Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 72

ELENAS P.O.V

Solen skinner ind af vores vindue da jeg vågner. Katty sover stadigt, og jeg ligger bare og kigger op i loftet. Så er det i dag vi skal til Los Angeles. Jeg skal se Harry! Og hold nu op hvor jeg glæder mig. Jeg har det somme et lille barn, som vågner en julemorgen. Jeg kan slet ikke fatte at jeg ikke har set Harry i sådan, 3 måneder. Det er virkeligt underligt. Vores date! Den glæder jeg mig godt nok til. Jeg har ikke været på særligt mange dates. Folk har bare ikke rigtigt inviteret mig ud, og det havde jeg det også fint med. En enkel gang spurgte en dreng fra min klasse mig ud. Men dagen inden var jeg nervøs, at jeg kastede op! Min mor sagde så at jeg ikke måtte tage af sted, og det er sådan cirka historien om de dates jeg har været på. Ej, jeg har også været på et par stykker med Harry, men det er meget mere afslappende. Vi hygger bare og ser film, spiser måske popcorn. Men denne gang tror jeg ikke det er sådan en date han har planlagt. Det virker som om, at den her er lidt vigtigere end de andre. Men jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal have det med det. På den ene side må vores forhold godt blive lidt mere seriøst. Men jeg kan også godt lide ikke at være båndet til nogen!

Midt i min store forvirring, banker det pludseligt på døren. Katty rykker lidt på sig, men vågner ikke. Så den eneste rejser jeg mig. Personen banker hårdt på døren igen, og man kan mærke personen er små irriteret. Jeg skynder mig hen til døren og griber fat i dørhåndtaget og låser op. Ude foran døren står en Cameron med morgenhår. Hans øjne er sorte af vrede, og han peger direkte ned på hans fødder.

" Elena! FORKLAR! " Siger han vredt. Jeg kigger forvirret ned på hans fødder, og ser til min overraskelse at hans tæer er neon pinke ligesom dagen før. Så husker jeg det hele, og jeg kan ikke lade være med at grine. Cameron kigger surt på mig. Han kigger ind i rummet bag mig, og spotter den sovende Katty. Han trækker mig straks ud af døren i min arm, og lukker døren bag mig. Jeg kigger forvirret på ham, og så ned af mig selv. Jeg har kun en croptop og nogle soveshorts på.

" Elena! Hvad fanden skulle det der til for? " Spørger han vredt, og hans vrede skræmmer mig så jeg træder et skridt tilbage, og støder så på døren bag mig.

" Rolig nu Cam, det var altså bare en joke " Siger jeg forvirret og griner kort, men da han ikke griner med stopper jeg.

" Det er ikke sjovt " Siger Cameron hårdt. Jeg kigger forvirret på ham. Jeg hader at gøre folk sure. Det er det værste jeg ved. Så får jeg altid virkeligt dårlig samvittighed.

" Und-undskyld " Stammer jeg. Cameron trækker sig lidt væk men ser stadigt ikke glad ud.

" Det er fint nok denne ene gang, men en anden gang, så hold jer til at pranke Kian! " Siger Cameron. Jeg kigger forvirret ind i hans øjne. Hans kropssprog ser virkeligt aggressivt ud, men noget inde i hans øjne fortæller mig at han er ude på noget. Jeg nikker bare, stadigt usikker på hvad jeg skal tro på.

" Det var bare det! Ses til morgenmad " Siger Cameron og smiler pludseligt til mig. Jeg kigger undrende efter ham da han går, og jeg vender mig rundt og tager fat i håndtaget. Men døren er selvfølgeligt låst. Jeg stønner irriteret, og kigger ind af vinduet. Katty ligger stadigt og sover. Jeg banker hårdt på ruden, men der kommer ingen reaktion fra hende. Jeg kigger rundt om mig, og sætter så kurs mod drengenes værelse. Jeg banker hårdt på deres dør, og 2 sekunder efter åbner Cameron døren. Men lige i det, at jeg åbner døren rammer noget koldt og klamt mit hoved. Jeg hviner af ren forskrækkelse, og så kan jeg høre 2 stemmer grine. Jeg åbner forvirret øjnene, men kan ikke se noget for hvidt... flødeskum? Jeg tørrer det hvide stads væk fra mine øjne og kigger forvirret ned på mine hænder. Rigtigt nok er det flødeskum jeg har i hovedet. Jeg kigger forvirret op på Kian og Cameron, som begge er flade af grin. De griner og griner, og imens at de gør det, spotter jeg nogle tomme flødeskumsdåser på gulvet, og nogle hvide paptallerkner. Jeg kigger overrasket op på drengene.

" Hvad skulle det til for? " Spørger jeg forvirret og de stopper begge 2 op.

" Hævn såmænd! " Siger Kian.

" Hævn? Vent! Var det planlagt at jeg kom herover? " Spørger jeg og begge drengene nikker. Jeg kigger surt på dem.

" Ikke hver så sur Elena! " Siger Kian bebrejdende og træder tættere på mig, så han står ud fra min venstre skulder.

" Nej Elena! Smil, hver glad! " Siger Cameron og stiller sig modsat af Kian. Jeg ryster på hovedet.

" Jeg er indsmurt i flødeskum! Hallo! " Siger jeg som om, at det er indlysende hvorfor jeg ikke smiler og er glad.

" Det kan vi hjælpe med " Siger Kian, og samtidigt begynder de begge at slikke flødeskummet af mit ansigt. Det kilder helt vildt, og jeg kan ikke lade være med at grine.

" Stooop " Griner jeg og drengene fortsætter. Midt i alt dette halv-kaos, trapper Katty op i døren. Hun kigger meget forvirret på os alle sammen. Drengene stopper, og har nu også selv noget flødeskum i deres ansigter.

" Øh... " Stammer Katty og kigger halvskræmt på os. Vi begynder alle 3 at grine. Imens vi griner, træder Cameron frem mod Katty og griber hende i armen. Katty kigger forvirret på hendes arm som han har fat i, og i mellemtiden har Kian fået fat i en tallerken fuld med flødeskum. Han klasker den direkte i hendes ansigt. Hun hviner ligesom mig, og slår ud mod Kian så han tumler nogle skridt tilbage.

" HVAD I! " Råber Katty og kigger chokeret på drengene. De griner bare.

" Hævn! " Griner Cameron og de giver hinanden highfive.

" Hævn? " Spørger Katty forvirret.

" Ja... Nogen har jo åbenbart stadigt pinke negle " Siger Cameron og stritter med hans tæer. Kian griner bare og går så helt hen til Katty. Hun kigger forvirret op på ham. Han placerer blidt sine hænder på hendes hofter.

" Du har noget lige der " Siger Kian og læner sig ned imod hende. Han placerer sine læber lige på hendes læber. Jeg kan ikke lade være med at smile. Men noget er forkert. Katty trækker sig hurtigt, eller, hun skubber sig nærmere væk fra ham og vender sig så om go styrter ud af døren. Kian kigger forvirret efter hende, og så hen på mig.

" Hvad skete der? Gjorde jeg noget forkert? " Spørger Kian. Jeg ryster på forvirret og skynder mig ud efter Katty.

*****

~ Sara