(Martinus' P.O.V.)
Jeg var i ved at gøre mig en smule klar til festen, som jeg havde spurgte Marie om hun ville med til, hvilket hun heldigvis gerne ville. Hvis ikke Marie skulle med, havde jeg egentlig heller ikke lyst til at tage med. Jeg havde en lille plan og hvis det nu endte med at lykkes, ville jeg være den heldigste og gladeste fyr nogensinde. Jeg blev færdig og gik over til Maries hus, hvor jeg bakkede på og få sekunder efter åbnede hendes mor døren. Marie kom ned lige efter, vi sagde farvel og fortsatte over mod festen.
Efter vi ankom sad Marie og jeg og snakkede med nogle af mine venner fra fodbold. Efter lidt skulle jeg på toilet, så jeg rejste mig og begyndte at gå ud mod badeværelset, men jeg var ikke engang nået derud, da en eller anden havde taget fat i min arm. Jeg blev trukket med og lige pludselig stod jeg op ad væggen og kiggede på den mest irriterende pige længe, Cecilie. Jeg brød mig ikke specielt meget om hende og hun havde heller ikke været speciel sød overfor Marie, for jeg ved, at hun var én af de piger som kom op til Marie, da hun lige var flyttet herop. Lige før jeg skulle til at bede hende om at fjerne sig fra mig, smaskede hun hendes læber på mine og holdte mig fast. Det var så ubehageligt og krænkende, jeg prøvede virkelig på at skubbe hende væk, men det er en smule svært, når man står mast op ad en væg. Hun gav ikke slip og jeg begyndte at høren en pige græde, det var min pige. Cecilie gav endelig slip på mig og jeg kiggede surt og skuffet på hende, før jeg skyndte mig at kigge over mod Marie, men hun var der ikke. Hun var allerede på vej væk, så jeg råb efter hende, mens jeg råbte hendes navn efter hende. Hun løb bare videre hjemad og jeg brød sammen midt ude på gaden, "Mar... ri... e" snøftede jeg, før jeg rejste mig og gik hjem.
Da jeg kom hjem, gik jeg direkte op på mit værelse og smækkede døren i, jeg smed mig i sengen og begravede mit hovede i min hovedpude. Døren til mit værelse gik op og Marcus kom ind, "Hvad så Martinus, hvad skete der?" spurgte Marcus og satte sig ned ved siden af mig. "Alt gik galt, alt Marcus", "Så fortæl mig hvad der skete, Martinus" fortsatte Marcus og lagde en hånd på min ryg. "Jo ser du, jeg fik aldrig chancen for at tale med Marie om det og høre hvordan hun har det med det. For da jeg var på vej ud på badeværelset, fordi jeg skulle på toilet, var der en som tog fat i min arm og trak mig med sig. Da jeg kigger op ser jeg at det så er Cecilie, også ved jeg bare at det kommer til ar ende galt, hvilket det også gjorde, for hun holdte mig fast og begyndte at kysse mig mod min vilje. Marie så det og løb, så jeg prøvede at løbe efter hende og kalde på hende, men det virkede ikke" fortalte jeg og til sidst opdagede jeg, at jeg sad og græd, for Marcus trak mig ind i et bror-kram.
"Det hele skal nok ordne sig, Martinus. Få talt med Marie og fortæl hende, præcis hvad du lige fortalte mig, hun vil forstå det. Grunden til at hun reagerede som hun gjorde, er jo fordi hun mindst er ligeså vild med dig, som du er med hende. Martinus, jeg lover dig for, at hvis du bare får hende til at lytte til dig, så skal hun nok tro dig. Marie er vild med dig og det er tydeligt at se på hende, for hver gang I er sammen, stråler hun af glæde. Du fortjener hende og hun fortjener dig Martinus..." sagde Marcus for at opmuntre mig og det kan jeg lige love for. at han gjorde. Ej hvor elsker jeg bare min bror, men jeg elsker virkelig også Marie og jeg bliver nødt til at få fortalt, hvad det gik ud på og at jeg kun vil være sammen med hende, kun kysse hendes fantastiske læber og kun holde hende tæt ind til mig. Jeg tror aldrig, at jeg har været gladere for end pige, end jeg er for Marie. Hun gør mig glad, sådan seriøst virkelig glad. Hun sætter det største smil på mine læber og får mig lyst til at hoppe og danse rundt, som om jeg aldrig nogensinde ville holde op. Jeg elsker hende og jeg håber at hun har det på samme måde...
------------------------------------------------------------------------------------------------
Part 10 er ude og jeg håber at I kunne lide den og at det var Martinus' P.O.V.:)) Men hvad var det mon, som var Martinus' plan til festen?:)) I må meget gerne kommentere, hvis I kunne lide den og kunne tænke jer mere. Også ville det gøre mig super glad, hvis I ville trykke på den lille stjere som er oppe i hjørnet...
- Katrine<33 (imagiinemm)
YOU ARE READING
Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen
FanfictionMarie er en helt almindelig pige fra Danmark. En dag får hun at vide af hendes forældre, at hun skal flytte til Norge... Så hun flytter til en lille by i Nordnorge kaldet Trofors, hvor hun bliver venner med to drenge ved navn Marcus og Martinus. Hvo...