Kapitel 81

156 9 0
                                    

KATTYS P.O.V

Da mine fødder igen kommer i kontakt med det hårde fortov, er der kun 5 skridt imellem os. Michael står og kigger direkte på mig, og jeg går forsigtigt over imod ham. Jeg stopper nogle få skridt fra ham, ligeglad med at jeg står i vejen for folk på fortovet. Vi står længe bare og kigger på hinanden. Folk rundt om os på gaden stopper op og kigger, men alle holder sig cirka 1 meter fra os, så der er cirka fri passage hen til hinanden. Mit hjerte banker virkeligt hurtigt, og jeg kan endda mærke nogle tårer samle sig i mine øjne. Så træder han et par skridt frem, og rækker armene ud til siden, som et tegn til at jeg skal kramme ham. Og det er lige hvad jeg gør. Jeg nærmest løber de sidste skridt hen til ham og svinger mine arme om ham. Han krammer mig tæt og hårdt, og jeg knuger mine arme om ham. Han dufter fantastisk. Ikke som han plejede, men virkeligt godt stadigt. Han knuger mit helt tæt, og jeg kan mærke at han er blevet stærkere, meget stærkere.

" Katty... " Hvisker han stille ned i mit øre, nærmest som en hvisken. Jeg knuger mig bare ind til hans bryst og har ingen planer om at give slip. Jeg troede aldrig at jeg skulle se ham igen, og her står han!

" Michael... " Siger jeg og min stemme knækker totalt. Tårer begynder at rulle ned af mine kinder og han trækker sig bekymret fra mig og kigger ned på mig. Han har stadigt sine solbriller på, og jeg mine.

" Er du okay? " Spørger han bekymret og gnider blidt sin tommefinger op og ned ad min kind. Hans søde gestus får blot endnu flere tårer til at komme strømmene. Et hulk undslipper min mund og han trækker mig ind til sig igen og aer mig blidt over håret.

" Shhh... Det er okay! Jeg er lige her, og jeg går ingen steder foreløbigt " Hvisker han. Jeg kan slet ikke forstå at jeg står her lige nu med ham. Han er nok det mest fantastiske menneske på holde jorden, og jeg knuste hans hjerte. Jeg knuste det ikke bare. Jeg rev det ud af brystet på ham og trampede og smadrede det, for bagefter at rive det i strimler og brænde det. Og alligevel står han her med mig i sin favn og trøster mig. Efter nogle minutter hvor vi bare står, trækker jeg mig stille væk fra ham. Syntes af hans farverige hår er noget jeg nok aldrig får nok af. Michael rækker blidt ud efter min hånd, og jeg tager imod den uden at blinke.

" Lad os gå lidt væk herfra! Folk stirrer " Hvisker han stille til mig og jeg fniser kort og nikker. Michael trækker mig stille ned mod stranden. Solen er ved at gå ned, og vandet er helt stille og blankt. Han fører mig ned til vandkanten og vi sætter os begge ned med udsigt ud over vandet. Da vi har sat os, tager han sine hænder op til sit ansigt. Jeg troede først at han ville køre en hånd igennem sit hår, men i stedet tager han fat i sine solbriller og tager dem af. Hans grålige grønne øjne kommer til syne, og synet af dem så tæt på får mig næsten til at græde igen. Han kigger hen på mig og lader sine øjne møde mine. De er lige så smukke som jeg husker dem. Han smiler til mig efter et stykke tid og peger på mine solbriller.

" Må jeg ikke også godt se dine øjne Katty? Eller gemmer du dig for mig? " Siger han som var det helt normalt at snakke sammen, slet ikke fordi han smed mig ud for flere år siden fordi at jeg var ham utro. Jeg nikker nervøst.

" Jeg siger det bare... Min makeup sidder nok ikke på mine øjne mere " Siger jeg og Michael ryster smilene på hovedet.

" Det burde ikke være der lige meget hvad! Du er gudesmuk, også uden makeup " Siger han og det er først bagefter at det går op for ham hvad han lige har sagt. Han kigger hurtigt væk fra ham, men hans ord får mig blot til at rødme. Jeg trækker stille mine solbriller af, og Michael kigger nysgerrigt ned på mig. Begge vores øjne bliver store da vores øjne mødes. Hans mund åbner sig let, og jeg hører ham mumle et "wow", som jeg er ret sikker på ikke var meningen at jeg skulle høre. Vi sidder bare i lang tid og kigger på hinanden. Hans øjenbrynspiercing klæder ham godt. Ligeså godt som det røde hår. Det passer godt til ham. Vildt og skrigende, men med en glød som brænder dig ind i sjælen.

Solen går stille ned, og skyerne får en smuk rosa farve.

" Katty " Hvisker Michael efter et langt stykke i stilhed, og han kigger ned på vores hænder. Han lægger blidt sin hånd oven på mig, og giver den et lille klem.

" Ja? " Spørger jeg og kigger nysgerrigt på ham. Han trækker vejret ind dybt og kigger mig så op i øjnene.

" Jeg vil have dig tilbage! " Da ordene forlader hans mund stopper alt omkring os, og mit hjerte stopper med at banke. HVAD?


******

God fredag!;)
~ Sara

Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // AfsluttetTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon