KATTYS P.O.V
" Nu ved i så hvordan sikkerheden er ombord på en helikopter! " Siger manden, og fører os ud af den lille biograf.
" Ja " Svarer Elena. Vi følger med manden hen til ventesalen, og vi skal lige til at sætte os ned, da manden stopper os.
" I skal ikke sætte jer ned, i kan allerede komme ombord nu " Fortæller han og vi følger begge meget nysgerigt efter ham. Han fører os hen foran en dør, hvor der er et skab. Han åbner skabet, og tager en form for redningsvest ud til os begge.
" Det er udelukket af sikkerhedsmæssige årsager at i skal have disse på " Fortæller han. Først hjælper han Elena med at få den på, og så mig.
" Hvis i lige venter her, tjekker jeg lige med piloten om har er som det skal være " Manden smiler til os, og forsvinder ud på landingspladsen.
" Jeg begynder altså at være nervøs nu! " Siger Elena, og kigger lidt fraværende rundt.
" Det skal nok gå alt sammen " Siger jeg, og tager hendes hånd.
" Jamen Elena, du ryster jo helt! " Siger jeg, og begynder at grine. Elena trækker bare sin hånd til sig, og smiler undskyldende.
" Jah... Men det der med at flyve har aldrig været min favorit ting " Siger hun.
" Det er vores begge 2 første gang! Vi skal nok overleve... Det er jo ikke fordi at vi selv skal styre helikopteren! " Siger jeg, og Elena kigger nærmest skræmt på mig.
" Jeg skal ikke styre nogen helikopter... Nogensinde!! " Siger hun, og ligger virkeligt tryk på sine ord. Jeg fniser bare over hendes stædighed.
" Hvad nu hvis det var den eneste måde du kunne overleve? Ville du så ikke gøre det? " Spørger jeg. Elena kigger irriteret og eftertænksomt på mig.
" Måske... Stop med de irriterende spørgsmål! " Siger hun, og dasker mig på armen.
" Ville du hellere drukne, eller brænde ihjel? " Spørger jeg udelukkende for at drille hende. Hun hader det spørgsmål.
" Stop dig selv! Katty! " Siger hun strengt.
" Nogen ligner sin mor " Siger jeg, og Elena er lige på stregen til at eksplodere.
" Din... Din... TING! Altså! " Siger hun og kigger træt og irriteret på mig.
" Tag det nu roligt! Jeg skal nok lade være med at drille dig... " Siger jeg, og smiler overbevisende til hende. Elena er sjov at drille. Nok mest fordi hun altid bliver så hurtigt irriteret.
" Tak " Siger hun, og giver mig et lille smil.
Vi spotter begge manden fra før, som er på vej over mod os. Han åbner døren, og vinker som tegn på at vi skal komme ud til ham.
" Hold på hat og briller i mens i går over til helikopteren. Og gå efter døren! Prøv at hver så mindst som muligt under vingen " Fortæller manden os, og fører os over til vores helikopter. En dame står ovre ved døren, og holder den åbne til os.
" Bare gå! " Siger manden, og mig og Elena skynder os hen til døren. Damen i døren hjælper os hurtigt ind på de forreste sæder. Jeg kommer til at side imellem piloten og Elena. Da vi begge er inde, hjælper damen os også med at få seler på, og får os spændt fast. Piloten rækker os begge et par høretelefoner, og vi tager dem begge på. Der er sådan en lille mikrofon ud fra, som man kan snakke inde i.
Damen lukker døren, og piloten trykker på nogle knapper.
" Hej og velkommen! Kan i høre mig? " Spørger piloten. Man kan høre ham i vores høretelefoner.
" Ja! " Svarer vi begge, og jeg kan også høre Elenas ja.
" Det var godt! Lige om vil vi lette, og så vil jeg sætte lidt musik på. Turen kommer til at tage cirka en halv time, og i må enligt sige hvis i mangler noget " Siger Piloten, og mig og Elena nikker.
Piloten tjekker lige det hele igennem igen, og gør så tegn til folkene omkring, at vi vil lette nu. Jeg griber ud efter Elenas hånd, og knuger den.
Jeg kan se på hende at hun ikke er helt tryk. Jeg smiler til hende, og kigger så ud af ruden forud. Piloten begynder stille at trække os bagud. Jeg kan mærke at Elena nu også knuger min hånd.
Helikopteren begynder stille at lette. Hele helikopteren titler, og vi kigger lige ned i jorden. Piloten sætter fart på, og vi flyver ned af landingspladsen. Han retter så op, og vi kommer op og side i en lodret position igen.
Piloten sætter noget musik på, som bare er perfekt til den her stemning. Vi flyver højere og højere op, og piloten begynder at styrer ud mod Grand Canyon. Det er helt mærkeligt at kigge ned på skoven under os... Den er helt lille. Alle de træer som før var så store, er nu så små.
" Wauw! " Siger Elena, og jeg nikker. Piloten smiler, og slår musikken fra.
" Hvad syntes i så? Har i det godt? " Spørger han, og mig og Elena nikker.
" Det her er fantastisk! " Siger jeg.
" Ja det er et meget specielt syn! Men glæd jer til at vi flyver ud over Grand Canyon " Siger han. Vi nikker, og han slår musikken til igen.
Vi flyver lidt længere, og kan spotte Grand Canyon længere fremme. Eller som Elena siger, det store hul i jorden.
" Om lidt flyver vi ud over Grand Canyon! Så hver klar! " Siger Piloten. Der går ikke mere end 1 minut, og så flyver vi ud.
" Oh My Gard... Det her er helt ubeskriveligt! " Siger Elena, og kigger ned på Grand Canyon under os.
" Wauw... Wauw " Siger jeg, og kigger bare ned.
" Ja piger, det er ikke hver dag man ser Grand Canyon oppe fra! " Siger Piloten.
" Eller, for mig jo! " Siger han, og vi griner alle.
" Tusind tak! " Siger jeg til Elena.
" Det var så lidt "
**
Nu sker det snart... Om 3 dage skal jeg tilbage i skole! Tud tud!❤️
Men jeg har godt nok nydt at have ferie, og det håber jeg også at i har!
Hvad har i lavet i sommerferie? Gerne skriv i kommentaren!😉❤️
~ Sara
BẠN ĐANG ĐỌC
Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet
Fanfiction" Nu er Katty Johnson og Elena Wolf tilbage i et helt nyt eventyr! " " Omg Katty ti stille! Du skræmmer dem jo helt væk " {I kan ikke være sikre på at alt i har hørt om de to piger, passer ind her! Meget vil være det samme, men noget er måske ændre...
