Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 69

KATTYS P.O.V

Næste dag var vi alle nogenlunde tidligt oppe. Alle er klar til det sidste stop inden Los Angeles. Jeg kan slet ikke fatte at vores ferie snart er slut. På en måde glæder jeg mig virkeligt meget fordi jeg har savnet min bror, og så glæder jeg mig til at se Los Angeles. Og på den anden side må ferien bare ikke slutte. Jeg kan ikke engang huske vores liv før ferien! Eller jo. Men jeg har ikke lyst til at huske.

Vi sidder lige nu og spiser morgenmad nede i receptionen. Drengene er lige nu oppe og hente vafler til dem selv, og mig og Elena sidder og spiser vores.

" Glæder du dig til at se Santa Barbara? " Spørger Elena mig og tager en tår af hendes juice. Jeg nikker smilene.

" Jep! Hvad er der enligt i Santa Barbara? " Spørger jeg nysgerrigt. Jeg vidste ærligt talt ikke at der var noget som hed Santa Barbara før Elena fortalte mig at vi skulle dertil.

" Øhm... Altså Santa Barbara er en rigmands by! De har nogle fine butikker og fine boliger. Santa Barbara er kendt for at være hjemstedet for mange kendte mennesker. Dem der ønsker at få lidt privatliv flytter til Santa Barbara, i stedet for at bo i Los Angeles. Så kører de bare til Los Angeles på arbejde om morgenen, og kører så ud til deres villaer i Santa Barbara og slapper af " Fortæller Elena energisk og smiler til mig. Jeg kan godt lide at når man spørger Elena om noget, så får man ikke bare et svar. Man får en hel lektion. Medmindre man kan nå at distrahere hende og få hende over på et andet emne så hun ikke plaprer i 45 minutter.

" Hører du efter Katty? " Spørger Elena og vifter en hånd foran mit ansigt. Lige i det vender drengene tilbage og slår sig ned ved vores bord.

" Den der vaffel maskine virker ikke! " Klager Kian irriteret og sætter sin tallerken med hans brændte vaffel ned på bordet. Elena kigger underligt på den, som var den lige dumpet ned fra en anden planet.

" Hvordan lykkedes det dig at brænde den på? " Spørger hun forundret og griner for sig selv. Kian kigger surt på hende, imens Cameron klukker let og sætter sig ned med hans perfekte vaffel.

" Det var ikke mig men maskinens skyld " Siger Kian bestemt. Elena skærer hendes vaffel over og rækker ham det halve stykke. Han smiler glad og tager hurtigt en kæmpe bid. Det er enligt en meget hyggelig morgen. Alt går stille og roligt, men alligevel er noget anderledes. Måske er det den friske stemning imellem Cameron og Elena, eller også er det beskederne mellem Michael og mig i går. Jeg svarede ham aldrig i går... Jeg var for meget i chok. Jeg faldt i søvn før Elena kom hjem, og da jeg vågnede blev jeg bombaderet af Elena som fortalte om aftenen før. I det hele taget er jeg bare lidt træt.

Jeg får brug for en ferie efter denne ferie!

Jeg rejser mig op fra bordet.

" Jeg går lige op og pakker mine sidste ting! " Siger jeg og forlader selvskabet og sætter min kurs efter vores værelse. Jeg låser den tunge trædør op og træder ind på det lille værelse. Jeg trækker gardinerne fra og lader noget sollys skinne ind på værelset. Jeg børster stille og roligt tænder og pakker mine sidste ting sammen. Jeg står og er i gang med at pakke min toilettaske ned, da min telefon pliinger. Jeg stivner med det samme og stirrer stille over på min telefon. Det første der rammer min hjerne er Michael. Er det ham igen? Hvad vil han? Hvorfor kontakter han mig overhovedet?

Jeg pakker stille min toilettaske ned og lyner min kuffert. Jeg stille den klar henne ved døren og vender så stille min opmærksomhed mod min telefon. Jeg føler en masse sommerfugle i min mave. Hvorfor? Tja, det ved jeg ikke. Men når jeg tænker på Michael sker der noget inde i mig. En kildende fornemmelse som starter helt nede ved mine tåspidser. Men samtidigt graver hans navn også en masse sorg frem i mig, og den sorg troede jeg ellers var væk for evigt.

Mine spinkle hænder griber fat om den kolde telefon og jeg løfter den stille fra bordet. Jeg trykker ind på beskeder og holder vejret.

Er der mulighed for at vi kan mødes? (Michael Clifford)

Alt inden i mig fryser. Hvad? Han vil mødes med mig? Efter alt jeg gjorde mod ham. Han fortjener så meget bedre end mig, det er jeg klar over. Og alligevel vil han mødes med mig? Pigen der knuste hans hjerte. Midt i mit indre breakdown bliver døren bag ved mig åbnet og Elena træder ind. Jeg kigger forskrækket over mod hende og hun kigger tilbage på mig med store øjne.

" Undskyld hvis jeg forskrækkede dig! " Siger hun og smiler undskyldende, og lukker døren bag ved hende.

" Det er okay! " Siger jeg og trækker vejret dybt. Mit hjerte galopere afsted.

" Hvad laver du? " Spørger Elena nysgerrigt. Hun går hen imod mig, men jeg gemmer min telefon væk.

" Jeg skrev bare lige til min mor! " Siger jeg og smiler falsk til hende. Elena smiler forundret til mig.

" Din mor? Hyggeligt! Hils fra mig " Siger hun glad og fortsætter ud på badeværelset og lukker døren efter sig. Jeg nikker for mig selv. Det var en kæmpe løgn. Sidste gang jeg skrev med min mor var da jeg lige var flyttet sammen med Elena og havde brug for mine ting som lå derhjemme. Jeg snakker ikke med min mor. Elena åbner døren igen og vasker kort sine hænder.

" Er du klar til at gå? " Spørger hun og kigger på mig igennem spejlet. Jeg kigger ned på min telefon og beskeden fra Michael. Jeg lader hurtigt mine fingre løbe over tasterne, trykker send og slukker min telefon.

Hvor og hvornår? (Katty Johnson)

Jeg kigger op på Elena og smiler.

" Jeg er klar! "

*****

~ Sara