Elsker du mig overhovedet...? - Martinus Gunnarsen

Kapitel 34 // Det er snart

Der er kun nogle få dage til, at jeg skal med drenge på tour. Det bliver noget af det vildeste, som jeg længe har prøvet. Ej, det bliver virkelig fedt. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget. Jeg er heldigvis blevet rask, så jeg skal ikke bekymre mig om at være syg mere, eller det skal jeg i hvert fald ikke lige nu.
Jeg er allerede gået i gang med at pakke nogle få ting, bare så jeg ikke pludselig begynder at stresse over det, for jeg er virkelig dårlig til at koordinere, hvordan jeg gør hvad og hvornår jeg gør hvad.

Martinus bliver ved med at skrive beskeder omkring hvor meget han glæder sig og hver gang vi er sammen, skal han også altid nævne det.
Jeg tror at mine beskeder med Martinus ser nogenlunde sådan her ud efterhånden.

Martinus - Kan seriøst ikke vente længere

Martinus - Jeg glæder mig virkelig meget

Martinus - Jeg er så glad for, at du skal med

Martinus - Glæder du dig ikke?

Martinus - Det gør jeg

Og sådan fortsætter de egentlig bare. Altså det er rimelig sødt, at han bliver ved med at spørge ind til det og nævne det, men jeg tror, at jeg har forstået, at han glæder sig.
Jeg glæder mig da bestemt også, det gør jeg virkelig, men jeg tror, at Martinus' glæde er lidt anderledes end min, da han sjovt nok skal optræde for en masse af hans og Marcus' fans. Det må være virkelig vildt og jeg ville nok ikke kunne gøre det, for jeg tror, at jeg ville være alt for nervøs.

Jeg skulle starte med at skulle til Danmark derefter til Finland, Sverige og mit sidste stop på touren blev i Oslo.
Altså jeg føler jo, at det er mange dage vi er væk og det er det jo egentlig også, så jeg ved ikke hvor meget jeg skal pakke. Jeg smider bare nogle af mine favoritter ned i kufferten og sådan lidt mere til, så må det jo være det.

☆☆☆

Jeg er på vej over til Martinus, efter at jeg havde været hjemme med alle mine skoleting, da man jo skal gå i skole. Det er eftermiddag og han har spurgt, om jeg ikke havde lyst til at lave noget med ham.
Der var dejligt vejr udenfor og jeg nød virkelig at gå det lille stykke vej som var over til Martinus' hus.

Da jeg bankede på, åbnede Martinus hurtigt og han var bestemt også hurtigt til at trække mig med ovenpå. Han skubbede mig ned i sengen og hoppede glad rundt på hele værelset.
"Hvad er du så glad over?" spurgte jeg grinende over, hvor sjov Martinus så ud. Han hoppede over imod mig, trådte op i sengen og begyndte så at hoppe igen.
Den dreng er alt for mærkelig!

"For det første, så er jeg glad for at du er her" sagde han og jeg kiksede lidt over hvor fløde han egentlig var. Jeg er kærester med den sygeste flødefyr og normalt bryder jeg mig altså ikke om flødefyre, men denne er rimelig sød hvis jeg skal sige det selv.
"Og for det andet, så glæder jeg mig til at du skal med på Tour" fortsatte han og det lød nærmest mere fløde end det gjorde før.
Det giver mig på en måde lyst til at brække mig, men det er okay, når Martinus gør det eller det tror jeg i hvert fald.

Martinus havde alt for meget energi og han kunne slet ikke sidde stille. Jeg sad derimod meget stille og synes egentlig, at det var rart at slappe lidt af, inden at vi snart skulle ud og rejse en masse.
Jeg foreslog, at Martinus og jeg kunne gå en tur ned til fodboldbanerne og så kunne han tage en bold med, så han kunne skyde lidt på mål eller hvad han nu lige havde lyst til.
Martinus var vild med idéen og han skyndte sig afsted. Jeg kom lidt efter ham og tog det hele lidt mere stille og roligt.

Da jeg lukkede døren efter mig, var Martinus allerede langt foran mig og jeg blev nødt til at løbe op til ham. Jeg blev en smule forpustet, da jeg ikke er i speciel god form, så det er jo også fedt.
"Var det meget hårdt at løbe herop?" spurgte Martinus flabet og jeg skubbede bare til ham. Jeg gad ikke svare, men valgte bare at ignorere ham. Han skulle nok havde ladet være med at komme med en så kæk kommentar, altså det er hans problem ikke mit.

Jeg gik lidt væk fra ham, men til sidst blev Martinus en smule trængende og måtte tættere ind til mig, hvor man tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Et sus røg gennem min krop og det føltes lidt som første gang vi gik sådan her sammen.
Vi nåede til fodboldbanen og Martinus var hurtig til at lægge bolden ned på jorden og spurtede dernæst mod målet. Det så rimelig sjovt ud og jeg fik et smil på læberne. Jeg elsker ham, det gør jeg virkelig.
Den første dag jeg ankom til Trofors, havde jeg bestemt ikke regnet med, at jeg skulle finde mig en så skøn kæreste og at jeg skulle blive så utrolig glad for ham, men her er jeg og jeg har aldrig haft det bedre.

☆☆☆

Vi havde været på fodboldbanen i rimelig lang tid og det var egentlig hyggeligt nok. Jeg havde siddet og set Martinus spille med bolden og løbe rundt efter den.
Der var blevet en smule køligere, men det var nok også fordi jeg sad stille. Jeg valgte at gå ind til Martinus og da han stod med ryggen til mig, havde han ikke set mig og jeg snuppede bolden fra ham. Jeg løb væk fra ham med bolden foran mine fødder og han kom grinende efter mig.

Han fik indhentet mig og fik også taget bolden fra mig. Han sparkede den ind i målet og så ud til, at han lige pludselig var blevet ligeglad med den.
Han kom imod og jeg lagde armene om mig. Han lagde derefter blidt hans læber på mine og da vi trak os smilede vi begge til hinanden.
Vi smuttede hjemad smilende og hånd i hånd...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 34 er nu ud og jeg håber, at I kunne lide det:)) Hvis I kunne, så må I meget gerne skrive en mega skøn kommentar og trykke på den lille stjerne oppe i hjørnet (vote), da det ville gøre mig utrolig glad...

- Katrine<33 (imagiinemm)