Kapitel 53

128 6 0
                                    

ELENAS P.O.V

" Og pludseligt var hun væk! Sådan... PUF! " Fortæller jeg igen til den fat svage dame som åbenbart styrer receptionen på vores hotel.

" Så... Din veninde, Katty Johnson! Hun forsvandt bare? " Spørger hun for 117 gang.

" JA! " Jeg kommer nærmest til at råbe, og alle kigger pludseligt på os.

" Okay... Har du været forbi en politistation? " Spørger damen og jeg sukker tungt.

" Nej! " Svarer jeg og kan mærke at jeg er ved at blive irriteret. Jeg kan slet ikke overskue den her dame lige nu. Men veninde er blevet væk, og hvem ved hvor hun er nu? Hvad nu hvis hun er blevet kidnappet. Jeg kan slette ikke holde ud at tænke på det.

" Så burde du måske gøre det...? " Siger damen. Jeg banker irriteret min hånd ned i skranken og damen træder forskrækket et skridt tilbage. Hun virker faktisk ret ung. Hun er sikkert nyansat og ved ikke hvordan alting fungerer... Men hvem har så givet hende ansvar for HELE receptionen.

" Øhm... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre! " Siger damen og kigger undskyldende på mig.

" Jamen... Hvad skal jeg gøre? " Jeg kan høre panikken i min stemme og skynder mig at trække vejret dybt.

" Øh... " Damen kigger rundt på sien kollegaer som står lidt væk og 'lader' som om at de laver noget. Men det er tydeligt at de står og lytter. Jeg for øjenkontakt med den ene, og hun rømmer sig.

" Altså... Der har været mange kidnapnings ting her fortiden! " Siger hun med en lille stemme, men jeg hører hende fuldt ud. Blodet inden i mig fryser til is, og jeg står bare og stirrer tomt ud i luften.

" Jeg... Jeg... " Stammer jeg, men kan ikke fuldføre min sætning.

" Altså jeg kender et sted der måske kan hjælpe dig! " Siger damen jeg snakkede med først.

" Hvilket sted? " Spørger jeg og fryser ligesom op, så jeg vender mig mod hende.

" Det ligger et par gader væk... Det er en Spy-Shop! " Siger damen og jeg kan ikke lade være med at begynde og grine.

" En Spy-Shop? Hvem tror i at jeg er? " Spørger jeg og kan slet ikke lade være med at grine. Ikke at jeg griner fordi det er sjovt, men fordi de er så dumme.

" De har altså våben de sælger, hvis du bare har penge! "Siger damen igen, denne gang prøvende.

" Helt seriøst? Jeg skal ikke bruge våben! " Siger jeg og stopper brat med at grine.

" Men din ven er jo blevet kidnappet? " Siger en dame med en kost. Jeg stønner irriteret.

" Det ved jeg jo ikke engang om hun er! Hun er bare væk, og jeg savner hende! " Siger jeg og kan mærke at mine øjne begynder at svie.

" Men de kan helt sikkert hjælpe dig! " Siger damen bag skranken og finder et kort frem til mig. Hun tager en rød tusch og tegner en rute hen til butikken. Så rækker hun mig det forsigtigt.

" Prøv nu bare! " Siger hun og smiler et forsigtigt smil til mig. Jeg sukker bare men nikker og tager imod.

" Hvis i ser eller høre noget fra en der hedder Katty Johnson, så RING til mig! " Siger jeg og aflevere mit visitkort til dem.

" Selvfølgeligt! " Siger damen hurtigt.

" Tak for... Ja! " siger jeg tøvende og bakker over mod døren. Lige i det døren lukker bag mig, kan jeg høre dem snakke. De opfører sig som høns. Men de kan jo ikke gøre for at jeg har mistet min bedste veninde... Og det er ikke engang første gang det sker!

****

Hav en god weekend!😊❤️
~ Sara

Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // AfsluttetDonde viven las historias. Descúbrelo ahora