Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 55 // Martinus' vilje

Martinus lå der på senen og så utrolig dejlig ud. Jeg kunne slet ikke stå for ham og selvom jeg havde set ham uden trøje på før og selvom jeg havde været sammen med ham rimelig længe, så var jeg jo stadig så utrolig forelsket i ham.

Martinus lå bare og så op på mig. Hans smil dræbte mig nærmest og ej, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv lige på det tidspunkt.

Martinus så ud til at være meget tilfreds med måde, som jeg så på ham. Han strakte armene ud og jeg lagde mig ned i dem og ovenpå ham. Martinus nussede stille min ryg.

Hans hænder gled ind unde min trøje og begyndte så at nusse min bare ryg. Måden hans hænder stille bevægede sig rundt på min ryg var utrolig rar og behagelig.
Jeg lagde mit hovede ned på Martinus' bryst og lå egentlig bare at nussede det samtidig.

Jeg kyssede blidt hans brystkasse og Martinus' vejrtrækning blev tungere for hvert kys som blev plantet på hans bryst.

Jeg rejste mig fra Martinus og går så småt ud mod badeværelset. Jeg gør, hvad man nu skal eller må gøre, inden at man skal til at sove.
Børster tænder, tisser af og skifter til noget mere behageligt tøj, i mit tilfælde er det dog bare mit undertøj.

Det er ikke noget problem for mig at sove i undertøj, når jeg føler mig så tryg sammen med Martinus.

Martinus' blik bliver meget hurtigt rettet hen mod mig, da jeg træder ind på værelset igen, men denne gang har jeg jo ikke rigtig så meget tøj på.
Martinus ligger med lidt åben mund og jeg ruller bare øjne af ham.

"Kom, kom, kom" nærmest bønfaldt Martinus og satte sig op i seng. Jeg gik over til ham og satte mig ned ved siden af ham.
Han fik mig på en eller anden mærkelig måde til at sidde på hans skød og med benene rundt om hans mave. Han holdte mig tæt ind til sig og jeg havde lidt på fornemmelsen, at han måske var en smule træt, da han begravede sit hovede ved min skulder.

Dog fandt jeg hurtigt ud af, at han nok ikke var så utrolig træt alligevel. Martinus' hænder fandt vej om til min bh og han holdte bestemt ikke tilbage, så han åbnede den bare hurtigst muligt. Han lod den forsigtigt glide af min krop og han var ikke længe om at smide den ned på gulvet.

"Martinus da", "Jeg vil bare gerne have dig og det må utrolig gerne være lige nu" mumlede Martinus og jeg vidste ikke lige helt, hvad jeg skulle gøre, men Martinus lagde armene om mig igen og trak mig med ned at ligge på sengen.

Han vendte os om, så han var over mig. Jeg skubbede ham lidt af mig og rystede bare på hovedet af ham.
Han så virkelig opgivende ud pludselig. "Mener du det der sådan helt seriøst", ikke nok med at Martinus så opgivende ud, så lød han bestemt også opgivende.

Jeg skubbede ham ned ved siden af mig og jeg satte mig op, så jeg kunne se ned på ham.
Han så så forbandet sød ud, altså det var uimodståeligt for at være helt ærlig. Martinus endte med at være godt tilfreds eller det tror jeg i hvert fald, fordi han endte selvfølgelig med at få sin vilje og det gør mig egentlig ikke noget.

☆☆☆

"Godmorgen, godmorgen, til hele bondegården", Marcus løb rundt i over det hele og man skulle seriøst tro, at han var ekstrem fuld og ingen anelse havde om, hvad han gik rundt og gjorde.

"Få styr på din kæreste, Esther!" råbte Martinus lidt morgensur og med hans hæse morgenstemme.
Han lagde sig tæt ind til mig igen og jeg lå bare med ham i mine arme. Jeg nussede blidt Martinus' ryg og jeg kunne mærke på ham, at han lå og smilede en del.

"Godmorgen, godmorgen, til hele bondegården" sang jeg hviskende i Martinus øre og vidste, at det ville irritere ham en smule eller måske endda meget.

Martinus fjernede sig hurtigt fra mig og vendte sig væk fra mig. "Nu stopper det altså" mumlede Martinus irriteret ned i hovedpuden og jeg rejste mig bare grinende.

Jeg fik mig taget sammen til at tage noget ordentligt tøj på og bevæge mig ud af værelset. "Hvorfor går du dog?" spurgte Martinus pludselig, da jeg næsten var ude af døren.
"Vi kan jo ikke forblive i senge dagen lang" svarede jeg ham hurtigt, inden at jeg var ude af døren og havde lukket den bag mig.

"Godmorgen, godmorgen, til hele bondegården" begyndte jeg at synge, da jeg kom ud til de andre to og Marcus var hurtig til at synge med.

Esther så bare på os som om, at hun var utrolig pinligtberørt over at kende os. Marcus og jeg skrålede bare videre uden at tænke mere over det, for vi havde det utrolig sjovt.

"Så hold dog mund!", Martinus stod i døren indtil, hvor vi andre var. Han virkede ikke tilfreds med, at han skulle rejse sig fra sengen og bede os om at tie stille.
"Så hold dog op med at være så sur, Martinus" blev Martinus konfronteret af Marcus.

Martinus så bare irriteret hen på Marcus og sendte ham lidt nogle dræberblikke. Esther og jeg stod bare og så på tvillingerne som sendte hinanden mærkelige blikke.

Jeg satte mig ned på gulvet. Jeg har altid haft et eller andet med at sidde på gulvet. Jeg synes egentlig, at det er rimelig rart, hvorfor ved jeg dog ikke.

Martinus trådte ud fra værelset. Han stillede sig lige foran mig og jeg så op på ham. Han sparkede blidt til min skulder, ikke så det gjorde ondt, og prøvede på at vælte mig ned at ligge på gulvet.
Til sidst lykkedes set for ham og han bukkede sig ned til mig. Martinus havde kun taget nogle bukser på, men havde stadig bar mave.

Han lagde sig ned ovenpå mig og jeg ømmede mig, da jeg ikke lige var forberedt på den. "Martinus, du må flytte dig, for du vejer faktisk en smule", Martinus flyttede sig overhovedet ikke, men blev bare liggende.

Jeg fik os vendt rundt, så jeg nu var øverst. Jeg klappede ham på brystet og rejste mig. "Åhhh altså, come on" brokkede Martinus sig og rejste sig også fra gulvet.
"Du burde da være glad efter i nat" kom det grinende fra Marcus. Både Martinus og jeg rullede øjne af ham.
Jeg gav Martinus et lille kys på kinden, inden at vi fandt på noget at lave resten af dagen...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)