Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 32 // En uge

Det er lidt over en uge siden sidst og det betyder, at vi kun har en uge tilbage her i Thailand. Jeg er ikke speciel glad for at skulle hjem her snart, da jeg ikke vil hjem fra dette fantastiske sted og denne utrolig skønne varme som er. Det er jo noget helt andet end, hvis vi lige samlinger det med, hvor vi bor, ikke sandt? Jo.

Martinus har også klaget lidt over, at der ikke er længe til, at vi skal hjem. Jeg tror, at det bliver rart at komme hjem igen, det er sket ikke det, men det er vel også altid rart at være på ferie.

Vi har ikke været ude at se så utrolig meget imens, at vi har været her, men det var det altså tid til nu. Vi skule vidst i en eller anden zoo, da Emma rigtig gerne ville det og det ville jo egentlig også være hyggeligt. Jeg kan godt lide at være i zoo og jeg glæder mig mest til at se tigerne. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men en tiger er mit ynglings dyr. De kan godt være lidt skræmmende sommetider, men de er et meget fascinerende dyr efter min mening.

☆☆☆

Martinus havde vækket mig i morges og hvis han ikke havde gjort det, ville jeg nok have sovet meget længere, end der var tid til.

Vi havde kørt i omkring 20 minutter og var endelig ankommet efter Emmas mening. Altså jeg har rigtig dårlig tålmodighed, men da Emma er yngre end mig, så har hun altså en smule dårligere tålmodighed, end jeg har. Sådan var jeg sikkert også, da jeg var på hendes alder, så jeg forstår hende godt.

Vi fik betalt for entre, så vi ligesom kunne komme ind. Emma var hurtig til at tage min hånd og sige farvel til de voksne. Jeg fulgte med hende, kiggede tilbage hvor jeg signalerede, at drengene bare skulle følge med. De nikkede begge på hovedet og begyndte så stille at følge med Emma og jeg hen til det første stop som var ved bjørnene.

Der var et lidt højt hegn og Emma kunne ikke se over det. Jeg løftede hende op, så hun sad om livet på mig. Emma er lidt som en lillesøster for mig og jeg elsker hende overalt på jorden, det er helt ufatteligt. Efter lidt hvor vi havde set på bjørnene, kom Martinus op bagfra og lagde armene om Emma og jeg. Marcus stillede sig ved siden af os og gav Emma et lille prik i siden, som fik hende til at lave en hurtig bevægelse, da det vidste kildede lidt.

"Skal vi se nogle flere dyr, Emma" spurgte jeg og så lidt spørgende på hende. Hun nikkede med et kæmpe smil og jeg satte hende ned, hvor hun igen tog min hånd. Martinus kom op ved siden af mig og tog min anden hånd, så jeg nu gik i midten af ham og Emma. Altså man skulle tro, at jeg skulle passe på dem eller noget. Ja, vi skal passe på Emma, men Martinus kan jo godt klare sig selv eller noget.

Vi fik set elefanterne, girafferne og endelig var vi kommet til mit ynglings dyr, tigeren. Jeg løb nærmest hen til stedet, hvor de var og stillede mig så tæt på, som jeg overhovedet kunne. Jeg havde Emma lige efter mig og hun kom igen til at sidde med hendes ben rundt om livet på mig, så hun kunne se noget. Begge tvillinger grinede bare lidt af mig, da jeg begyndte at løbe hen mod tigerne, men det går jo nok. Jeg har bare glædet mig til at se tigerne, det er da ikke så mærkeligt.

"Maaaaarie, se hvor flotte de er" sagde Emma af ren glæde og man kunne virkelig se på hende, at hun morede sig. "De er så flotte" svarede jeg og klemte blidt hendes hånd.

☆☆☆

(Marcus' P.O.V.)

Ej hvor har vi set mange dyr nu. Emma og Marie løber rundt og ser ud til, at de har det virkelig sjovt. Det er skønt at se på.

Martinus og jeg går lidt bagved dem hele tiden, imens vi snakker lidt om alt muligt. Martinus skal have fortalt Marie noget, men han ved ikke hvordan han skal gøre det. Dog bliver han nødt til at gøre det snart, for der er ikke så meget tid igen.

Selvom at vi har været her i okay lang tid, så nyder jeg det faktisk. Vi har kun en uge tilbage her i Thailand, før at vi skal tilbage til Norge. Jeg nyder at se Emma være så glad, jeg nyder at se Marie være så glad, men mest af alt så nyder jeg at snakke med Martinus. Vi kommer til at tilbringe meget tid sammen om ikke så lang tid, men det er rart, at det er på lidt andre primisser lige nu.

Ikke nok med at Martinus skal have fortalt Marie noget, så skal jeg også have fortalt Martinus noget. Det er ikke noget alvorligt, så ingen bekymringer der, men det er faktisk noget, som jeg har ville fortælle ham i lidt tid nu.

"Martinus, der er noget, som jeg gerne vil fortælle dig" sagde jeg med en smule nervøsitet i stemmen. Han vendte hans blik mod mig og så undrende på mig. Jeg to en dyb indånding inden, at jeg tog mig sammen til at fortælle ham, hvad jeg har gået og holdt lidt hemmeligt de sidste par uger.

"Jo ser du, jeg har mødt denne her skønne pige, som jeg efter lidt har fået til at være min kæreste" sagde jeg meget stille selvom, at jeg ved, at jeg overhovedet ikke behøver det. Martinus fik hurtigt et smil på læberne og jeg kunne se, at han var glad på mine vegne. Han skubbede blidt til min ene skulder uden at sige noget.

Vi gik lidt videre og der var stilhed. Martinus gik og så på Marie, imens jeg gik og tænkte lidt over, hvorfor han ikke sagde noget. Pludselig brød han stilheden, "Tillykke, Marcus". Jeg så smilende på ham og stoppede op for at trække ham ind i et kram.

"Jeg havde godt set den komme" sagde han i krammet og jeg blev lidt forvirret. Han lagde mærke til min forvirring. "Jeg har godt lagt mærke til, hvor glad du har været på det sidste og at du har skrevet med en pige" fortsatte han og jeg blev en smule flov.

Det kan godt være, at Marie er den mest fantastiske pige og veninde, men gud hvor jeg dog er helt væk i Esther...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 32 er nu ude og jeg håber, at I kunne lide det og at det var lidt anderledes! Jeg kommer ikke til at skrive så meget omkring Marcus' synsvinkel, men nogle gange kommer der lige lidt, for at gøre det lidt mere generelt set:)) Hvis I kunne lide det, må I meget gerne skrive en mega skøn kommentar og trykke på den lille stjerne i hjørnet (vote), da det ville gøre mig utrolig glad...

Hurtigt lille spørgsmål: Kunne i måske tænke jer, at jeg lagde en ny fanfiction ud, når denne er færdig eller måske endda før??

- Katrine<33 (imagiinemm)