Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 28 // Thailand

(Marcus' P.O.V.)

Vi skulle simpelthen til Thailand idag og jeg har glædet mig utrolig meget til det. Vi skal være der sammen med Maries familie, hvilket jeg tror bliver meget hyggeligt. Jeg håber bare ikke, at det bliver sådan, at Martinus ikke har tid til andet end Marie, da jeg også gerne vil tilbringe lidt tid med ham.

Han bruger rigtig meget tid sammen med Marie og for at være helt ærlig, så føler jeg mig lidt glemt af min egen tvilling. Jeg forstår godt, at han er glad for hende, men jeg er her altså også.

☆☆☆

Da vi kommer ud i lufthavnen, står der en masse fans. Vi siger hurtigt hej og tager nogle billeder. Derefter går vi ind og finder Marie og hendes familie.

Martinus er som den første henne ved Marie, men hvem havde ikke set den komme? Efter Martinus, kommer jeg. Jeg siger hej og giver hende et kram. Dernæst giver jeg hendes forældre hånden og hilser pænt.

Jeg går lidt for mig selv, da Martinus hele tiden er ovre ved Marie. Marie kigger af og til over på mig, hvor hun sender mig et lille smil. Jeg tror godt, at hun kan se, hvorfor det er, at jeg er lidt nede. Hun snakker hurtigt med Martinus og skubber ham blidt over til mig. Martinus går nu ved min ene side og Marie går ved min anden.

Martinus puffer lidt til min skulder, hvilket overraskende nok for mig til at smile en smule. Normalt ville det nok irritere mig lidt, men fordi jeg føler mig så glemt til tider, så muntre det mig faktisk op. Jeg ved godt, at det nok er Marie som har fået ham til at gå hen til mig, men lige nu er det ligegyldigt.

Vi finder hen til vores gate, for checket os ind og går dernæst ind i flyet. Jeg sidder ved vinduet, hvilket jeg elsker, så det er rart. Marie sidder ved siden af mig, altså i midten og så sidder Martinus på det yderste sæde. 

Altså jeg kommer nok til at sidde lidt for mig selv, imens at Marie snakker med Martinus. Det skal nok blive en lang flyvetur.

☆☆☆

Vi har fløjet i nogle timer nu. Det eneste som jeg har lavet er, at jeg har siddet med min mobil. Marie har siddet og snakket med Martinus. Jeg tror godt, at Marie har lagt mærke til, at der er noget som faktisk går mig på og jeg tror også godt, at hun ved, at det omhandler Martinus.

Jeg ligger min mobil fra min og kigger ud af vinduet, da udsigten er utrolig flot. Et hovede lander på min skulder og jeg ser Marie, som ligger og kigger op på mig. "Hvad så, du?" spørger hun glad og jeg kan ikke undgå at smile. Hun er jo min bedsteveninde.

"Ikke så meget" svare jeg og hun ser mistroisk på mig. Hun løfter det ene øjenbryn, "Jeg ved, at der er noget, som går dig på" siger hun stille og jeg tror, at det er så Martinus ikke hører det. Jeg sukker hurtigt og nikkede lidt med hovedet. "Og det har noget at gøre med Martinus?" hvisker hun og kigger spørgende på mig. Igen nikkede jeg på hovedet.

Jeg begyndte lidt at tænke over det hele og som den lidt følsomme dreng, som jeg godt kan være, så kunne jeg altså også mærke, at en lille tåre langsomt trillede ned ad min kind. Marie var hurtig til at tørre den væk og så gav hun mig altså et kram. Lige hvad jeg havde brug for og specielt når det kommer fra den bedsteste veninde nogensinde.

"Hvad er det, som går dig på, Marcus?" spørger Marie med en rolig stemme. Jeg løfter mit syn fra mit skød og kigger op på hende. Jeg tager en dyb indånding, "Kan vi snakke om det, når vi ankommer til hotellet?". Hun sender mig et smil som tegn på, at det er helt okay.

☆☆☆

(Martinus' P.O.V.)

Marie og jeg sad ved siden af hinanden i flyet. Vi sad og snakkede om alt mellem himmel og jord, da det er sådan noget vi normalt gør. Jeg går så på toilettet og gør hvad man nu end skal gøre. Da jeg kommer tilbage til mit sæde, har Marie lagt hendes hovede på Marcus' skulder og kigger smilende op på ham. Burde jeg blive sur eller ignorere det?

Jeg bliver jo selvfølgelig en smule jaloux, når jeg ser, at min kæreste ligger med hendes hovede på min brors skulder. Men jeg ved godt, at jeg slet ikke burde blive jaloux. Jeg stoler jo på hende og der må jo være en grund til, at hun er sammen med mig og ikke min bror.

Jeg kan ikke høre, hvad det er, som de taler om. De taler meget stille og det er som om, at jeg ikke må være med i samtalen.

På et tidspunkt kigger jeg over på dem og ser at Marie stryger Marcus' kind, for derefter at trække ham ind i et kram. Altså hvad sker der lige her, det kan hun da ikke mene. Kan hun nu godt lide min bror?

Marie vender sig om og kigger mig dybt i øjnene. Hun har de smukkeste øjne, som jeg længe har set. Hun bider sig kort i læben og jeg kan ikke modstå, at give hende et lille kys. Måske er det ikke, som jeg troede. Måske er Marcus bare ked af noget.

Jeg har godt lagt mærke til, at han har været lidt nede den sidste uge eller noget. Dog har jeg ikke lige fået spurgt ind til det, hvorfor det ved jeg ikke. Eller jo måske gør jeg, altså jeg har brugt utrolig meget tid sammen med Marie. Så jeg tror ikke, at jeg rigtig har haft tid til at spørge ham.

☆☆☆

Der er gået okay lang tid siden, at vi landede. Med det samme vi trådte ud af flyet, ramte varmen os og det var så rart. Så da vi havde fundet alt vores bagage, gik vi ud til en lille bus, som skulle køre os til vores hotel. Marcus, Marie og jeg sad bagerst, så vi alle kunne være der.

Selvom at Marie holdte min hånd under hele turen til hotellet, så snakkede hun nærmest kun med Marcus. Jalousien begynder stille at komme lidt frem i mig og jeg kan godt mærke, at jeg skal have talt med Marie, for inderst inde har jeg ikke lyst til at gå rundt og have det sådan...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 28 er nu ude og jeg håber, at I kunne lide det:)) Hvis I kunne, så må I meget gerne skrive en mega skøn kommentar og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet (vote), da det ville gøre mig utrolig glad!

- Katrine<33 (imagiinemm)