Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 63 // Forberedelser & eksamen

Nu var tiden kommet og jeg skulle til at igang med alle forberedelserne til mine eksamener. Jeg skulle selvfølgelig op i alle de der fag, som man nu engang skal op i og så skulle jeg altså også op i naturfag og idræt, hvilket ikke var det værste.

Jeg havde ikke noget imod at skulle op i naturfag og idræt, men det var mere de obligatoriske fag, som jeg var lidt bekymret for hvordan skulle gå. Ej, det skulle nok alt sammen gå fint og det ville jo bare gå, som det nu engang kommer til.

Martinus virkede til være rimelig rolig omkring alt, men han kan da også kun have prøvet noget som var en smule mere nervepirrende.

Der skal ikke spekuleres mere over det, det skal bare laves så godt, som det nu engang kan og så må man bare håbe på, at det går godt eller det skal det nok.

☆☆☆

Mine første par eksamener er nu over. Endelig! Jeg var rimelig nervøs for dem, men det gik helt fint og jeg godt tilfreds med det. Begge tvillinger var også tilfredse og det var Esther også. Selvfølgelig var jeg nervøs da jeg gik ind til eksamenen, men da jeg så småt begyndte på det, så gik det egentlig rimelig godt.

Jeg skulle til at op i idræt og jeg havde virkelig sørget for at øve mig godt. Der var virkelig også blevet brugt ufattelig mange timer på at øve, så jeg havde måske lidt høje forventinger til, hvordan jeg egentlig gerne ville have det til at gå.

Efter min idrætseksamen var jeg godt tilfreds. Jeg havde aftalt med Martinus, at han ville komme over senere og så skulle vi egentlig bar være sammen. Jeg havde ikke haft så meget tid til at være sammen med ham, men jeg havde lovet ham, at han kunne blive natten over og så ville vi følges ad til vores sidste eksamen imorgen.

Mine forældre var ikke hjemme, da de var taget et smut til Sverige med min fars arbejde. Det gjorde mig ikke så meget, men da min mor rigtig gerne ville høre, hvordan det hele havde gået, så havde hun haft ringet nærmest hver dag.

Det bankede på nedenunder og jeg var hurtigt nede ved døren, men lagde så mærke til at Martinus bare havde lukket sig selv ind og var allerede igang med at tage sine sko af. "Jamen, kom ind da, Martinus Gunnarsen" sagde jeg lidt sarkastisk, men så alligevel ikke da jeg jo bare ville have lukket ham ind, hvis ikke han allerede var det.

"Det gjorde jeg jo så også, jeg rullede bare øjne af ham og vendte om på hælene for at gå op mod min værelse igen. Martinus greb hurtigt fat i mit håndled og trak mig tilbage til ham. "Jeg har da også savnet dig, min pige" hviskede han kækt i mit øre, imens han bed sig i underlæben.

Jeg kiksede lidt over det, men alligevel var jeg lidt vild med det. Det fik i hvert fald et eller andet frem i mig og det lagde Martinus vidst godt mærke til. Han kyssede min kind og dernæst stille ned ad min hals. Jeg kunne ikke helt modstå det, som han prøvede på, for han vidste jo udemærket godt, hvad han gjorde ved mig. Det var jo ikke første gang, at dette skete.

"Slut, Gunnarsen" mumlede jeg og prøvede at lyde så overbevisende, som jeg nu kunne, da jeg jo overhovedet ikke ville have, at han skulle stoppe med det.

Han stoppede og det var vel godt nok, da dette kunne have ført ud til noget som ikke lige skulle ske på det tidspunkt. Jeg kunne godt fornemme, at Martinus ikke var tilfreds, så jeg kiggede ned mod gulvet, men mit blik endte dog et lidt andet sted.

Nu forstod jeg godt, hvorfor Martinus var utilfreds og det var da også forståeligt, men det var jo hans egen skyld, da jeg slet ikke havde gjort noget. Jeg havde ikke rørt ham, kysset ham eller noget, det var alt sammen ham.

Det var jo ikke fordi, jeg ikke havde lyst, for på en måde havde jeg faktisk og så alligevel havde jeg på en måde heller ikke. "Det var ikke helt fair, Marie" lød det lettere irriteret fra Martinus. Jeg trak bare på skuldrene og trak ham med op på værelset.

☆☆☆

Jeg stod nu og skulle til at ind til min aller sidde eksamen. Jeg glædede mig bestemt ikke til den, men jeg glædede mig til, at den var overstået og jeg bare kunne være færdig, så jeg ikke skulle tænke mere over det.

Pludselig blev det min tur til at komme ind og jeg mærkede hurtigt nervøsiteten. Dette skulle bare overstået på en måde. om det så gik godt eller ej, så ville jeg bare gerne blive færdig, så jeg kunne komme hjem til en forhåbentlig smilende Martinus.

Da han skulle ind lige før mig, så havde jeg sagt til ham, at han bare kunne gå hjem til mig og så ville jeg komme, når jeg jo så var færdig. Han mente dog, at han burde blive og være der, når jeg kom ud, men det ville jo tage lidt tid og det føltes som lidt lang tid, når man bare stod ude på en gang på skolen.

Efter lidt var jeg endelig ud fra eksamenen igen og jeg havde et smil på læberne. Det gik bedre end forventet og jeg var meget overrasket over, at de var så begejstret over det, som jeg havde brugt tid på at lave.

Jeg kunne ikke vente med at komme hjem. Jeg ville bare se Martinus' smil og høre ham ad, hvordan det gik for ham. Jeg havde godt set et smil på hans læber, da han kom ud og han sagde også, at det gik godt, men jeg ville gerne have lidt flere detaljer.

Da jeg trådte ind ad døren, var Martinus hurtigt henne ved mig og så spørgende ud. "Det gik bedre end forventet" sagde jeg med et smil og han trak mig ind i et stort kram. Han kyssede min hovedebund og lige inden, han skulle til at gøre det igen, vendte jeg hovedet opad, så hans læber ramte mine...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)