Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 48 // "Så det er det, I har lavet"

Alle Martinus gutter var hurtigt henne ved ham og jeg blev ligesom bare lidt trukket med ind i det hele. Marcus var hurtigt henne ved mig og han smilede virkelig stort til mig. Han gav mig et kram.
"Flot sugemærke" hviskede Marcus midt i krammet. "Er det virkelig så tydeligt?" spurgte jeg og Marcus nikkede grinende på hovedet.

"Men hvad er det dog, du har gjort til Martinus? Det er på en måde lidt værre, men så alligevel ikke" lød det grinende fra Marcus og jeg kunne egentlig godt se, hvad det var, som han mente.
"Jo ser du, Marcus, Karma is a bitch".

Martinus kiggede over mod Marcus og jeg. Han fik hurtigt et stort smile på læberne. Ham og nogle af de andre drenge gik hen til, hvor Marcus og jeg stod.
Martinus skulle til at kysse mig, da jeg rykkede på mit hovede og vendte min kind til ham.

Det skulle jeg nok ikke have gjort, da drengene pludselig råbte op. Jeg skyndte mig at gemme min hals en smule og prøvede at lade som om, at de intet havde set.
De kiggede på Martinus og lidt nærmere på hans hals, hvor de ikke fandt noget, da jeg ikke havde efterladt noget der.

De kiggede lidt videre for at se, om jeg havde efterladt noget ved ham. Drengene begyndte at grine en smule af Martinus og hviskede et eller andet i hans øre, som jeg ikke hørte.
Martinus blev lidt flov og trak mig ind til ham. Jeg kiggede forvirret på ham og hans læber fandt vej til mit øre.

"Ja altså, det kan godt være, at du ikke har givet mig et sugemærke, men du har så derimod givet mig noget andet" hviskede han og jeg begyndte at små grine en smule.

Martinus kiggede bare fornærmet på mig, men jeg synes bare, at det var lidt sjovt.
Drengene stille sig om bag ved mig og tog mit hår til siden, så min hals blev blottet.

"Nå da da, Martinus. Du har skam også været igang", jeg dækkede det til med mit hår igen og denne gang blev jeg en smule flov.
Jeg gemte mig ind til Martinus' bryst og han nussede mig stille i håret.

Da vi ikke havde flere timer, så var de fleste allerede taget hjemad. Jeg var egentlig den eneste pige som var tilbage og ellers var der kun Martinus, Marcus og nogle andre drenge.

Jeg gik hen til min plads, pakkede mine ting sammen og tog min taske om på ryggen. Martinus havde også pakket sine ting sammen, men han så ikke ud til at være klar til at gå.
Martinus tog min taske af mig igen og smed den ned på gulvet.

"Hvad skulle det lige til for?", Martinus skubbede bare lidt til mig, men det var med et smil plantet i hele fjæset.
Han gik tættere og tættere på mig. For hver skridt han tog, tog jeg et lille skridt tilbage.

Jeg endte pludselig med ryggen op ad væggen og Martinus stod så meget tæt på mig. Han lagde hans hænder om min kæbe og trak mit hovede tættere på hans.
Det var et rimelig passioneret kys, men samtidig var det bestemt ikke for voldsomt.

Jeg mærkede noget hårdt ved mit ben og var udmærket klar over hvad det var. Martinus blev bare ved med at kysse mig, men jeg fik viklet mig ud af hans greb og løb lidt væk fra ham, så han ville vende sig om. Det gjorde han så også.

Vi andre begyndte straks at grine, imens at Martinus ingen anelse havde om hvorfor. "Så det er det, I har lavet" lød det fra Marcus og jeg gik bare hen for at tage min taske uden at svare ham. "Martinus, se ned af dig selv".

Martinus gjorde som der blev sagt og det kunne vidst ikke gå for hurtigt med at finde noget af dække ham med.
Han tog fat i min taske og dækkede sig selv med den. "Jeg skal have min taske, Martinus. Altså jeg skal til at hjem".

"Ehm, jeg skal nok bære den for dig", altså det kunne jeg vel ikke sige nej til. Jeg samlede Martinus taske op og rakte ham den.
Han kiggede irriteret på mig, men jeg gav mig altså ikke, hvis det var det, som han troede.

☆☆☆

"Gud hvor gjorde du det akavet for mig" konstaterede Martinus, da vi var på vej hjem til ham. Marcus var taget over til Esther, hvis ikke jeg tog helt fejl.
"Det var også lidt meningen" svarede jeg ham og tog bare hans hånd. Jeg flettede stille mine fingre ind i hans og kyssede blidt hans kind.

Martinus sagde ikke meget på vejen hjem til ham, men det gjorde jeg jo heller ikke. Stilheden var ikke akavet, men heller ikke rar. Det var lidt en anderledes form for stilhed.

Martinus stoppede pludselig brat op og da jeg jo bare gik videre, blev jeg lige pludselig trukket tilbage.
"Kan du blive og sove ved mig i nat, Marie? For jeg vil hellere end noget andet ligge med dig i mine arme". Det var rimelig sødt af ham, men jeg synes også, at det var lidt kikset.

Jeg nikkede som ja og dernæst fortsatte vi hjem til Martinus. Da vi stod ude foran døren, låste Martinus den op, da der ikke var andre hjemme. "Vi skal hente Emma om ikke så længe, hvis det altså er okay med dig".

"Det er helt fint", jeg tog mine sko af og det samme gjorde Martinus. Martinus trak mig nærmest med op på hans værelse og jeg synes egentlig, at det havde været rimelig lang tid siden, at jeg havde siddet på Martinus' seng.

☆☆☆

"Marie, Marie, Marie!". Martinus og jeg var henne for at hente Emma. Hun havde været ved en af hendes veninder.
Hun kom løbende over til mig og jeg satte mig ned på huk, så hun kunne løbe lige ind i mine arme, som jeg også havde gjort ved Martinus tidligere idag.

"Skal vi se at komme hjem?" spurgte jeg hende og hun så meget glad ud. "Skal du med hjem?", jeg prikkede hende på næsen og fortalte, at det var lige, hvad jeg skulle.
Emma sagde farvel og på vejen hjem, gik hun mellem Martinus og jeg. Hun havde min hånd i den ene af hendes og Martinus' hånd i den anden af hendes...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote gerne for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)