Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 80

ELENAS P.O.V

Jeg vågner forvirret op, og kigger forvirret rundt i det store soveværelse. Så spotter jeg Harry sidde med sin telefon henne i en sofa, og jeg sætter mig forvirret op. Han kigger over mod mig da jeg begynder at rykke på mig, og han smiler til mig.

" Hey El! Sovet godt? " Spørger han og slukker sin telefon. Jeg nikker og kigger forvirret rundt efter et ur.

" Hvad er klokken? " Spørger jeg og slår dynen væk. Jeg har stadigt mit tøj på og jeg rejser mig forvirret op.

" Klokken er 19:23 " Informerer Harry mig og rejser sig.

" Hvordan kom jeg herind? " Spørger jeg forvirret og går hen til ham. Han smiler bare sødt til mig og tager fat i mine hænder.

" Jeg hjalp dig " Hvisker han stille og kigger ned i mine øjne. Jeg kigger op på ham og smiler. Han læner sig ned imod mig og lader sine læber ramme mine. Vores læber arbejder synkront sammen, og han tager blidt sin hånd op imod min kind og lader den hvile der.

Vi trækker os efter nogle øjeblikke og vi smiler begge til hinanden.

" Elena jeg... Jeg elsker dig " Hvisker han. Hans ord rammer mig dybt og jeg kigger forvirret på ham.

" Hvad? " Spørger jeg, selvom jeg godt hørte hvad han sagde. Harry kigger mig dybt i øjnene, og det føles som om at han kan se langt ind i min sjæl. Hans grønne øjne fokuserer kun på mine, og mine brune på hans grønne.

" Jeg elsker dig! " Siger han igen, men denne gang højt, klart og tydeligt. Hans ord rammer igen et blødt punkt inden i mig. Jeg er virkeligt overrasket. Jeg har kendt ham siden at vi var helt små, og jeg har altid drømt om at høre ham sige de 3 ord til mig. Og nu står jeg her, og mit drømmescenarie er pludseligt ikke en drøm. Et kæmpe smil tager plads på mine læber, og jeg svinger mine arme om ham og trækker ham ind i et kram.

" Jeg elsker også dig " Hvisker jeg ind i hans øre, og hans arme lægger sig straks om mig og krammer mig hårdt tilbage. Så tager han fat i min talje og løfter mig op fra jorden. Jeg hviner med det samme og tager fat på hans skuldre. Jeg griner og han begynder at svinge mig rundt.

" Harry sæt mig ned! " Hviner jeg og slår på hans skuldre. Han griner og lader mig komme ned på jorden igen. Han holder os dog stadig meget tæt.

" Elena! Du har ingen anelse om hvor glad du gør mig " Siger han og hans smil breder sig helt op til hans øre. Jeg smiler tilbage til ham, og kan stadig ikke forstå at jeg står her lige nu med ham.

" Du gør virkeligt også mig glad " Siger jeg. Han tager fat i min hånd og fletter vores fingre sammen. 

" Skal vi ikke gå ned til de andre? Aftenen er stadigt ung " Siger Harry. Jeg smiler og nikker. Vi går hånd i hånd ned til de andre, som alle dovner på sofaen. Zayn kigger op på os når vi kommer ned og smiler grinende.

" Hva' så? Har I hygget lidt? " Siger han og smiler et skævt smil til Harry. De andre drenge griner og kigger forventningsfulde op på Harry. Jeg rødmer bare svagt og kigger ned på mine fødder.

" Elena har sovet! " Siger Harry og Louis kigger skuffet på ham.

" Du er alt for meget gentleman Haz " Siger han og de andre drenge griner.

" Og du er slet ikke! " Svarer Harry igen og vi begynder alle at grine udover Louis.

" Vel er jeg da så! " Siger han fornærmet og lægger sine arme over kors. Liam kigger på ham med bebrejdende løftede øjenbryn.

" Uh-Hm! Hvad blev der af hende der som du var sammen med i sidste weekend? Hun forsvandt så hurtigt næste morgen, næsten som om at hun var flov! " Siger Liam og Louis kigger surt på ham.

" Hun skulle bare nå noget " Siger han og kigger ned i gulvet.

" Men du har ikke snakket med hende? " Spørger Liam. Louis kigger surt op på ham.

" Bland dig udenom Liam! " Siger han. Jeg kan ikke lide den stemning som der er i stuen lige nu, så jeg handler hurtigt.

" Lad os lege gemmeleg! " Siger jeg højt og de kigger alle forvirrede over på mig.

" Gemmeleg? " Spørger Niall forvirret og jeg nikker tøvende.

" I har et kæmpe hus, det er jo oplagt! " Siger jeg. Harry sender mig et underligt blik.

" Gemmeleg? " Spørger han og jeg sender ham et surt blik.

" Er der noget galt med gemmeleg? " Spørger jeg. Han skynder sig at ryste på hovedet. Jeg smiler tilfreds og kigger rundt på de andre.

" Jeg stemmer for at Harry starter med at finde, siden han var den første til at klage " Siger jeg og alle de andre rejser sig grinende og nikker sig enige.

" Nej da! Jeg klagede ikke jeg- " Prøver Harry men Niall laver zippet tegnet til ham.

" Elena har talt! Du skal tælle til 30 " Siger han, og blinker til mig. Jeg smiler taknemmeligt til ham og smiler så til Harry. Han sukker men nikker så og sender mig et smil.

" Jeg tæller! "

Vi løber alle hurtigt ud af rummet, og vi spredes alle som vinde. Jeg skynder mig hen til en trappe, som fører til kælderen. Det er dernede de har en hjemmebiograf. Da jeg kommer derned kigger jeg rundt. Jeg finder hjemmebiografen, men man kan ikke rigtigt gemme sig derinde. Jeg fortsætter ned af gangen og finder et skab. Jeg åbner døren og finder et skab.

" 30! NU KOMMER JEG! " Råber Harry oppe fra stuen. Jeg skynder mig i panik ind i skabet og lukker døren efter mig. Døren siger et klik og jeg står helt stille. Jeg står der lidt og føler så rundt om mig inde i det mørke rum. Jeg kan mærke nogle hylder, og jeg tror nok der står en spand på gulvet. Jeg famler mig lidt rundt, og mærker så noget koldt og rundt. Jeg prøver undrende at føle hvad det er. I den ene ende stopper den bare, men i den anden ende er der nogle hår af en art. Jeg gætter på at det er en kost!

Jeg står lidt derinde, og lidt bliver til minutter. Mine ben begynder at sove, og jeg vælger at sætte mig ned. Jeg kan intet se, men jeg formår at sidde op af en væg med mit hoved hvilende imod væggen.

Da jeg har siddet der i længere tid begynder trætheden at vende tilbage. Jeg fumler lidt videre rundt i rummet og prøver at finde noget jeg kan holde fast i, så jeg kan rejse mig op. Men til gengæld finder jeg en stikkontakt. Jeg tænder lyset og kigger forvirret rundt. Jeg sidder i et kosteskab. Og rigtigt nok var det jeg kunne mærke før en kost. Men til min overraskelse er den pink og fluffy. Jeg griner lidt for mig selv og stiller mig op, nu hvor jeg kan se noget. Jeg er træt af at vente, og jeg tror ærligt talt at jeg har vundet. Jeg tager fat i håndtaget, men der sker ikke noget. Jeg begynder panisk at ruske i det, men der sker ikke noget. Døren er låst! Jeg kigger panisk rundt, men det eneste der er herinde, er hylder, en spand og den pinke kost. Jeg sukker irriteret og begynder at banke voldsomt på døren.

" HALLO! KAN NOGEN HØRE MIG??? " Råber jeg og banker hårdt på døren. Jeg banker videre i et stykke tid, men intet sker. Så sætter jeg mig opgivende ned igen. Jeg er virkeligt træt. De skal nok finde mig på et tidspunkt. Ellers dør jeg inde i dette rum med den pinke kost. Jeg kigger op på kosten og smiler til den.

" Så dør jeg i det mindste ikke alene " Siger jeg og tager kosten ned til mig. Jeg krammer den og læner mig tilbage mod væggen og lukker mine øjne. Trætheden overmander mig hurtigt, og jeg falder hurtigt hen i en stille søvn.

****

God Torsdag allesammen❤️
~ Sara