The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

N I O G H A L V T R E D S

Maraton 6/10

Katrines synsvinkel

"Mor, jeg vil gerne snakke med dig om Danny," sagde jeg. "Du ved jo godt, der var en politimand her for nogle dage siden, og jeg har løjet for dig. Jeg ved godt, hvorfor Danny døde."

Hun rettede sig op. Rynkerne mellem hendes bryn blev dybere. Nu havde jeg sprunget den første del af bomben, og det kunne aldrig trækkes tilbage igen.

"Katrine, har du haft noget med det dødsfald at gøre?"

"Mor, bare hør på mig, okay?" skyndte jeg mig at sige. "Danny var en skid. Han var sindssyg, jeg måtte ikke se nogen andre drenge, ellers ville han komme efter mig. Det gjorde han faktisk den dag, han døde. Han var gal over, jeg var taget hjem til Marcus og Martinus, fordi jeg var bange. Han havde truet mig, fordi jeg havde fundet ud af, han havde voldtaget Erin, der engang gik i min klasse. Han havde også voldtaget Natalie. Han ville ikke have, at den hemmelighed skulle slippe ud, så han kom ræsende herhen fra Trondheim. Martinus passede på mig og tog med mig herhjem. Danny kom og bankede ham og voldtog mig. Martinus var bevidstløs, og jeg kom fri og flygtede ned i køkkenet. Jeg slog ham i hovedet med stegepanden, så han gik omkuld. Natalie og Marcus kom. Vi troede, han var død. Vi ville have ringet til politiet, men Danny forsvandt lige pludseligt. Marcus var nødt til at tage sig af Martinus og få ham kørt på skadestuen. Natalie ville gerne have hævn, og hun mente bestemt, han var taget hen til sin bedste ven, der var hendes anden ex-kæreste. Vi tog derhen, og Natalie slog han med stegepanden, så han døde. Vi flygtede, og det var ligesom enden på det."

Min mor sad bare og stirrede på mig. Hun vidste vist ikke, hvad hun skulle sige. Det var jo ikke hver dag, ens datter kom og sagde, hun havde været en del af mordet på sin kæreste.

"Så, du er blevet voldtaget?" spurgte min mor. "Skat, vi skal på skadestuen med det samme."

"Nej, det kan vente. Det er vigtigere, at Natalie kommer ud af forvaringen. Hun skal ikke dømmes for noget, når Danny var svinet."

"Men hun har jo dræbt ham."

"Ja, og jeg var med hende. Hvis du ikke hjælper mig med at få hende ud af forvaring, så melder jeg mig selv nede på stationen. Jeg kan ikke have, at hun skal sidde der og få skylden for det hele, når hun bare ville hjælpe alle han ofre."

Min mor rystede på hovedet. Hun var ikke enig. Men havde jeg overhovedet forventet, at hun ville være det? Hun havde altid sine egne idéer om, hvordan hun mente, tingene var bedst. Men denne gang fik hun ikke lov til at vinde. Natalie skulle ud af det fælngsel. Jeg ville forsvare hende. Siden hun havde meldt sig selv, ville der helt sikkert komme en retssag, og jeg ville stå op for hende. 

"Mor, jeg er ligeglad, hvad du egentligt mener. Jeg vil hjælpe hende. Hun hjalp mig, og jeg har tænkt mig at gøre gengæld."

●●●

Av for den...

Smider Katrines mor hende mon ud?

Eller står hun bag sin datter?

Hvad tror I?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3