Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 7 // "Skal du med?"

Næste morgen vågner jeg op med et kæmpe chok, da mit vækkeur ringer. Altså hvor skal jeg op, jeg magter seriøst aldrig skole, det eneste som gør at jeg faktisk står op, er selvfølgelig tanken om Martinus. Jeg er jo mega vild med ham, men har han det overhovedet på samme måde? Det håber jeg virkelig, sådan virkelig virkelig. Men han prøvede jo ligesom på at kysse mig igår, endda op til flere gange, så der er da en smule håb for mig.

Jeg tager mig sammen og får ordnet alt, som jeg nu skal have ordnet om morgenen og da jeg træder ud af døren, lukker den og vender mig om, kigger jeg direkte ind i Martinus' fantastiske øjne. "Skal du med?" spørger han, stadig uden at bryde vores øjenkontakt. Jeg nikker stille, han tager derefter min hånd og går i skole sådan. (Skoledagen var ikke noget spændende såååe)

Jeg var på vej ud af døren fra skolen for at gå hjem, da jeg mærkede en tage fat om mit håndled, for derefter at lægge sine arme omkring mig. "Hvad skal du lave nu smukke?" hørte jeg en dejlig og bekendt stemme spørge om, så jeg vendte mig om og smilede stort til Martinus. "Alt andet end at være sammen med dig" sagde jeg drillende, men med et seriøst ansigt og han kiggede på mig med et trist udtryk, "Nå okay da" svarede han og var på vej til at gå, da jeg hoppede op på han ryg og kyssede hans kind. "Jeg tænkte det nok... Vi tager hjem til mig" sagde Martinus glad og holdte fast i mig, så jeg ikke ville ryge ned fra hans ryg. Han havde mig på ryggen hele veje hjem til hans hus, hvor han derefter først lod mig komme ned fra ham, da vi var oppe på hans værelse og kunne smide mig i hans seng. Han satte sig ved siden af mig, så jeg valgte at sætte mig op. 

Martinus kiggede smilende over på mig, som om han ville mig noget, men jeg kiggede spørgende tilbage. "Kom her smukke" sagde han og hentydede til, at jeg skulle sætte mig mellem hans ben, så det gjorde jeg med glæde. Han kyssede mig stille i håret og nussede min arm, "Marie, kan jeg spørge om noget?" kom det lige pludselig fra Martinus, jeg nikkede og lænede mig tilbage, så jeg lå med mit hovede på hans skulder eller faktisk nok mere på hans brystkasse. "Vil du ikke blive her natten over?" spurgte han med de sødeste hundeøjne, som jeg virkelig ikke kune stå for, hans ansigt lyste helt op da jeg svarede "Aww Martinus, det vil jeg utrolig gerne". Han vendte mig om og krammede mig tæt indtil ham, "Marie ved du godt at jeg elsker dig?", "Martinus ved du godt at jeg også elsker dig?", han trak sig fra krammet og lænede sig længere hen mod mig. Var det nu tid til, at han skulle have lov til at få det kys, neeej han må da gøre lidt mere for det, for det skal være specielt. Han fortsatte med at komme tættere og tættere på, men jeg trak ham bare op for sengen og med nedenunder for at finde noget mad. Martinus så helt forvirret ud og måske også en smule skuffet på samme tid, "Jeg er sulten Martinusmus" grinede jeg og trak ham helt ind til mig, så vi stod så tæt, at jeg kunne mærke ham trække vejret stille og roligt. Han rullede øjne af mig og sukkede tungt, "Regner du så med, at jeg vil lave mad til dig? Nej ved du hvad, alt for dig smukke" svarede han og jeg kyssede hurtigt hans kind.

Efter at have spist det mad som Martinus nu engang havde lavet, satte vi os ind i stuen og Martinus fandt en film, som åbenbart skulle være en gyserfilm. Jeg HADER gyserfilm, sådan seriøst virkelig meget, kommer til at gemme mig i Martinus. Vi havde ikke engang set 5 minutter af filmen, før jeg var ved at dø af skræk. "Martinus, jeg hader altså gyserfilm", "Så må du jo kigge væk" svarede han med et grin, men jeg valgte at drille ham lidt. "Fint" svarede jeg flabet og rejste mig for at gå op på hans værelse. 

Jeg smed mig i hans seng og 1 minut efter kom en skøn dreng ind ad døren, "Det var ikke ment på den måde smukke" lød det en smule trist fra Martinus. Han kom ind over og havde hans hovede lige over mit, nej hvor er han bare dejlig, "Undskyld" fortsatte han og til sidst kunne jeg virkelig ikke holde masken mere, så jeg brød ud i grin. "Ahaha aww Martinus, jeg fik dig" grinede jeg og han kiggede irriteret på mig, men jeg trak ham bare længere ned mod mig og kiggede dybt ind i hans bedårende chokoladebrune øjne. Alt jeg ville have ham til lige nu, var bare at kysse mig, var det for meget at forlange, når jeg har afvist ham de sidste par gange. Nej åbenbart ikke, for han kom tættere og til på og da hans læber var få centimeter fra mine...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Ihhh en ny part, som jeg håber at I kunne lide:)) I må meget gerne kommentere og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet, det ville gøre mig super glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)