Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 20 // Offentligt

Jeg vågnede med to arme omkring mig. Martinus og jeg havde sex igår, amen jeg havde altså ikke lige set den komme. Martinus' og mit tøj lå stadig nede på gulvet efter igår, altså bare tanken om hvordan Martinus er så rolig, beskyttende og omsorgsfuld overfor mig, giver mig den største lyst til at smile. Martinus sover stadig, så jeg rejser mig forsigtigt fra sengen, med den ene dyne omkring min ellers nøgne krop. Jeg finder noget undertøj og tøj frem, hvor jeg derefter så går ud mod badeværelset. Jeg får det hele på og får gjordt mig klar.

Da jeg kommer ud fra badeværelset, bliver jeg mødt af Marcus som står og smiler kækt. "Nå Marie, du har vidst fået lidt af Martinus Gunnarsen" sagde Marcus selvsikkert, "Jamen godmorgen til dig også, Marcus" fik jeg sagt og gik ind på Martinus' og mit værelse igen. Martinus var nu vågen og lå med hans mobil, han lagde den dog fra sig, da jeg kom hen til ham. Han trak mig tæt indtil ham, "Du bliver simpelthen nødt til i det mindste at tage nogle boxers på" hviskede jeg til ham, så Marcus ikke ville høre det. Martinus nikkede og spurgte, om jeg diskret ville række ham dem, så det gjorde jeg og han fik dem på.

Vi rejste os begge og Martinus fik noget ordentligt tøj på, det var bare alt sammen skide godt. Marcus sad ude i den lille sofa ting som bare var der. Han kiggede om på os, da han hørte at vi kom gående. "Hyggede i jer igår, som du jo så gerne ville Martinus?" kom det fra Marcus og jeg kiggede meget forvirret hen på Martinus. Han blev en smule rød i kinderne og Marcus begyndte bare at flække af grin. Nu forstod jeg det. Da Martinus skrev med Marcus igår, var det altså fordi ham og Kjell-Erik ikke skulle komme hjem. Så Martinus havde altså skrevet til hans egen bror, at han ikke måtte komme hjem endnu, da Martinus gerne lige ville nå at have sex inden eller hvad? Det ville bare være mærkeligt, ville det ikke? Nå, nok om det.

Vi gik ned i restauranten som vi også spiste på igår, da det var nemt og da den bare lå på vores hotel. Brunch, jeg elsker brunch mere end jeg elsker Martinus, men det synes jeg ikke lige, at vi skal fortælle ham. Ej det var bare en joke, okay venner? Selvfølgelig elsker jeg Martinus meget mere end brunch, men brunch er seriøst virkelig godt.

☆☆☆

Drengene skulle have nogle interviews og jeg skulle med. Ihhh det skulle nok blive sjovt at se Martinus på arbejde, men selvfølgelig også Marcus. Altså vi skal skam ikke glemme Marcus, han er jo den bedsteste ven nogensinde!

Gennem drengenes første interview, kigger Martinus overraskende meget over på mig og sender mig alle mulig mærkelige, men dog meget søde blikke. Hende som interviewer drengene ligger godt mærke til det. "Hvem er det, du sidder og kigger hen på, Martinus?" hører jeg hende spørge om og mine kinder begynder at blive den her lidt røde farve. Jeg plejer ikke at rødme så tit, men når det har noget at gøre med Martinus, så sker det altså bare og jeg kan ikke gøre for det. Martinus skal til at svare på spørgsmålet, da han tager sig selv i det lige inden og skynder sig hen til mig. "Marie, Marie, Marie" kommer han farende hen imod mig, han tager mine hænder og holder dem i hans. "Jeg ved godt, at vi ikke har været sammen så længe indtil videre, men jeg vil gerne have at alle ved, at du er min" hviskede Martinus i mit øre og ordene gav mig altså en anderledes form for kuldegysninger, nok fordi at det bare var så sødt sagt af ham. Jeg nikkede stille og ventede på at han ville fortælle videre, selvom jeg havde på fornemmelsen, hvad det var, som han ville spørge om. "Og hvis det er okay med dig, så vil jeg gerne fortælle det nu og gøre det offentligt", jeg vidste det, jeg vidste det, jeg vidste det. "Gøre hvad offenligt?" spurgte jeg ham, selvom jeg egentlig godt vidste det. "Os", "Der er da ikke noget 'os'" svarede jeg og han kiggede lidt lumsk på mig. "Jo der er og det ved du udmærket også godt, smukke", jeg smilede stort til ham, hvilket også fik ham til at smile stort. "Okay, okay, det er fint med mig, Martinus" fik jeg svaret og han kyssede hurtigt min kind, inden han skyndte sig tilbage til interviewet.

"Okay så, pigen som jeg har taget med i dag er Marie og det har jeg simpelthen valgt at gøre, da Marie er min kæreste og da jeg er utrolig glad for hende" kom det fra Martinus og der var en eller andet lettelse over, at Martinus nu havde gjordt vores forhold offentligt. Jeg ved godt at hvis man er kærester med en kendt, så kan der altså komme alle de trælse og sårende kommentarer, men jeg er villig til at gå igennem det, da det eneste jeg vil er at være sammen med Martinus.

☆☆☆

I slutningen af deres andet interview begyndte Martinus at blive en smule urolig. Han kiggede hele tiden hen på mig og jeg mener det virkelig, det var hele tiden. Han kunne nærmest ikke sidde stille og han så ud til, at han virkelig bare havde lyst til noget, men hvad det ved jeg godt nok ikke.

Interviewet sluttede og med ét, så stod Martinus og jeg lige pludselig ude på badeværelset. Jeg var forsigtigt presset op mod vægen med mine ben rundt om Martinus' hofter. Altså det var ikke ubehageligt eller noget, skal det lige siges. Han kyssede blidt min hals og kørte hans hænder op og ned af min ryg. "Jeg har virkelig haft svært ved at modstå dig gennem interviewene" sagde Martinus mellem kyssene. Jeg rødmede en smule. "Kan vi gøre dette på et andet tidspunk, Martinus? Måske når vi er lidt mere alene?" spurgte jeg, da der var andre lige udenfor døren og da han burde holde sig lidt tilbage, for han er en smule ivrig har jeg lagt mærke til. Det er nok alt samme efter i går, ups...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja, ja, ja:)) Kapitel 20 er simpelthen oppe og det er også kapitlet, hvor Martinus og Marie gør deres forhold offentligt! Jeg håber selvfølgelig at I kunne lide det, hvis I kunne må i meget gerne skrive en skøn kommentar og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet, da det ville gøre mig utrolig glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)