Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 64

KATTYS P.O.V

Jeg sider lige nu på en sofa inde i receptionen. Kian sider ved siden af mig, og Cameron sider i den anden ende af lokalet. Klokken er snart 17:00, og jeg kan godt mærke at jeg er ved at blive sulten. Men lige nu er der andre ting at tænke på, i stedet for sult. Elena står ude på parkeringspladsen og snakker. Jeg er ret sikker på at hun snakker med Harry. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det lige pludseligt skal være så meget drama. Jeg har mest bare lyst til at gå over til Cameron og sige at Elena er kærester med min bror. Mega ondt og ikke særligt sødt, men det har jeg virkeligt ikke lyst til. Ikke fordi jeg ikke kan lide Cameron eller noget, men jeg er Elenas bedste ven, og jeg ved godt hvor hendes hjerte ligger. Men det er ikke mig der skal fortælle Cameron det, det er Elena. Og hun har lovet at gøre det i aften, så alt det her drama må snart være overstået. Selvom jeg tror at der kommer mere drama efter det. Den måde Cameron kigger på Elena, det kan alle se ikke bare er venne-blikket. Og jeg har virkeligt også ondt at Cameron. Han er en stakkel, som meget snart får sit hjerte knust. Men jeg bliver nød til at bakke Elena op, hun er trosalt min bedste veninde.

Og ja, tilbage til det virkelige. Nu sider vi her. Elena har alle vores papirer, så vi kan ikke tjekke ind før hun kommer.

Jeg kigger op, og lader mine øjne lande på Kian. Han sider dybt begravet i hans tanker, og jeg sider bare stille og studerer hans ansigt. Hans næsepiercing er fantastisk. Den passer perfekt til ham, hvis du spørger mig. Elena kan ikke lide piercings.

" Har jeg et meget flot ansigt? " Spørger Kian ud af det blå, og hans mundvige trækker sig stille op i et smil, og så drejer han hovedet og kigger på mig. Jeg smiler tilbage til ham og nikker.

" Du er vel meget køn " Siger jeg og Kian griner. Sådan en dejlig latter helt nede fra maven.

" Katty Johnson! Første søde ord hun nogensinde har sagt! " Siger han og sender mig et blink. Jeg griner bare.

" Jeg har sagt søde ting før! " Siger jeg som forsvar. Det er bare ikke tit.

" Hvor lang tid tror du at Elena er om det? " Spørger han og læner sig lidt mere tilbage i hans stol. Jeg trækker stille på skuldrene.

" Aner det ikke! Altså det er Harry hun snakker med " Siger jeg. Kian nikker, og kigger så direkte på mig.

" Katty! " Siger han bestemt. Jeg kigger forvirret op og møder hans alvorlige øjne.

" Ja? " Spørger jeg forvirret og sætter mig helt op i min stol også.

" Nu skal du svare mig ærligt! " Siger han, og en knude samler sig i min mave. Jeg nikker stille og prøver at synke den klump der har samlet sig i min hals. Kian læner sig stille ind mod mig. Alt inden i mig fryser, og jeg sider bare helt stiv og stille. Alle mulige tanker farer igennem mine tanker. Skal han til at kysse mig? Hvad laver han? Kan han overhovedet lide mig? Er der overhovedet nogen der kan lide mig? Ved han at jeg har børstet tænder med hans tandbørste?

Men til min store overraskelse, læner han sig ikke ind for at få et kys. Han drejer sit hoved lige ind og tager han mund op til mit øre.

" Elena... Hun kan ikke lide Cameron på den måde, vel? " Hvisker han stille. Han trækker sig så igen, og skæver mod Cameron, men han ligner ikke en som hørte noget. Jeg kigger op på Kian, og kan se på hans øjne at han har brug for et svar. Og jeg kan allerede der mærke at jeg ikke kan lyve. Cameron er hans ven, og han fortjener at vide at han snart skal være der for at støtte Cameron.

" Nej " Svarer jeg stille, og Kian nikker, og hans læber bliver til en tynd streg.

" Jeg vidste det " Hvisker han for sig selv, og retter sig væk. Hans øjne er blevet mere mørke, og han ser ret frustreret ud.

" Hvornår har hun tænk sig at melde ud til ham? " Hvisker han uden at kigge på mig.

" I aften! " Siger jeg. Kian ryster irriteret på hovedet. Han hvisker et eller andet lavmælt for sig selv, og jeg kan ikke høre det. Jeg rejser mig stille.

" Jeg tjekker lige til Elena! " Siger jeg og Kian nikker koldt. Jeg kan godt mærke at Elena ikke er helten lige nu. Jeg går stille hen mod døren og åbner den. Men da jeg kigger over mod bilen og Elena fryser alt. Alt stopper og jeg står bare helt stille og ved ikke hvad jeg skal gøre.

" DRENGE!!! " Skriger jeg vender mig om og river døren op ind til lobbyen. De kigger begge forvirrede op og rejser sig begge.

" Elena... " Siger jeg og kan ikke fortsætte sætningen.

" Hvad med hende? " Spørger Cameron og prøver at lyde ligeglad.

" Hun... Hun er... Væk! " Siger jeg. Jeg kan mærke at mine ben begynder at ryste. Jeg føler mig pludseligt helt kold. Begge drenge farer op af deres stole og kommer hen til mig.

" Hvad mener du? " Spørger Cameron og har et vildt blik. Jeg åbner døren og lader dem komme ud på parkeringspladsen. De stirrer begge chokerede over mod den tomme parkeringsplads. Og så styrter de begge derhen. Jeg følger stille efter, men må virkeligt koncentrere mig om hvert skridt. Mine ben føles som gele og jeg føler mig helt stiv. Camerons øjne begynder at blive røde, og Kian ligner en der lige har set et lig.

" Hvad? " Siger Kian forvirret og kigger rundt da han er kommet over til parkeringspladsen. Jeg kigger rundt på jorden, og kan se små røde plamager. Blod!

" KIAN! " Siger jeg med en meget hård stemme. Han reagerer med det samme.

" Ja? " Spørger han.

" Ring til politiet! " Beordrer jeg. Han nikker og finder sin telefon, imens jeg kigger rundt og leder efter spor.

" Men hvordan? Hvor er hun? Er hun blevet kidnappet? What?" Siger Cameron alt i en lang talestrøm. Jeg ryster stille på hovedet af fortvivlelse. Men så spotter jeg noget skindene. Jeg går stille hen til det, og samler det op. Det er Elenas ring. Jeg går hen til de andre og viser den frem.

" Det her er Elenas! " Siger jeg stille.

" Og jeg tror godt jeg ved hvem der har gjort det her! " Siger jeg stille. Begge drenge kigger forvirrede på mig. Så peger jeg på muren bag dem og de kommer begge med chokerede gisp. På muren er der malet med graffiti. Og man kan se på det at det er nyt.

På muren er skrevet et kæmpe L.

***

~ Sara