The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

N I O G T Y V E

Martinus' synsvinkel

"Har nogen af jer stadig kontakt med Erin?" spurgte jeg.

"Jeg har," svarede Stine. "Jeg spurgte hende, hvad der var sket. Danny havde faktisk voldtaget hende."

"Har han også voldtaget dig?" Jeg kiggede på Natalie, hvis blik var rettet mod jorden.

"Ja," peb hun. "Det gjorde han desværre."

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige Han var et monster. Et frygteligt et af slagsen. Han burde ikke gå frit rundt, når han var til så stor fare for unge pigers selvværd. Han var jo direkte skadelig for sine omgivelser.

"Hvorfor kan Katrine ikke se det," mumlede jeg for mig selv. "Det er så tydeligt."

"Det er tydeligt," svarede Natalie, men hun nægter, og sådan er det. Vi kan intet gøre, Martinus. Vi må bare lade hende selv finde ud af det."

Jeg nikkede. Det måtte blive sådan. Vi kunne intet gøre. Katrine ville bare ikke lytte. Hun var naiv. Troede aldrig, at dem hun fandt, var nogle idioter. De var altid anderledes. De var aldrig den stereotypske dreng. Og hun kom altid galt afsted. Pigerne fortalte mig den ene historie efter den anden om, hvordan Katrine havde argumenteret for, at DEN NYE FYR, hun havde snakket med bare var så fantastisk, og at han aldrig havde noget ondt i sinde. Og når de spurgte hende om det næste gang, havde han altid alligevel været præcis som den mest almindelige og gængse dreng, man kunne finde. Drenge havde en pik mellem benene, og de ville altid tænke med den først. Film og chill betød nemlig altid, de ville fokusere på chill-delen. Det var deres lokkemiddel. 

"Har hun nogensinde haft en fyr, der faktisk var okay?"

"Nej," svarede hun. "De har alle været underlige på hver deres måde."

Wauw... hun var virkeligt nødt til at passe bedre på sig selv. Ikke bare tro, at det første indtryk var det gældende. Drenge, der var søde, når man mødte dem, var ikke altid søde, når man fik gravet lidt ned under skindet. Så viste de deres grimme ansigt. 

"Hun har det med at finde nogle typer, som hun ikke burde. Kontrollerende og ikke normale."

Jeg rystede på hovedet.

"Hvordan kommer hun af med dem?"

"Hun bliver ædt ind i deres lort, og så bliver det så meget, at de til sidst slår op med hende."

"Har hun aldrig gjort det forbi selv?"

"Nej, ikke så vidt jeg ved."

Det blev værre og værre. Jeg overvejede også, om disse piger gjorde det værre, end det var. Og alligevel ikke. Natalie havde selv datet Danny, så hun kendte ham bedre end dem alle.

"Martinus," sagde Natalie. "Skal du noget efter skole?"

"Næ, kun til fodbold i aften."

"Jeg kan bare tage med dig, hvis der er?" smilede hun sødt. "Jeg vil selvfølgelig ikke presse mig på, hvis det passer dårligt ind i dine planer."

"Nej, det er perfekt. Du kan bare tage med mig hjem efter skole."

"Gerne."

Så var det en aftale. Planen var gået igang. Ville det virke? Forhåbentligt. Hvis jeg var heldig, ville Nstalie prale i morgen, og Katrine var der forhåbentligt til at se det.

På en måde følte jeg, det hele var spændende, fordi ingen kendte konklusionen på det hele - og det ville blive det mest spændende.

●●●

Natalie og Martinus...

Måske finder de to alligevel kærligheden?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3