Kapitel 52 // Sommerhus tur

478 21 6
                                    

Så en tanke havde pludselig strejfet Martinus og selvfølgelig skulle den tanke føres ud i livet, ikke sandt? Martinus besluttede sig for, at vi skulle tage en forlænget weekend i et sommerhus. Med "vi" mener jeg altså Martinus, Marcus, Esther og jeg.

Så efter at have været i skole bliver vi hentet af Gerd Anne, da hun tilbød, at hun gerne ville køre os, nu når det også var Martinus' idé. Jeg magtede egentlig overhovedet ikke skole, men hvornår har jeg faktisk lige magtet det? Aldrig, hvis ikke jeg tager fejl.

Martinus havde haft spurgt mig, om jeg ikke ville følges med ham, som vi jo normalt gjorde sådan like hver evig eneste dag, når vi skulle i skole. Denne gang havde jeg dog andre planer, da Esther havde spurgt mig lidt inden og så havde jeg faktisk også lige lyst til at få snakket bare med Esther og ikke andre.

"Nå men hvordan går det så med dig og Marcus", hun rødmede en smule og jeg sendte hende et spørgende og seriøst blik. Jeg tror godt, at hun vidst, vad det var, som jeg hentydede til. Hun nikkede på hovedet og jeg gik helt amok. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, men jeg var stå lykkelig over det, selvom det ikke handlede om mig på nogen måde.

"Det er helt sygt, at min bedsteveninde og mi bedsteven har fundet sammen, altså sammen som i at de er et par" hvinede jeg og trak hende ind i et stort kram. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, for jeg var virkelig glad.

Det første jeg gjorde, da Esther og jeg trådte ind i klasse, var at løbe over til Marcus og give ham et lille slag på skulderen. "Godt gået, det må jeg virkelig give dig", ham og Martinus er normalt rigtig gode til at komme med kække kommentere, så nu hvor jeg endelig havde chancen for det, så skulle den da udnyttes.

Marcus kiggede bare irriteret op på mig, imens at Martinus havde et meget forvirrende blik rettet mod mig. "Hvad? Altså ved du det ikke, Martinus?" spurgte jeg og nu så han endda endnu mere forvirret ud end før, så jeg antog lidt, at han nok ikke vidste det.

"Okay, der er virkelig noget, som jeg skal have fortalt og det må meget gerne være nu" konstaterede Martinus og grinede bare ens mule over, at Marcus ikke havde sagt noget, men jeg skulle nødig tale, for jeg havde jo også først lige fået det at vide.

"Din bror har fået sig en kæreste" hviskede jeg i øret på Martinus og han så meget overrasket ud i ansigtet. Klokken ringede lige inden, at Martinus kunne nå at sige noget. Jeg kyssede blidt hans kind og satte mig over på min plads.

☆☆☆

Endelig, endelig, endelig var skoledagen omme og om ikke så længe ville Gerd Anne være her med alle vores ting og så skulle vi egentlig bare hen til det sommerhus, som Martinus havde valgt, vi skulle bo i.

Køreturen var ikke så slem igen. Altså jeg havde prøvet værre, hvis jeg selv skulle sige det. Ja, der var lidt uenigheder om hvor meget plads hinanden havde, men det løste sig alt sammen til sidst. Marcus havde taget forsædet, så han hade bestemt ingen problemer. Jeg havde fået æren af at sidde imellem Martinus og Esther og som alle nok ved, så er midtersædet ikke det fedeste at sidde på.

Vi fik vores ting ud af bilen og sagde hurtigt farvel til Gerd Anne. Jeg stod dog og snakkede en smule med hende, da hun hviskede til mig, at jeg skulle huske at sørge for, at der ikke blev gjort et eller andet dumt. Jeg lovede, at det skule jeg nok og så gav hun mig endnu et kram.

Gerd Anna er lidt lige som min anden mor. Hun kan dog ikke helt måle sig med min rigtige mor, men hun er godt på vej. Jeg er utrolig glad for, at det er Gerd Anne som er min svigermor, for vi kommer super godt ud af det med hinanden og ja, jeg kunne ikke ønske mig det bedre.

Vi vinkede farvel og dernæst var Martinus hurtig til at få låst døren op. Sommerhuset, som vi havde lånt, var virkelig fint og jeg lagde hurtigt mærke til, at der var to store værelser med hver deres dobbeltseng. Jeg løb ind på et af værelserne og smed mig ned i sengen, som jeg normalt plejer at gøre, når jeg skal sove i en seng, som jeg ikke har sovet i før.

Jeg så Esther kom løbende imod mig og så, at hun smed sig ned ved siden af mig. "Det der er vidst min plads, Esther" pointerede Martinus, da han kom gående ind ad døren. Esther og jeg rystede begge på hovedet. "Du kan jo bare sove inde ved Marcus, for Esther og jeg sover herinde" sagde jeg glad og kunne godt se på Martinus, at han ikke synes, at det var en god ide og fordeling af værelserne.

"Men jeg vil gerne sove med dig, Marie" lød det trist fra Martinus og han lande hundeøjne som faktisk virkede på mig, men jeg tog mig sammen og stod fast ved min beslutning, for jeg ville jo også gerne sove sammen med min bedsteveninde.

"Ja og jeg vil gerne sove med Esther" brokkede Marcus sig i baggrunden. Jeg rejste mig fra sengen og Martinus fik et smil på læberne. Jeg stillede mig tæt på ham og han skulle til at kysse mig, da jeg blidt skubbede ham ud af døren og lukkede den lige foran ham. Jeg løste den og vendte tilbage til Esther, som bare lå og grinede.

"Nå, skal vi få pakket ud?" spurgte Esther og jeg nikkede. Vi skulle ikke være der forfærdelig længe, men længe nok til at man kunne tage en smule forskelligt med. Altså min taske var i hvert fald fyldt godt og grundigt op og det så det også ud til, at Esthers taske var.

Man kunne høre tvillingerne gå og brokke sig lidt, hvilket var en smule sjovt. Det bankede på døren og jeg gik hen for at åbne den. Tvillingerne stod og så lidt halv irriteret ud, så jeg smilede bare stort til dem. Marcus løftede mg pludselig op og løftede mig ind på det andet værelse. Martinus kom lidt efter og havde taget min taske med. Han smed den på sengen og Marcus gav slip på mig, hvor han dernæst løb ind til Esther som var på det andet værelse.

Martinus kom hen til mig og kyssede blidt min skulder. "Men jeg vil sove med Esth...", Martinus afbrød mig ved at kysse mine læber. Okay, det gjorde måske alligevel overhovedet ikke noget at skulle sove med Martinus...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote gerne for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)

Elsker du mig overhovedet...? - Martinus GunnarsenDonde viven las historias. Descúbrelo ahora