The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T O O G H A L V T R E D S

Mini-maraton 3/3

Katrines synsvinkel

Jeg kunne slet ikke hænge sammen efter den besked, Marcus havde sendt. Jeg endte med at bryde fuldstændigt sammen. Kunne slet ikke holde ud, at Martinus var blevet midlertidigt blind takket være min uansvarlighed. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gøre det, men det var ikke muligt. 

Natalie lagde armene om mig og gav mig et trøstende kram. Det var rart, men alligevel ikke som det havde plejet. Frygten for, at hun heller ikke var okay med de ting, der var sket, steg øjeblikkeligt. 

"Natalie, det er min skyld!" græd jeg. "Hvid jeg ikke var gået tilbage til den idiot, ville intet af det her være sket!"

"Det kan man altid komme og sige bagefter, Katrine. Det vigtigste er, at Danny er udryddet nu, og at Martinus bliver okay igen."

Jeg nikkede, men kunne stadig ikke forlige mig med hele situationen. Midt i det hele bankede det på døren. Jeg farede sammen, men måtte desværre kravle op fra gemmestedet i sofaen mellem puderne og ud til entreen, hvor jeg slog hoveddøren op.

Fuck... det var politiet.

"Goddag, er du Katrine Sjødahl?" spurgte betjenten. Jeg følte, jeg var ved at besvime.

"Ja," stammede jeg. "Det er jeg."

"Må jeg komme ind et øjeblik? Jeg har nogle spørgsmål, jeg gerne vil stille dig, siden du var kæreste med Danny Larsen."

Jeg tænkte hurtigt. Hvordan kunne jeg slippe ud af den her uden mistanke om, at jeg var med til at slå Danny ihjel?

"Er der da sket noget med Danny?" Jeg prøvede at lyde bekymret.

"Han er blevet fundet. Død. Det gør mig ondt, Katrine. Jeg ved, han var din kæreste."

"Hvordan er han død?"

"Han er vist blevet banket med en genstand, og så har vi varetægtsfængslet ham, hvis hus det skete i."

"Kom inden for," sagde jeg.

Betjenten trådte ind. Kiggede sig omkring. Jeg var nervøs. Tænk nu, hvis jeg havde glemt at fjerne nogle af Dannys ting, og han så fandt dem. Eller også var det måske underligt, hvis der ikke lå en hoodie fra Danny. Han havde jo trods alt været min kæreste, og det andet ville måske i øjnene på en betjent virke mistænksomt, som havde jeg prøvet at skille mig af med alt. 

Da han kom ind i stuen, hilste han på Natalie. Hun smilede pænt og kiggede derefter panisk på mig. 

"Vil du have noget kaffe?" spurgte jeg ham. han takkede med det samme ja, inden han satte sig i sofaen. Natalie kom hurtigt ud til mig i køkkenet.

"Hvad fanden sker der?" hviskede hun ophidset. "Hvis han finder ud af, hvad vi har gjort, så ender vi sgu i spjældet!"

"Jeg ved det, men de ved også, at jeg var Dannys kæreste. Det står jo ligesom på facebook. Lad, som om du ikke ved en skid. Vi er nødt til at spille med for at redde os selv."

"Jeg ved det, men hvordan skal jeg skjule mit had til Danny?"

"Du sætter dit eget værd før din vrede," svarede jeg. "Du er nødt til at lade, som om du er overrasket eller trist over hans død. De har taget Oliver ind i varetægten. Sig, at du var kæreste med Danny, og at du er ked af det. Skjul det hele."

Natalie nikkede og tog tallerkenen med småkager med ind i stuen til betjenten. Nu manglede kaffen bare - og snakken.

●●●

Beklager, jeg aldrig fik postet videre på denne historie. Der kom lige noget op, jeg var nødt til at tage mig af. Afsnittene er ved at blive skrevet, og jeg ligger dem op, når de er klar. Der kommer højest sandsynligt endnu et maraton (sikke mange maratonner vi har for tiden!), når afsnittene er klar!

Håber, I synes, det er ventetiden værd?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3