T R E O G F Y R R E

189 13 1
                                    

Maraton 4/10

Katrines synsvinkel

Jeg kiggede ned på den dreng, der lå på gulvet. Han bevægede slet ikke. Hans næse blødte. Det var vist mere alvorligt, end jeg troede, det ville blive. Men hvad havde jeg forventet. Jeg slog ham jo også i hovedet med en stegepande. 

Han så faktisk ret død ud. Jeg turde ikke mærke efter hans puls. Hvis den nu ikke var aktiv, ville jeg virkeligt være på skideren. Selvom det var i selvforsvar, var der stadig chance for, at jeg kunne blive anklaget for mord!

I det øjeblil kom Natalie og Marcus løbende ind af døren.

"Hvad fanden skal der her?" spurgte Marcus.

"Det er Danny," svarede jeg simpelt og kiggede på store skikkelse på gulvet.

"Hvorfor ligger han med bar pik?" spurgte Natalie. "Og hvorfor har du ingen bukser på?"

"Og hvor er Martinus?" fortsætte Marcus. "Og hvorfor står du med en blodig stegepande i hånden?"

"Rolig," svarede jeg og tog mig til hovedet. "Danny kom herhen inden jer. Martinus er bevidstløs oppe på værelset, fordi Danny slog ham, og efterfølgende voldtog han mig. Jeg kom fri og løb herned efter stegepanden."

"Og så smadrede du ham?" spurgte Natalie overrasket. Jeg niklede. "Det troede jeg ikke, du havde i dig, Katrine!"

"Han skadede dig, Erin, Martinus og mig. Han har sikkert skadet flere, og nu har han betalt for det."

"Han har vist mere end betalt," svarede Marcus. "Han er død."

Natalie og jeg kiggede forbavset hen på ham. Marcus sad med to fingre på Dannys hals for at tage den puls, som ikke længere eksisterede.

"Jeg har en idé," sagde Natalie pludseligt. Hun gin hen mod ham og stak hånden i lommen efter han mobil. "Jeg vil vide, hvor meget lort han faktisk har lavet."

"Mens I gør det," sagde Marcus. "Går jeg op og tjekker på Martinus."

Natalie nikkede og satte sig hen i sofaen, som om der slet ikke var sket noget, og der slet ikke lå en død dreng på gulvet. Jeg kiggede forvirret rundt, inden jeg løb op efter Marcus for atvfinde mine bukser. Jeg var virkeligt nødt til at snakke med Natalie, når jeg nu havde chancen.

Oppe på værelset lå Martinus stadig på gulvet. Hans øjne var dog en anelse åbne. Jeg hev hurtigt mine bukser til mig og tog dem på, inden jeg gik tilbage til Marcus, der sad henover Martinus.

"Klarer han den?" spurgte jeg.

"Ja, men han burde nok komme en tur på hospitalet," svarede han. "Jeg tror, han har hjernerystelse. Og du burde også blive tjekket."

Jeg nikkede. Det havde gjort så ufatteligt ondt, at jeg faktisk var bange for, at der var sket noget alvorligt med mit underliv. Det håbede jeg virkeligt ikke.

"Vi burde nok også ringe til politiet," sagde jeg. Marcus niklede.

"Og efter en ambulance til Martinus. Men først burde du nok gå ned og snakkede med Natalie, om de ting I har udestående."

Jeg nikkede, inden jeg traskede neden under. Nu skulle det tunge stof snakkes om.

●●●

Danny døde... eller gjorde han?

Har Marcus mærket forkert?

Får Katrine snakket med Natalie?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen FanfiktionDonde viven las historias. Descúbrelo ahora