The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

F I R E O G H A L V F J E R D S

Katrines synsvinkel

Vi var på vej hen mod en restaurant, jeg aldrig havde været på. Jeg havde ikke engang hørt om den, hvilket ellers var underligt, siden jeg havde været en del i Mosjøen både med min mor og med mine veninder. Jeg håbede bare, at den i det mindste var god. 

Da vi kom ind, og jeg fik stukket et menukort i hånden, gik det op for mig, hvorfor jeg aldrig havde været der før. Priserne talte nærmest for sig selv. Det løb mig koldt ned af ryggen. Det var meget dyrere, end hvad jeg havde råd til at betale. Jeg sank hårdt. Hvad skulle jeg gøre? Spørge ham, om det var ham, der skulle betale, siden han inviterede mig ud? Jeg havde slet ikke råd til bare en almindelig burger menu. Priserne var jo helt uhyrlige. 

"Marcus?" sagde jeg stille.

"Ja?"

"Jeg har altså ikke råd til at betale for det her," svarede jeg og indikerede med mit blik mod menukortet, at jeg talte om maden. "Kan vi ikke gå et andet sted hen?"

"Det var ikke meningen, du skulle betale noget," sagde han. "Jeg ved godt, det er dyrt, men jeg har inviteret dig ud, og derfor betaler jeg for det hele."

"Er du sikker på, at det er okay?"

"Ja da. Selvfølgelig," smilede han. "Jeg ville glædeligt betale hvad som helt for dig. Alting."

Det var næsten for meget. Marcus ville virkeligt ikke spare på noget. Det blev bare bedre og bedre. Det virkede til, at han faktisk var vild med mig, som han sagde. 

Vi fik bestilt noget mad. Marcus købte endda også drikkevarerne. Ikke engang det skulle jeg betale. Da tallerkenerne kom ind, kiggede jeg ned på det. Det var flot anrettet med steak, sauce, kartofler og lidt grønt. Der kom også en kurv med brød bundet ind i et klæde for at holde på varmen.

Jeg skar den første bid. Den steak smagte fantastisk.

"Mhhh," sagde jeg, mens jeg tyggede. Jeg fik øjenkontakt med Marcus, der smilede og gav et lille grin fra sig.

"Det er godt, ikke?" spurgte han.

"Det er mere end bare godt." Jeg elskede det faktisk. Det var så utroligt godt, at jeg faktisk ikke kunne beskrive det. Han smilede af mit svar, som kunne jeg ikke have sagt tingene meget bedre. Han havde tydeligvis opnået sit mål.

"Hvad skal vi så efter, vi har spist?" spurgte jeg.

"Der skal vi vel havde dessert?" spurgte han og grinede, som gav det lidt sig selv. Det havde jeg ikke ligefrem tænkt på, og dessert kom der da også. Marcus bestilte for os begge. Det blev til en omgang chokoladekage med is. Der var også en smule frugt og lidt mousse til. Igen smagte det helt fænominalt. Jeg kunne slet ikke få nok. Eller sådan føltes det i hvert fald. 

Da vi havde tømt tallerkenerne, betalte Marcus uden at sige ret meget. Han rejste sig bare. Det var en smule underligt, tog min hånd og trak mig ind til sig. Pludseligt kom en bil op. Det var hans far. Han havde åbenbart sørget for, at vi kunne blive hentet. Underligt. Han kunne vel godt have spurgt mig om det?

●●●

Så kom de sgu på date!

Hvad tror I, der sker, når de kommer hjem?

Vil Marcus efterlade hende?

Vil de hygge?

Har han nu også rent mel i posen?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3