The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F I R E O G F Y R R E

Maraton 5/10

Katrines synsvinkel

Jeg gik langsomt ned af trappen, mens tankerne kværnede inde i hovedet på mig. Ville Martinus nogensinde tilgive mig det, der er sket i dag? Ville han kunne se mig i øjnene bagefter? Ville jeg overhovedet være velkommen i hans hus?

Der var så mange spørgsmål, der manglede svar. Danny lå nede i køkkenet på gulvet og var død. Ville jeg blive anklaget af hans mor? Ville jeg slippe afsted med det?

Jeg følte, mit hoved var ved at sprænges. Jeg kunne ikke klare det. Nu ville jeg først ordne det med Natalie, så hende og jeg kom godt ud af det igen med hinanden.Jeg var nødt til at redde noget af det, der forhåbentligt var mulig at redde.

Nede i sofaen sad hun og scrollede rundt på hans mobil. Hun var igang med alle billederne.

"Smæk dig lige ned, Katrine," sagde Natalie uden at se på mig. "Du skal simpelthen se det her!"

Jeg satte mig hurtigt ned og kiggede. Et nøgenbillede af mig dukkede op. Derefter et af Natalie. Og Erin. Og en del andre piger, som ingen af os kendte. Jeg anede ikke engang, billedet var blevet taget. 

"Han har sendt det til alle sine venner," sagde hun og viste mig samtalerne.

"Skal vi anklage ham for voldtægt?"

"Kan vi jo ikke... han er død."

Et øjeblik havde jeg lykkeligt glemt, at Danny lå ude i køkkenet. Jeg fik det helt underligt inden i.

"Hvis han stadig havde været i live... ville du så have gjort det?"

Natalie nikkede.

"Ja, det ville jeg," svarede hun. "Jeg ville have elsket at give ham tørt på i retten!"

Jeg rømmede mig.

"Jeg ved godt, vi burde kigge hans mobil igennem, men tror du ikke, vi to burde få snakket om det, der er sket mellem os?" Jeg gav hende et lille forsigtigt smil, men det virkede ikke.

"Hvad mener du?"

"Jeg er bare ked af, det gik skævt mellem os, Natalie. Jeg er ked af, jeg grinede af dig dengang, da du sagde, han havde voldtaget dig. Jeg burde have troet på dig."

Hun nikkede, men sagde intet. Hendes blik gik ned til hams mobil igen. Bladrede lidt videre uden at snakke eller give svar på noget.

"Jeg vil gerne snakle med dig," sagde hun til sidst. "Men vi er nødt til at gå ud og tjekke, om Danny stadig ligger der. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har bange anelser. Jeg vil gerne have ham bundet sammen med lidt reb."

"Der ligger noget sejlgarn ude i bryggerset. Det kan vi bruge."

Vi rejste os og gik ud for at hente det. Da vi kom ud i køkkenet, var der en blodplet på gulvet, men intet andet. Han var forsvundet.

"Åh nej," hviskede Natalie. "Hvad skal vi gøre?"

"Lede efter ham," svarede jeg.

●●●

Danny var vist ikke helt død alligevel...

Sikke noget da...

Hvor er han mon?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3