Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 34

ELENAS P.O.V

" Jeg kan ikke mere... Mine arme falder snart af! " Klager jeg for 117 gang. Katty sprinter bare videre, allerede på vej ind i en ny butik.

" Katty! " Råber jeg efter hende, og skynder mig efter hende. Så hurtigt som jeg nu kan.

Katty er gået ind i en eller anden mega dyr butik med jakkesæt. Lige det jeg træder ind, kan jeg bare lugte høje priser. Ja, i know! Man kan da ikke lugte høje priser? Måske ikke! Men HER lugter af høje priser. Eller hvert fald dyr parfume.

" Undskyld mig? " Jeg prikker blidt en flot hære med sort jakkesæt på skulderen. Han vender sig forvirret rundt, og kigger underligt på mig.

" Hvad kan jeg gøre for dem Mrs.? " Spørger manden med en lys snobbet stemme. Lidt for lys til mig. Han kigger ned på mig, som om at jeg er en rotte eller noget som er trådt ind i hans butik.

" Ja undskyld at jeg forstyrrer... Mand! Men jeg ville lige høre om du har set min veninde gå herind? Lyst hår? " Spørger jeg og prøver at vise med mine hænder, hvor høj hun er og bred.

" Der gik en pige ind her før. Jeg tror hun gik ned i slippes afdelingen! Det er denne vej " Manden fører mig ned bagved i butikken, og drejer mig rundt om et hjørne. Der er en hel del slips. Og midt i alle farverne af farvestålene bånd til at binde om halsen, står Katty.

" Tak for hjælpen Mand! " Siger jeg og klapper ham på skulderen. Han kigger underligt på mig og så på sin skulder, men vælger at lade det ligge og går sin vej for at hjælpe en ny kunde. Jeg går hen til Katty.

" Hvad kigger du på? " Spørger jeg hende. Hun kigger op på mig og så ned på slipset i sin hånd.

" Jeg kom bare til at tænke på min far! Har var en dejlig mand " Siger hun og smiler.

" Var? Katty, din far er ikke død! " Siger jeg undrende og kigger forvirret på slipset i sin hånd. Det er et klassiks blåt et, med nogle hvide mønstre. Det ser meget fint ud.

" Det ved jeg godt! Det er bare så lang tid siden at jeg har været hjemme hos familien. Det føles næsen som om at de er døde... Sådan helt væk! " Siger Katty og kigger op på mig. Hendes øjne er neutrale, men inde bagved kan man godt se at det går hende på.

" Hvad siger du til, at når vi kommer hjem til England igen, så tager du op og besøger dem? Du kan også tage Harry med! I kan lave en hyggelig familie weekend! " Siger jeg og smiler opmuntrende til hende. Katty nikker overvejende, og smiler så til mig.

" Det lyder ret godt! " Siger hun og smiler glad til mig.

" Tak Elena! Jeg er glad for at jeg har dig! " Siger Katty og trækker mig ind i et kram.

" Nurg... Jeg er også glad for at jeg har dig Katty! " Siger jeg. Vi trækker os og står lidt og kigger på hinanden- Sætter bare pris på hinandens nærvær. Så kigger Katty ned på slipset i hendes hænder.

" Jeg tror at jeg køber det her! Som en gave " Siger hun og nikker beslutsomt.

" Lad os gå op og betale! " Siger jeg og tager Katty i hånden. Jeg kan lige knap holde hendes hånd, da mine hænder er fyldt om med poser.

Vi går op til kassen, hvor den sammen mand fra før står bagved og snakker med en anden mand. Den anden mand har til forskel bare et blåt jakkesæt på. Da vi kommer op til kassen, kigger de begge på os. Med det der blik hvad-laver-sådanne-nogle-mennesker-dog-i-denne-butik. Mig og Katty ignorere det.

" Kan jeg hjælpe jer? " Spørger manden og kommer hen til os.

" Ja! Jeg vil gerne have lov at betale for det her! " Siger Katty og ligger slipset på bordet ved siden af kassen. Manden nikker, og bipper det hurtigt ind. Katty betaler med Harrys kort. Da vi forlader butikken kigger manden efter os. Lige inden vi går ud, vender jeg mig hurtigt om.

" Oh, og dig fister! " Råber jeg. Alle i butikken kigger på mig, men jeg taler til ham i det sorte jakkesæt.

" Du burde gå hjem og se Pretty Woman! " Råber jeg og vender om på hælen og går ud af butikken. Katty står ude foran og venter på mig.

" Hvad skulle du? " Spørger hun nysgerrigt. Jeg ryster bare på hovedet.

" Ikke noget! " Siger jeg og smiler. Katty smiler også og kigger lidt rundt.

" Jeg kan ikke shoppe mere nu! Skulle vi ikke også videre? " Spørger Katty. Jeg nikker glad.

" Det var på tide at du ikke gad mere! Mine arme gør mega ondt nu! " Siger jeg og vi griner begge.

" Og jo, vi skal videre! " Siger jeg. Mig og Katty begynder at gå tilbage mod vores bil. På vejen snupper vi lige noget kaffe med os. Da vi kommer over til bilen læsser vi vores ting af i baggagerummet, og sætter os ind.

" Og nu skal vi videre ud til din overraskelse!! " Siger jeg glad og klapper begejstret i mine hænder. Katty kigger bare spændt på mig.

" Jeg kan slet ikke vente! " Siger hun. Heller ikke jeg.

***

~ Sara