The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

O T T E O G T R E D I V E

Maraton 2/3

Katrines synsvinkel

Jeg smækkede døren hårdt i, da jeg kom hjem. Min mor var stadig ikke kommet hjem fra arbejde. Perfekt. Hun skulle aldeles heller ikke se mig lige nu. Jeg havde løbet hele vejen fra Marcus' og Martinus' hus, men jeg havde hevet efter vejret. Jeg havde grædt hele vejen, og min vejrtrækning var svag. Halsen brændte. Som var der kommet en indre hudafskrabning. 

"Åh gud," hviskede jeg. "Hvad skal jeg dog gøre?"

De ville slå Danny ihjel. En del af mig ville da også gerne af med ham, men ligefrem at dræbe ham var måske en anelse drastisk. Hvis han bare holdt op med at opføre sig som en idiot, ville det hele være perfekt. han kunne være den kæreste for mig, som jeg ønskede. Måske skulle jeg bare snakke med ham i stedet?

Katrine:

Danny?

Han svarede ikke. Time efter time gik. jeg endte med at gå ind på snapkort for at se, om han var aktiv. Da jeg så hans placering, blev jeg med det samme bange. Han var nemlig på ingen måde hjemme.

Jeg zoomed ind. Han befandt sig her i nærheden. Adressen kendte jeg kun alt for godt. Astrid fra klassen boede på den adresse. Var han mig utro med hende?

Der lå noget på hendes My Story. Jeg trykkede på det, og gråden sad helt oppe i halsen. Danny... kyssede... Astrid... Han ragede hende direkte på brysterne på hendes story. Hans hånd krøb ned i hendes bukser, og hun stønnede på en snap, alle kunne se. Alle kunne se, at Danny var mig utro.

Det var uploadet for få minutter siden. Der begyndte at tikke beskeder ind på min mobil. Folk havde set det. det spurgte, om jeg var okay. De spurgte, om jeg vidste, at Danny lå og rodede rundt med Astrid, når jeg nu var i forhold med ham. Jeg svarede ikke på noget af det. Jeg var for meget i chok til det. Det var frygteligt. Hvordan kunne han gøre det mod mig igen?

Katrine:

Danny, for helvede!

Jeg kan se, du er mig utro!

Det ligger offentligt på Astrids snap!

Der kom bare ingen svar. Det var som at skrive til en dør. Jeg ringede ham op i stedet, men han tog ikke telefonen. Han havde alt for travlt med at være i bukserne på Astrid. Hvad fanden skulle jeg dog gøre?

Jeg gik ind på snap og tog en skærmoptagelse. Sørgede for at gemme den flere steder, så den ikke forsvandt. Derefter gik jeg ind på messenger. Marcus havde skrevet. 

Marcus:

Katrine, jeg har lige set Astrid og Danny på snap

Kan du ikke komme tilbage?

Der er meget at snakke om

Katrine:

Nej... jeg har det skidt

Marcus:

Skal jeg komme forbi?

Katrine:

Nej

Marcus:

Jeg gør det altså alligevel

Jeg er der om ti minutter, så du har bare at lukke den dør op!

Jeg sank sammen på gulvet, kunne ikke tage mere. Det var for meget. Skulle jeg bare lade Danny blive dræbt? Så var jeg af med ham. Jeg kunne ikke klare at blive såret mere, og han sårede mig tit. Nu kom Marcus. Hvorfor kunne det ikke være Martinus? 

●●●

Er Katrine egentligt forelsket i Martinus?

Martinus virker ikke, som om han gider hende...

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3