunne hun lige pludseligt godt se sammenhængen. Jeg vidste det ikke. Hun var ikke en, der nogensinde havde sagt så meget. Jeg havde efterfølgende også ivervejet, om Danny havde haft sin adfærd fra et sted tæt på. Hans mor virkede også bange for faren. Måske var faren i virkeligheden ligesom sønnen?

"Jeg kan ikke holde det ud," græd hans mor. "Slet ikke. Det er ikke tåleligt, at du sidder der og lyver på den måde. Det går ikke. Danny var en god dreng."

"Nej, han var et monster," fortsatte jeg. "Jeg er skam blevet voldtaget. Du kan selv på lov til at se rapporten fra sygehuset, hvor de tjekkede mig for det. Jeg blødte af det. Jeg måtte ikke have sammenleje i ugevis på grund af det, fordi det skulle hele."

"De rapporter vil jeg gerne se," sagde hun.

"Det kan jeg desværre ikke tillade dig," sagde dommerne til hende. "Men jeg kan informere dig om, at det er sandt. Vi har rapporter på, at alle pigerne er blevet voldtaget, og at der er rapporter på dem alle sammen, at de har været på sygehuset."

Hun rystede bare på hovedet. Hun kunne vist ikke holde ud, at der var så mange beviser på, at det hele var sandt. Hun gemte hovedet i sin mands skulder. Han lagde armene om hende og gav mig et ondt blik. Det var pludseligt tydeligt at se, hvor Danny havde fået sin dårlige side fra. 

"Hvis I vil spørge mig om nogle reelle spørgsmål," sagde jeg alvorligt. "Kunne I så ikke være venlige at spørge mig om dem i stedet for, at jeg skal sidde og fortælle ting, som der allerede står i papirerne?"

"Jo," svarede dommeren og lod den anden advokat komme op.

"Katrine," sagde den anden advokat. "Du blev voldtaget af Danny. Hvorfor ringede du ikke til politiet i stedet for at selv slå ham med en stegepande i køkkenet?"

"Der var ikke tid til det," svarede jeg. "Jeg var lige sluppet ud af Dannys greb, efter han havde voldtaget mig. Jeg var nødt til at tænke hurtigt, ellers ville han bare voldtage mig igen."

"Så, du vil kalde det selvforsvar, at du slog ham ned med stegepanden?"

"Ja, det gør jeg," sagde jeg. "Ellers havde jeg været være tilredt end den blødning inden i mig."

Advokaten nikkede til dommeren. Dommer smilede. Jeg prøvede virkeligt at svare på tingene, så godt jeg kunne. Men det var svært. Det hele var gået så hurtigt. Noget af det kunne jeg knap huske. Men jeg prøvede.

"Okay, det er forståeligt, at du var nødt til at tænke hurtigt," sagde advokaten. "Hvorfor besluttede du og Natalie at dræbe Danny?"

"Fordi vi vidste, at ingen ville tro på os. Voldtægtsofre får knap nogen anerkendelse i vores retssystem i forvejen. De skyldige får aldrig ret meget straf, og som offer føler man sig trampet på. Så vi besluttede at tage sagen i egen hånd og dræbe ham, så han ikke kunne skade flere mennesker."

"Jeg tror, det var det," sagde advokaten, inden han gav mig et smil og gik tilbage ned på sin plads. 

●●●

Så blev Katrine også færdig med at vidne

Så er spørgsmålet bare - hvad bliver dommen?

Dette var også slutningen på vores maraton

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3