The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F E M O G F Y R R E

Maraton 6/10

Katrines synsvinkel

Natalie og jeg løb ned af gaden. Danny var ingen steder at se. Det eneste, der var at følge, var et lille blodspor. Højest sandsynsligt fra hans næse, som jeg nok havde brækket. Det havde i hvert fald været ret skæv og blodig. 

"Hvor kan han være taget hen?" spurgte Natalie.

"Jeg aner det ikke. Kender han nogen i nærheden?"

"Hans bedste ven bor nogle gader herfra," sagde Natalie pludseligt. "Han er nok taget derhen."

"Burde vi ikke have taget et våben med?"

"Jeg har allerede stegepanden i tasken," svarede hun og viste mig det store net, hvor en tydelig form af stegepanden var synelig. Natalie havde åbenbart allerede været forudseende. Heldigvis.

"Hvordan gør vi lige det her?" spurgte jeg.

"Vi er tydeligvis nødt til at myrde ham, så vil du gøre det, eller skal jeg?"

Jeg tænkte mig lidt om. Jeg var stadig chokeret og aggressiv over, at han havde behandlet mig på denne måde. Ja, at han havde været sådan mod alle. Han skulle betale, men samtidigt havde jeg også allerede slået ham, og Natalie ønskede også hævn.

"Jeg tror, du skal have æren," svarede jeg. "Du har ventet på dette så længe, og jeg har jo allerede givet ham et slag."

"Du brækkede faktisk hans næse," grinede hun. 

"Jeg gjorde?"

"Ja, det skulle der i hvert fald ikke raketvidenskab for at se. Den dinglede jo nærmest."

Jeg grinede. Jeg kunne slet ikke fatte, jeg faktisk havde brækket næsen på ham. Jeg var åbenbart ikke så meget svækling, som folk havde antaget mig for. Faktisk havde jeg flere nosser, end Danny selv. Han havde været et uærligt røvhul, og jeg havde givet ham en lærestreg med en stegepande. 

"Det er derinde," sagde Natalie og pegede på det stort hus. Jeg kigged ned på jorden, mens vi gik op af indkørslen. 

"Se, der er spor af blod," sagde jeg. "Hvordan har du egentligt tænkt dig at komme ind?"

"Jeg har tænkt mig at kravle ind af det vindue, der står åbent," svarede hun og pegede over mod haven, hvor der var et vindue på klem.

"Jamen, hvad nu hvis vi bliver opdaget?"

"Er det ikke lige meget?" spurgte hun. "Hovedsagen er vel, vi får ramt på svinet?"

Jeg nikkede. Jeg kunne ikke rigtigt sige hende imod. Danny var nødt til at blive ramt på, og hvis det krævede, vi måtte kravle ind af et vindue, så måtte jeg jo gøre det og bryde loven. Nu var vi jo for alvor på den forkerte sige af loven. Hvis vi blev opdaget, kunne vi ryge i spjældet, og det tror jeg på ingen måde, min mor ville blive glad for. Jeg ville sikkert få den største gang stuearrest. Og en endnu større skideballe. Min mor ville ikke være lykkelig, det var sikkert. 

"Jo, fint," svarede jeg. "Ved du, hvor I huset, han kunne være?"

"Ja da, jeg har været her en del gange. Det er derfor, jeg ikke bruger hoveddøren. Han kender mig for godt."

"Hvad hedder hans ven da?"

"Oliver."

"Hvor meget har du været sammen med Oliver?"

"Jeg datede ham før, jeg datede Danny, så Oliver kender alle de knep, jeg har i mig. Derfor tager vi vinduet."

"Har de videokamera i huset?"

"Nej, og jeg kan se, at hans forældre heller ikke er hjemme. Nu er det nu."

●●●

Beklager det sene afsnit. Opdagede, jeg ikke havde skrevet de sidste 5, men jeg poster dem i nat efterhånden som de bliver færdige, og så ligger de der til i morgen, hvis I er gået i seng :))

Håber, at I kan lide historien indtil videre!

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3