Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 38 // Tilbage igen

(Martinus' P.O.V.)

Endelig var vi på hotellet og jeg havde måske, måske ikke, tænkt mig at charmere mig en smule ind på Marie i aften.
Jeg havde jo virkelig lyst og det har været noget tid siden sidst, men hvis hun ikke havde lyst, så skulle hun jo ikke tvinges til det. Jeg respektere virkelig min kæreste, det gør jeg bestemt og det burde alle virkelig. Alle burde respektere hinanden, men desværre er der nogle som ikke gør det og det er egentlig træls at tænke på.

☆☆☆

"Martinus!" råbte Marie igen og denne gang løb jeg væk med hendes nattøj. Hun lå så fint på sengen, da jeg havde gemt det lidt væk og jeg besluttede mig for at kravle over hende.
Mit hovede hang over hendes og jeg havde den sygeste træng til bare at presse mine læber ned på hendes.
Hun så ud til at forsvinde helt væk i mine brune øjne, det er noget hun gør tit og det er rimelig cute, når man egentlig lige tænker over det. Måske synes jeg bare, at det er sødt, fordi jeg er så vild med hende, som jeg nu engang er og fordi jeg elsker hende så højt.

Hendes hånd fandt vej ned til min blusekant og hun begyndte stille at trække den over mit hovede. Hendes berøring gjorde ikke mit problem bedre, men det gjorde mig en smule gladere, at hun tænkte noget alla det samme, som jeg måske gjorde.
"Marie" mumlede jeg ned i hendes nakke og kyssede den lige lidt inden, at jeg vendte tilbage til hendes læber.

Jeg fik også trukket hendes trøje af og derefter gik jeg videre ned til hendes buksekant. Det tog ikke specielt lang tid før, at hendes og mine bukser nu også var røget af.
Mine hænder fandt vej om til hendes bh og jeg sendte hende lige et blik, så jeg var sikker på, at det var okay med hende.
Hun nikkede blot og jeg spændte så hendes bh op. Jeg nød synet at hendes halvnøgne krop, men hendes smil og hendes helt igennem fantastiske øjne var det, som jeg var gladest for og det, som jeg var mest fascineret over.

(Maries P.O.V.)

Jeg gav ham endelig lov til at få hans vilje. Jeg vidste, at det havde stået på længe og at han virkelig havde taget sig sammen, fordi han vidste, at jeg måske ikke lige tænkte, at det var det rigtige tidspunkt.
Det tog han da heller ikke lang tid at få alt vores tøj af og pludselig lå min bh altså også nede på gulvet sammen med alt det andet.

Martinus' hænder kørte ned langs min krop og da hans boxers og mine trusser pludselig var kommet af, blev det en smule varmere inde på vores hotelværelse.

☆☆☆

Dagen efter var Martinus meget glad. Han kunne ikke sidde stille i bilen på vej ud til lufthavnen og han kunne bestemt heller ikke sidde stille i flyet.
Vi var tilbage i Finland og det var så smukt. Marcus havde taget mig lidt med rundt omkring og spurgt utrolig meget ind til, hvorfor Martinus dog var så glad.
Jeg trak bare på skuldrene og lod egentlig også bare som om, at jeg intet vidste om det.

"Man må ikke lyve" havde Marcus bare sagt til mig og jeg blev en smule rød i hovedet. Marcus så på mig med løftet øjenbryn og et spørgende ansigtsudtryk.
Jeg kiggede ned i jorden, imens vi stadig gik. "Are you kidding me" halv skreg Marcus og jeg sukkede blot af ham. "Fik han dig virkelig overtalt til det" spurgte Marcus igen og pludselig kom Martinus op imellem os og svarede så på Marcus' spørgsmål.

"Det var lige hvad han gjorde og det var bestemt ikke svært, for hun var selv med på den lige fra starten af", jeg gjorde store øjne og kiggede lidt akavet hen på Marcus, jeg bed mig stille i læben og så lidt skeptisk ud.
"Nå så det var hun?" spurgte Marcus og den eneste tanke som strejfede mig på det tidspunk, var at lægge min hånd ovenpå Martinus' mund, så han ikke ville kunne svare på Marcus' spørgsmål.

Martinus løftede mig op og jeg kunne ikke holde mit grin tilbage. Jeg spjættede lidt, så Martinus ville sætte mig ned, hvilket han heldigvis også gjorde.
"Martinus, smut tilbage og snak med jeres dansere, for nu snakker jeg altså lige med Marcus" fortalte jeg ham og det gjorde jeg egentlig mest af alt, fordi han selvfølgelig lige skulle fortælle den der lille historie til Marcus lige før. Altså hvad tror Marcus nu ikke om mig?

☆☆☆

"Martinus, du skal fortælle videre" kom Marcus gående ind ad døren til Martinus' og mit værelse. I starten havde jeg ingen anelse om, hvilken historie Marcus snakkede om, men så slog det mig og jeg så, at Martinus allerede havde et smil siddende i hele fjæset.
Jeg havde et seriøst blik rettet mod Martinus, men han så ud til at være rimelig ligeglad.

"Jo nu skal du høre, Marcus" startede Martinus ud og jeg smed mig hurtigt over ham. Jeg lagde igen min hånd for hans mund, men som det klammeste længe slikkede han på min hånd og jeg skyndte mig at fjerne den.
"Det var sådan, at Marie...", jeg blev jo nødt til at finde en måde at afbryde ham på, så da jeg sad med et ben på hver side af ham, pressede jeg min læber imod hans, da jeg vidste, at han ikke ville kunne modstå det.

Martinus var hurtig til at kysse med og hans hænder fandt vej om på min ryg. Han holdte mig tæt indtil ham og jeg hørte endelig døren lukke bag os, så jeg vidste, at Marcus var gået igen.
Jeg trak mig fra Martinus, men han var ikke helt tilfreds. "Ikke stop" sagde han bestemt, men med et lille smil. Han pressede sine læber mod mine igen og inden jeg vidste af det, havde han været oppe og låse døren for dernæst at kunne kysse mig igen og så småt trække min trøje af...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote gerne for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)