The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F I R E O G T R E D I V E

Læs venligst forfatterbeskeden i bunden <3

Katrines synsvinkel

"Kom nu, Natalie," klynkede jeg. "Se nu min besked."

Jeg kiggede ned igen, men der stod stadig, at hun var offline. Hun var sammen med Martinus. Fandens også. Jeg håbede ikke, de lå og lavede en masse ting, der gjorde, hun ikke tjekkede sin mobil. Kunne de ikke gemme det til senere? Hvorfor skulle det altid være, når man havde brug for folk, at de aldrig havde tid!

"For helvede altså!" råbte jeg og kastede min mobil ned i sengen. Jeg følte mig ikke ret tryg lige nu. Overvejede bare at tage over til Martinus med det samme. Det var måske nemmere, end at sidde her og vente, men jeg havde heller ikke lyst til at gå ind til dem ,mens de sad og kneppede løs. Måske skulle jeg kontakte Marcus.

Katrine:

Marcus... er Martinus hjemme?

Marcus:

Jo, sammen med Natalie. Hvorfor?

Katrine:

Jeg skal snakke med ham. Der er sket noget

Marcus:

Hvad er det? Så kan jeg sige det til ham

Katrine:

Jeg kan ikke skrive det. Det tør jeg ikke. Danny er blevet vanvittig

Marcus:

Kom med det samme. Hvis han spørger, er du her for at lave lektier med mig.

Katrine:

Okay, er på vej

Jeg pakkede min skoletaske hurtigt. Derefter sendte jeg en snap til Danny med teksten homework på. Han sendte hurtigt en besked tilbage, hvor han spurgte mig, hvor jeg skulle hen. Da jeg havde svaret, jeg skulle hen til Marcus, flippede han igen og ringede mig op.

"Hvad laver du?" spurgte han vredt. "Er du på vej hen til en anden dreng?"

"Jeg skal bare lave lektier med Marcus."

"Det skal du ikke. Du kan lave dem, når jeg kommer."

"Nej, Danny. Det er en gruppeopgave. Jeg er i gruppe med Marcus. Jeg er nødt til at lave den med ham jo."

"Fint," vrissede han. "Men du boller ikke uden om."

"Hvorfor ikke?" svarede jeg flabet. "Det gjorde du jo tydeligvis mod mig."

"Ti stille, din lille luder," råbte han. "Lav dine lektier og pas dig selv."

"Fuck dig, Danny." Jeg smækkede røret på. Jeg kunne mærke den ringede igen, men jeg ignorerede det. Han skulle ikke komme og fortælle mig, jeg ikke måtte tage hen til Marcus. 

Da jeg bankede på døren, kiggede jeg mig over skulderen i angst. Danny var vanvittig. Tydeligvis. Tænk, hvis han jagtede mig fra Trondheim nu! At han kom susende som en sindssyg og voldtog mig ligesom Erin. 

"Katrine," sagde Marcus. "Er du okay?"

Jeg kiggede angst på ham og skyndte mig ind i huset.

"Danny er sindssyg, Marcus. Han har voldtaget både Natalie og Erin, og han vil ikke have, jeg siger det til nogen, ellers myrde han mig!"

"For fanden da, jeg vidste, han var syg i hovedet!"

"Kan vi snakke med Martinus og Natalie?"

"Ja, kom."

Marcus tog min hånd og trak mig med op af trappen til deres værelser. Døren til Martinus' værelse var lukket. Jeg håbede ikke, vi ville forstyrre dem. Marcus burde have banket på døren, men valgte bare at brage ind med mig. Heldigvis foregik der intet. Martinus kiggede underligt på os, og Natalie kiggede på Martinus.

"Hvad foregår der?" spurgte Martinus. "I kan ikke bare brage ind på den måde."

"Hold kæft, Martinus!" sagde Marcus. "Det er Danny. Han har indrømmet det hele, og nu vil han myrde Katrine, hvis hun siger noget til nogen."

"Jeg sagde jo, han var et svin," sagde Natalie hånende. Jeg sendte hende et dræberblik.

"Tjek din mobil, Natalie."

Hun kiggede, og hendes mund stod på vid gab.

"Hvordan ved du det?" spurgte hun usikkert.

"Danny," svarede jeg simpelt. 

●●●

Hej med Jer!

I går blev jeg spurgt om et maraton, og jeg har valgt at svare på det herinde.

Der kommer ikke til at være maraton på denne bog, da jeg i forvejen poster et afsnit på den om dagen. Det er en kamp for mig bare at få skrevet det ene afsnit hver aften. Jeg har det rigtigt skidt mentalt for tiden, og har ikke overskud til at skrive mange afsnit af gangen. Der er i forvejen den regel, at hvis jeg ikke får postet et afsnit, kommer der to dagen efter. Denne bog er jo egentligt et konstant maraton, siden jeg poster på den hver dag - og det er ikke mere end 16 dage siden, at jeg postede 6 afsnit på en enkelt dag på denne bog. Men jeg er et mørkt sted og har været det i et stykke tid faktisk. Et sted, der gør jeg ingen overskud har, og at jeg har pause fra skolen. Derfor - vær glade og tilfredse med det ene afsnit, der er om dagen, for jeg har ikke kræfter til at skrive mere end de 500 ord  af gangen. Jeg håber på at få det bedre, men der er desværre lang vej...

- Mathilde <3