Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 36 // Andet stop

Drengenes show igår var helt vildt godt. Martinus var virkelig glad, da han kom ned fra scenen. Med det sammen var han igen ovre ved mig, men jeg løb bare væk fra ham, da jeg kunne se, at han var rimelig svedig.
"Martinus, jeg vil ikke have kram" skreg jeg, imens at jeg prøvede at løbe fra ham. Selvfølgelig var Martinus hurtigere end mig og var også hurtigt til indhente mig.

Idag skulle vi alle videre til det næste stop. Andet stop på Touren. Jeg vågnede med Martinus arme om mig og det var egentlig en skøn følelse at vågne sådan igen, jeg følte at det havde været lidt siden, at det var sket sidst.
Martinus var ikke vågen, da jeg vågnede, så jeg lå egentlig bare og beundrede han smukke og fredfyldte ansigt.

☆☆☆

Vi skulle med bus videre og jeg havde sat mig med nogle af danserne. De var alle så utrolig søde og jeg følte mig egentlig godt tilpas.
Martinus sad med Marcus og nogle af de andre dansere ved et andet 4-mands sted, hvor man kan sidde. Han sad skråt overfor mig og blev ved at at kigge hen på mig, så jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig så godt.
Jeg prøvede virkelig at følge med i samtalen, som vi havde, men jeg kunne bare mærke, at Martinus' øjne var rettet mod mig hele tiden.

Jeg vendte meget hurtigt mit blik over på Martinus og så ham sidde og smile til, inden at jeg vendte mit blik væk fra ham igen. Ella sad ved siden af mig. Da jeg kiggede over på hende, sad hun allerede og så på mig med et stort smil.
"Martinus er virkelig glad for dig, det kan man i hvert fald se" sagde hun stille, så jeg ville være den eneste som hørte det.
Jeg så over på ham igen, denne gang så han dog ikke på mig, men han vendte pludselig hovedet og så også på mig, men med et lidt forvirret blik.

Jeg smilede og grinede lydløst. Igen så han bare på mig med et forvirret blik, så jeg vendte bare tilbage til Ella. "Den dreng er mærkelig" sagde jeg og Ella gjorde sig en smule enig med mig i det.
Midt i Ellas og min samtale, blev en hånd lagt på min skulder og Martinus' hovede dukkede frem nede ved mit. "Vi skal tale sammen" sagde han seriøst og jeg blev en smule bekymret.
Jeg rejste mig fra sædet og gik med Martinus om bagi bussen, hvor der ikke sad nogen.

Vi satte os og ingen af os sagde noget. Jeg blev endnu mere bekymret og kunne slet ikke bære, at Martinus lød så alvorlig, da han sagde, at vi skulle snakke.
"Hvorfor så du sådan på mig?" spurgte han og jeg kunne nu ånde lettet ud over at det ikke var værre. "Ella og jeg snakkede bare om dig, så jeg kiggede hen på dig og da du så kiggede på mig, kunne jeg bare ikke lade være med at smile" svarede jeg og kunne mærke varmen komme frem i mine kinder.

Martinus så på mig, som om det var det mest logiske. Han lagde blidt hans hænder på begge mine kinder og hans læber ramte mine i et lille kys.
Jeg lagde mig halvt ned og det samme gjorde Martinus. Jeg lagde mig også halvt ovenpå Martinus og han kyssede min hovedbund. Jeg blev en smule salig og det resulterede også i, at jeg blev endnu mere træt, end jeg var i forvejen.

☆☆☆

Jeg slog øjnene op og lå med Martinus arme om mig. Han lå også med hans mobil, så jeg må have sovet i lidt tid. Jeg snuppede Martinus telefon, gik ud af Instagram og ind på hans Snapchat.
"Nå, så du er vågnet" lød det grinende fra Martinus og jeg fandt bare et filter frem uden at svare ham. Vi tog nogle billeder og slappede lidt mere af, inden at vi pludselig skulle af bussen.

Godt nok at det ikke så forfærdelig længe siden, at jeg havde været i Danmark, men det var stadig rart at være tilbage. På en eller anden måde savner jeg jo at bo i Danmark, men det er skønt at bo i Norge og jeg er mere end glad for det.
Martinus tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Vi fik vores værelse og kunne lige nå at få pakket ud, spist lidt mad og slappet en smule mere af, inden at vi skulle videre ud til arenaen, hvor drengene skulle spille i aften.

Selvom jeg havde sovet en smule i bussen, så var jeg bestemt stadig træt, men samtidig havde jeg virkelig bare lyst til mad. Heldigvis skulle vi ned at spise og jeg var mere end lykkelig for det. Alligevel gad jeg ikke tage mig sammen til at rejse mig fra sengen.
Martinus kom gående ud fra badeværelset og hans hår hang løst og vådt, da han lige havde været i bad.

"Du bliver seriøst nødt til at komme herover lige nu" insisterede jeg og Martinus gik med hurtige skridt hen til sengen, som jeg lå i. Han stillede sig foran mig og jeg satte mig op på mine knæ, så jeg kunne nå ham ordentligt.
Jeg kørte mine hænder igennem hans våde hår og rodede lidt rundt i det.
Martinus så bare på mig smilende og bed sig i underlæben. "Var det alt?" spurgte han og jeg nikkede på hovedet, indtil jeg hurtigt fik tænkt over det, så jeg rystede på hovedet.
Jeg pressede mine læber mod hans og han lod sig falde forover, så jeg faldt bagover og Martinus lå nu over mig.

"Jeg er sulten, kan vi gå ned og få noget mad?" spurgte jeg, da vi havde trukket os fra kysset. Martinus var stadig over mig og jeg kunne mærke hver gang han trak vejret.
"Lad os få mad" besluttede han og vi gik ned i restauranten, hvor vi fandt nogle af de andre...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 36 er nu ud og jeg håber, at I kunne lide det:)) Hvis I kunne, så må I meget gerne skrive en mega skøn kommentar og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet (vote), da det ville gøre mig utrolig glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)