Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 6 // "Aww"

Selvfølgelig Marcus... Han så helt forskrækket ud, da han lagde mærke til at Martinus var der og da han så hvordan han sad ovenpå mig. "Ej undskyld, var I igang med noget?" spurgte Marcus mens han stod i dørkarmen, "nu når du spørger, så var vi fakti..." mere nåede Martinus sige før jeg afbrød ham, "nej nej, hvad så Marcus?" spurgte jeg ham og hentydede ham til at komme hen og sætte sig, så jeg skubbede forsigtigt Martinus af mig og Marcus satte sig ned ved siden af os. "Jeg ville egentlig bare høre om du havde fået talt med Martinus, men det kan jeg ligesom se at du har" sagde Martinus med et grin og sendte mig et blik, som jeg sagtens kunne tyde, "men hvad var det egentlig I to var igang med da jeg kom ind?", jeg vidste bare at han ville spørge om det. Jeg kiggede til siden for at se Martinus sidde og smile lidt for sig selv, mens han kiggede på hans hænder. Jeg vendte mig helt om, så jeg sad foran ham og tog så min hånd under hans hage for at løfte hans hovede op. Han smilede til mig og jeg smilede igen, "det som skete, var bare at Martinus kildede mig" svarede jeg Marcus, mens jeg stadig kiggede ind i de smukkeste chokoladebrune øjne som tilhørte Martinus.

Martinus, Marcus og jeg sad bare på mit værelse hele dagen, hvilket var utrolig hyggeligt. Vi snakkede om alverdens ting og om at jeg nok ikke burde snakke med de piger igen, da de tydeligvis ikke ville mig det bedste. På et tidspunkt var Marcus gået på toilet, så Martinus så hans snit til at komme tæt på mig igen, han krammede mig og kyssede min skulder, jeg kunne ikke modstå at smile. "Aww" røg det ud af mig, da han kyssede min skulder en gang til, "hvad sagde du lige der?" spurgte han med et drillende smil og trak sig fra krammet, "du skal ikke 'aww' mig Marie, jeg er ikke 'aww'" fortsatte han, "nå nå okay, undskyld hr. ikke-aww-mig" svarede jeg grinende og han trak mig bare tættere ind til ham. "Nå hvor kom vi fra tidligere?" spurgte han og lænede sig længere hen mod mig og lige inden hans læber ramte mine, vendte jeg mit hovede så kan kyssede min kind i stedet for, "det kan du ikke mene" brokkede han sig og smed sig  opgivende i sengen. Denne gang var det min tur til at irritere ham, så jeg satte mig på ham, på præcis samme måde han havde siddet på mig og derefter begyndte jeg at kilde ham, men han var selvfølgelig ikke kilden, "det er ikke fair" mumlede jeg og slog ud med armene i frustration. Han trak mig ned til ham, så jeg lå med mit hovede på hans bryst, "nurgh hvor er i skønne" hørte jeg ovre fra døren, så jeg kunne ligesom regne ud at Marcus var kommet tilbage fra badeværelset, men nej det var det så ikke lige, det var min mor. Jeg skyndte mig at rejse mig fra Martinus, fordi det var så vold akavet, "hej mor, haft en god dag på arbejdet?" spurgte jeg bare for at skifte emne, efter at hun sjovt lige havde set mig og Martinus ligge sammen. Hun nikkede bare smilende på hovedet og Martinus rejste sig for at give hende hånden, "Martinus" sagde han og gav hende det søde smil han nu har, "Sofie" svarede min mor tilbage. Marcus kom ind af døren bag hende og blev en smule forskrækket da han så at min mor pludselig stod der, men han gik selvfølgelig overfor også at give hende hånden og præsentere ham selv, som Martinus også lige havde gjordt. Hun gik igen og da hun var nede af trappen, flækkede jeg af grin.

Tiden gik og drengene var stadig ikke taget hjem, min mor havde været oppe endnu en gang og spurgt om de ville spise med, hvilket de super gerne ville. Drengene og jeg havde sat en film på, men jeg ved ikke helt om Martinus synes den var spændende, for ud af øjenkrogen kunne jeg altså sagtens se at han kiggede over på mig. "Synes du ikke filmen er spændende, siden at du kigger hen på mig Martinus?" spurgte jeg og det var kun for at 'buste' ham overfor Marcus, rigtigt nok kiggede Marcus så hen på Martinus som rødmede, "Marie, du får så meget tilba..." mere fik han ikke sagt, før min mor råbte at vi skulle spise, så jeg skyndte mig bare at rejse mig. Da vi kom nedenunder, havde min mor lavet den lækreste aftensmad længe eller det var det ihvertfald efter min mening, "tak for mad" sagde jeg og drengene, før vi smuttede op på mit værelse igen.

Drengene fik en besked om at de skulle til at komme hjem, så vi gik ned i gangen og drengene fik overtøj og sko på. "Vi ses Marie" sagde Marcus og gav mig et kram inden han gik ud af døren, Martinus kom så hen til mig og stod og kiggede mig dybt ind i øjnene, han tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Han trådte et skridt tættere på mig og hviskede så i mit øre, "jeg ser dig vel imorgen smukke" og jeg prøvede virkelig på ikke at rødme, men det gik vist ikke speciel godt, da jeg kunne se at Martinus begyndte at smile rigtig stort. Jeg gemte mit ansigt ind til hans brystkasse og han kyssede mig i håret, "vi ses" sagde jeg og tog mig sammen til at kigge på ham igen, selvom mit ansigt sikkert stadig var helt rødt. Han vendte sig om og skulle til at gå, da jeg tog fat i hans arm og trak ham tilbage for at give ham et lille kys på kinden, han grinede lidt også gik han. Han kiggede tilbage på mig med det sødeste smil jeg længe havde set, altså helt ærligt så tror jeg, at jeg er ved at falde godt og grundigt for ham...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Uh uhhh ny part, nemlig part 6 som jeg håber I kunne lide! I må meget gerne kommentere for mere og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet, det ville gøre mig super glad:))

- Katrine<33 (imagiinemm)