Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 13 // Overnatningen

Vi havde været lidt nedenunder, hvor vi spiste og bare hyggede lidt med Martinus' familie, men nu sad vi altså inde ved Marcus, fordi de to drenge gerne ville spille FIFA eller noget i den stil. Drengene sad oppe i Marcus' seng, mens jeg sad nede på gulvet med min mobil, "Nej nej nej, kom nu" råbte Martinus op, fordi han sikkert var ved at tabe eller noget. Jeg kiggede om på ham og så hvor koncentreret han så ud, men pludselig kiggede han væk fra skærmen og ned på mig. Han sendte mig et sødt smil, "Kommer du ikke her op smukke?" spurgte han og klappede mellem benene på sengen, for at hentyde til at jeg skulle sætte mig der. Jeg rejste mig fra gulvet og gik over mod sengen, jeg satte mig mellem Martinus' ben og han tog hurtigt armene om mig, for at spille videre. Jeg lå og kiggede lidt med og det gik ikke super godt for Martinus og man kunne sagtens fornemme, at han var en smule irriteret over det, mens at Marcus havde det super fint med, at han førte.

Efter kampen var der én glad tvilling og én sur tvilling, men gæt engang hvem den sure tvilling var. Hvis du gættede Martinus, så havde du helt ret, for ej hvor blev han sur da kampen endte og han havde tabt. Han smed controlleren fra sig og skubbede mig forsigtigt væk, hvorefter han gik ind på sit eget værelse, mens Marcus og jeg lå flade af grin. "Åhh tillykke med sejren Marcus" grinede jeg og kiggede hen på Marcus, som stadig heller ikke var stoppet med at grine endnu, han takkede og efter lidt blev vi endelig færdige med at grine. "Nå men du må vidst også hellere se at komme ind til ham, så han kan få et lille smil på læberne" sagde Marcus kækt, "Ohh er det en hentydning til, at du ikke vil have mig her mere?" spurgte jeg fornærmet, jeg rejste mig og Marcus begyndte at grine igen, "Farvel, Farvel Marcus Gunnarsen" var det sidste jeg sagde, før jeg gik ind til Martinus. Han lå i sengen med hans mobil og en sur mine, "Martiiiiinus" mumlede jeg og gik stille over mod ham. Han kiggede hurtigt op, men hurtigt ned på mobilen igen. "Aww er bette Martinus en smule sur?" spurgte jeg og tog hans mobil ud af hans hånd, "Hey, kom med den" sagde han irriteret. Jeg himlede med øjnene af ham og satte mig med et ben på hver side af han, "Jeg ved godt at du tabte til Marcus, Martinus... Men jeg derimod, kan få dig til at vinde" sagde jeg smilede og kækt.

Martinus så hurtigt interesseret ud, "Ohh Marie da, med glæde" røg det ud af Martinus og lige efter han havde sagt det, begyndte han at rødmede, "Ej Marti...", han afbrød mig med et kys. Hans hænder, som var på min ryg, begyndte at glide længere ned og endte op med at ligge på min røv. Martinus begyndte at smile og gav så min røv et lille klem, som resulterede i at jeg undslap et meget lille og lavt støn, som jeg virkelig håber, at Martinus ikke hørte. Martinus trak sig fra kysset, "Kan du lide det, smukke?" spurgte han kækt og gav den endnu et klem, hvilket resulterede i præcis det samme som før. Jeg rejste mig for at lade som ingenting, men Martinus hev mig ned til ham igen, "Jamen jeg kan da også godt lide dig" sagde Martinus såret over, at jeg var på vej til at gå. "Vi burde gå i seng, Martinus", "Jaer..." svarede han og lød utrolig trist.

Efter lidt rejste han sig, men jeg hev ham tilbage, "Bliv" sagde jeg bedende, men han fortsatte egentlig bare med at rejse sig, så jeg måtte jo tænke en smule smart denne gang. Jeg fik fat i ham igen og holdte ham tæt ind til mig, jeg tog stille fat i hans trøje og begyndte så småt at trække den over hovedet på ham, "Marie hvad laver du?" spurgte han irriteret og da han ikke havde trøjen på mere, strøg jeg min hånd ned ad hans markerede mave. Martinus var næsten et hovede højere end mig, så han stod lidt og kiggede ned på mig, "Stop nu, du giver mig problemer okay..." skældte Martinus ud. "Undskyld... Men hvilke problemer, om jeg må spørge?", han begyndte at få helt ild røde kinder og det så simpelthen så sødt ud. Jeg trådte et skridt nærmere på ham og der var problemet, "Aww Martinus da, hvorfor sagde du det ikke bare?" fik jeg sagt inden jeg væltede ham ned i sengen. Han prøvede at undgå at få øjenkontakt med mig, "Det er flovt" svarede han og først dér kiggede han hen på mig...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 13 er ude nu ohhh og jeg håber selvfølgelig, at I kunne lide det:)) I må utrolig gerne kommentere og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet (vote), da det ville gøre mig så glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)