Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 54 // "Are you kidding me!"

Jeg havde sat mig udenfor på den lille terrasse som tilhørte sommerhuset. Vejret var nogenlunde og det var jo bare rart at sidde lidt ude og få noget frisk luft.

Martinus lå inde på værelset og jeg vidste egentlig ikke helt hvad han lavede, men jeg tror, at han lå med hans mobil som han jo normalt gjorde.

Pludselig begyndte jeg at kunne høre latter og jeg kunne lige fornemme, at en dør blev åbnet. Esthers stemme fyldte rummet. Jeg så mig over skulderen og så det to turtelduer give hinanden et lille kys.
Det var så sødt og jeg var så virkelig glad på deres vegne, at de havde fundet hinanden.

Esther retter hendes blik ud mod, hvor jeg sidder og hun løber hurtigt ud til mig. Marcus griner af hende og det ser ud til, at han derefter går ind på Martinus' og mit værelse, hvor Martinus gerne skulle ligge inde.

Esther sætter sig ned ved siden af mig og jeg sværger, at hendes smil er større end det nogensinde har været. Jeg ved ikke lige helt, hvad jeg skal tænke, men der må have været sket et eller andet spændende, siden at hun er så glad, som hun nu engang er.

"Jamen, hvorfor er du pludselig blevet så glad?" spurgte jeg med et skævt smil, da jeg var meget usikkert over, hvad som var sket og om der var noget, som jeg havde overset.

Esther rødmede en smule og det gjorde mug bare mere og mere forvirret. Jeg vidste snart ikke, hvad jeg skulle tænke mere.
"Du bliver simpelthen nødt til at fortælle mig, hvad der er sket, siden at du er så glad og smiler som en sindssyg".

"Okay, jeg skal nok fortælle det, men du skal love mig, at det bliver mellem os to", jeg skulle til at svare, da Martinus pludselig kom jublende ud fra værelset.
Han var hurtigt henne ved mig og trak mig op fra stolen, som jeg sad på, inden han begyndte at danse rundt med mig i armene.

Jeg kiggede seriøst over på Esther, da Martinus havde sluppet mig og begyndte at løbe rundt ude i den lille have.
Hun begyndte så småt at rødme og dernæst kunne jeg jo godt lidt regne mig frem til, hvad som var sket inde på hende og Marcus' værelse, da de var gået op.

"Are you kidding me!" nærmest råbte jeg. "Det skete ligesom bare" hviskede Esther og jeg gjorde store øjne. Den havde jeg ikke lige set komme eller måske bare ikke allerede.
Måske var det ikke så tidligt alligevel, for de har jo været glade for hinanden i noget tid og de havde vidst også været sammen lidt, inden at de fortalte noget om det.

Martinus så nærmest mere glad ud, for hvad som var sket, end Marcus gjorde.
Marcus gik bare lidt rundt og smilede lidt lumsk til os andre. Jeg ville faktisk gerne lige tage fat i Marcus og spørge lidt ind til det, men det ville også være lidt mærkeligt. Jeg var jo nok bare rimelig nysgerrig.

"Marie, jeg vil gerne lige få snakket med dig" kom Marcus hen til mig og det passede mig egentlig meget fint.
Måden han sagde det på, mindede mig en smule om Paradise Hotel, da de jo også altid skal snakke med hinanden derinde.

Vi satte os på græsset i haven og kiggede lidt ud over vandet.
"Hvad så?" spurgte jeg ham og kunne godt mærke på ham, at han var en smule nervøs, hvilket han virkelig ikke behøvede at være, for som han ved, så bider jeg jo ikke.

"Esther og jeg har haft, ja det ved du jo nok godt allerede, men siden at du er min bedsteveninde, så ville jeg også gerne, at du skulle høre det fra mig", og derfor er Marcus den bedstesteven der overhovedet findes.

"Du ved ikke, hvor glad jeg er for, at du vil fortælle mig det" siger jeg med et stort smil og Marcus trækker mig hurtigt ind i et dejligt kram. Man kan høre Martinus og Esther som råber, at vi både Marcus og jeg har en kæreste.

Vi griner lidt over deres kommentar, men laver bare lidt sjov ud af det og begynder at opføre os lidt som om, at vi faktisk var kærester, ham og jeg. Jeg krammer Marcus tættere ind til mig og sådan jeg ellers love for, at Martinus er hurtigt nede ved os.

Han trækker mig væk fra Marcus og Esther kommer også hurtigt ned til Marcus. Jeg vender mig om og give Martinus' kind et lille kys, så han ved, at han er min og kun min.

"Nå, så nu gider du mig godt" sagde Martinus flabet og jeg gav ham bare et flabet smil, inden at jeg skubbede ham lidt væk og gik indenfor igen. Martinus kom hurtigt op til mig, tog stille min hånd og flettede hans fingre ind i mine.

Resten af dagen bliver ikke brugt på noget specielt. Vi tog det stille og rolig, ingen bestemte planer for noget.
Martinus var meget glad for nærkontakt, mere end han plejede, så det var også lidt sjovt på en eller anden måde.

Vi fik bestilt noget pizza og deres te jo med, at de to tvillinger fik spist nærmest det hele, det undrede mig dog overhovedet ikke.

Vi satte en film på, men ingen af os synes, at den var spændende, så det endte med, at ingen af os faktisk så filmen.
Vi satte en anden en på og den fangede os lidt mere. Tvillingerne var meget fokuseret på filmen, imens at Esther og jeg bare sad og snakkede en smule.

Drengene brokkede sig lidt over os, så vi besluttede os for at sætte os ind på et af værelserne. Jeg var lidt skeptisk, da jeg satte mig ned på Esthers og Marcus' seng, men jeg skulle jo nødig tale.

Esther og jeg nåede ikke at snakke specielt meget, da Marcus kom brasende ind af døren og jeg hørte, at Martinus kaldte på mig.
Jeg rejste mig og sagde godnat til turtelduerne, inden streg bevægede mig ind på mit eget værelse, hvor jeg fandt Martinus liggende på sengen og uden en trøje på...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommenter & vote for mere...

- Katrine<33 (imagiinemm)