Kapitel 16 // Pinligt...

705 19 2
                                    

Martinus havde fået lov at blive, blive at spise og blive at sove, kunne det være bedere at tilbringen dagen sådan her, argh det tror jeg ikke lige. At være i Martinus' selskab er seriøst noget af det bedste, som jeg ved og hvis gud er med mig, vil jeg være det resten af mit liv. Ikke mindst er jeg mega vild med Martinus, men mine forældre ser bestemt også ud til at bryde sig om ham. Ja tak til det, for det er jo egentlig rimelig vigtigt, om mine forældre synes at min kæreste er sød, ikke sandt.

"Marie?" siger en og ryster lidt i mig, så jeg kommer lidt til mig selv. Jeg må have været i min egen lille verden, imens jeg sad og tænkte på Martinus. "Marie?" spørger stemmen igen som tilhører Martinus, jeg ser han ligger med sin mobil, men har ingen anelse om hvad han laver på den. "Hvad Martinus?" spørger jeg igen og kiggede undrende på ham, da jeg gerne ville vide, hvad det var, som han lavede på hans mobil. "Hvad tænkte du på, smukke?", "Øhm... Ikke rigtig noget" løj jeg, for ville det ikke være en smule sært bare at sige, "Ved du hvad, jeg tænkte faktisk dig, da jeg synes at du er pisse skøn" eller er det bare mig, der ville tænke at det var sært. 

Martinus begyndte at grin, hvad? Hvad griner han dog af. "Nurgh Marie da, det var sødt" sagde Martinus efter, at han havde grint færdigt. Havde jeg seriøst lige sagt alt det der højt, nej nej nej hvor pinligt. "Sagde jeg lige, alt det jeg tænkte højt, lige før?" spurgte jeg flovt og Martinus nikkede bare, kiggede dernæst ned i sin mobil igen. Amen hvad sker der for ham og hans mobil lige fortiden, man skulle tro de var i et forhold eller noget, siden at han bruger så meget tid på at sidde med den. Jeg snupper mobilen ud af Martinus' hånd og ser at han er inde på snapchat, hvor han har filmet mig? Han filmede seriøst, da jeg sad i min egen lille verden og da han spurgte hvad jeg tænkte på, men han filmede altså da jeg sagde at jeg tænkte på ham. Gud hvor akavet.

☆☆☆

Det var blevet en smule sent hen på aftnen og vi havde alle sammen været nede at spise aftensmad, hvor Martinus og jeg var gået op på mit værelse igen derefter. Vi havde sat en film på, ligesom vi gjorde første gang vi mødtes. Prøv lige at overvej, hvordan mit liv havde været, hvis jeg ikke havde flyttet til Trofors eller mødt Martinus og selvfølgelig også Marcus. Nemlig, det havde været utrolig kedeligt.

Martinus og jeg var begge rimelig koncentrerede omkring filmen, da den var overraskende god. Ingen sagde noget og ingen af os rørte på os lige indtil, at jeg mærkede Martinus' varme og trygge hånd tog min. Jeg kiggede til siden og hen på ham, han sad også at kiggede på mig. Hans smukke øjne borede sig nærmest ind i mine. Martinus lænede sig længere hen ad mod mig og han skyndte sig at plante hans læber på mine. Jeg havde min ene hånd ved hans kæbe, mens at min anden var i hans hår og rodede det ufattelig meget. Hans hænder var placeret omkring livet på mig og han nussede min ryg stille og roligt. 

Kysset blev mere og mere intenst, men også mere og mere intimt. Martinus bed mig forsigtigt i læben og jeg forstod godt hentydningen. Jeg åbnede stille min mund og kysset udviklede sig altså til et lille snav. Vores første snav sammen, gud hvor mærkeligt. Martinus vendte mig rundt, så jeg endte med at være ovenpå ham og hans hænder gled længere ned mod min numse, røv eller hvad end man nu vil kalde det. Mine hænder var nu begge i Martinus' hår, mens at mine arme så holdte mig oppe over Martinus.

Martinus' hænder gled nu op under min trøje og på begyndte så småt at trække min trøje over hovedet på mig. Vi endte begge med kun at ligge i undertøj, intet andet, men efter kysset var filmen altså næsten slut, så vi slukkede bare for den og lagde os godt tilrette. Jeg lå med ryggen til Martinus og med hovedet ind mod væggen, da jeg jeg mærkede to arme blive lagt omkring mig. Martinus lagde sig helt tæt indtil mig og kyssede min nakke blidt. Jeg tog et billede af Martinus og jeg som lå sammen, lagde hurtigt min mobil fra mig igen og vendte mig derefter om, så jeg kiggede på Martinus. Jeg tog fat om hans kæbe og førte ham tættere på mig, gav ham et lille kys, inden at jeg lagde mig om på den anden side igen og faldt i søvn med Martinus' dejlige arme omkring mig. Dejligste måde at falde i søvn på...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har endelig fået tid til at skrive igen! Jeg håber at I kunne lide kapitlet og hvis I kunne, så må I meget gerne skrive en skøn kommentar og trykke på den lille stjerne oppe hjørnet (vote), da det ville gøre mig utrolig glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)

Elsker du mig overhovedet...? - Martinus GunnarsenOù les histoires vivent. Découvrez maintenant