Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 65

(LÆS FØRST I BUNDEN!!!)

KATTYS P.O.V

Vi har nu siddet inde i receptionen i cirka 10 minutter, da Elena træder ind af døren. Vi kigger alle 3 op på hende, og hendes øjne lader sit blik vandre over os alle. De stopper et kort sekund ved Cameron, før hun kommer hen til mig.

" Venter i på mig? " Spørger hun mig forvirret og jeg nikker.

" Du har alle de der papirer som gør at vi kan tjekke ind " Svarer jeg og hun kigger med store øjne på mig og kigger så undskyldende rundt på alle.

" Sorry, det havde jeg altså ikke lige tænkt over " Siger hun og man kan godt mærke på hende at hun ikke har det helt godt. Men sådan er det med Elena. Hun har mange følelser. Og det er ikke altid fordi at hun ligger låg på dem. Det gør jeg. Det er nok det eneste jeg kunne vinde en medalje i. Men jeg er også van til at folk ikke spørger ind til det. Det var først efter at jeg mødte Elena, at jeg begyndte at snakke om mine følelser.

" Jeg går op og tjekker ind nu " Siger hun og går op mod skranken hvor en ældre dame sidder. Jeg sider stadigt tilbage i mine tanker. Jeg overvejer at melde ud og sige at jeg ikke vil med ud og spise senere. Jeg har brug for lidt fred. Det har været en hektisk dag i dag, og jeg kunne godt bruge at tage et koldt bad og tænke nogle tanker. Ideen lyder faktisk så lovende, og jeg kan mærke at det er det jeg har brug for. Elena kommer tilbage igen med 2 nøgler, og smiler til mig.

" Klar til at gå op og gøre dig klar til vores middag? " Spørger Elena, og man kan virkeligt høre at hun prøver at holde humøret oppe. Jeg nikker bare nu og rejser mig op. Hun rækker stille Kian den anden nøgle og kan nikker som tak til hende. Vi går samlet op til vores værelser, og drengene går ind på deres værelse, og vi piger går ind på vores. Lige da døren lukker vender Elena sig mod mig.

" Er Cameron okay? " Spørger hun oprevet.

" Altså, det kunne jo være at du skulle spørge ham? " Siger jeg træt. Elena kigger såret på mig.

" Jeg spørger jo bare... Jeg er bare bekymret! Det var ikke meningen at jeg skulle såre ham! Cameron er en af mine virkeligt gode venner... Jeg vil ikke miste ham! " Siger hun og sætter sig tungt ned på den ene seng. Værelset er lille og dystert, og det minder mig om sådan et værelse man ser i film hvor der ligger døde lig under sengen. Jeg kigger træt på hende, men går så hen og sætter mig ned ved siden af hende og ligger min ene arm om hende.

" Hør her Elena! Jeg ved godt at du ikke har det særligt fantastisk lige nu. Alt det her med Cameron og sådan. Men du bliver nød til at mande dig op. Det kan ikke fortsætte sådan her! Stop med at tænke på andre, og tænk på dig selv i et øjeblik. Hvad vil du? " Elena kigger stille op på mig og en lille tåre glider ned af hendes kind.

" Katty... Jeg ved det ikke " Hvisker hun. Jeg ryster på hovedet.

" Jo! Jo du gør Elena! Hvis du virkeligt lytter til dit hjerte, så vil du kende svaret! " Det var nok det mest cliche jeg Katty Johnson nogenlunde har sagt, men Elena har brug for det. Og så snakker hun ret meget cliche.

Elena sidder først stille, men nikker så og kigger op på mig.

" Du har ret Katty! " Siger hun overrasket men også lettet.

" Selvfølgeligt! Det har jeg altid " Siger jeg og Elena fniser stille.

" Det var virkeligt det jeg havde brug for! " Siger hun og rejser sig og smiler.

" Jeg snakker med ham i aften! Før middagen... Måske ødelægger det alt, men jeg vil ikke gå rundt længere og holde ham for nar! Det er så forkert og det kan selv jeg ikke være bekendt " Siger hun og jeg mistænker hende for at snakke med sig selv. Jeg rejser mig også op og smiler til hende.

" Så syntes jeg bare at du skal tage af sted! Få snakket med ham og få det hele på plads " Siger jeg og giver hendes optimistiske thumps up. Elena smiler forvirret til mig.

" Du skal da også med! " Siger hun og griner. Jeg ryster stille på hovedet.

" Jeg har brug for at slappe lidt af... Have lidt tid alene! Tænke tanker uden at nogen kommer og afbryder " Siger jeg og Elena nikker stille men ligner også en der forstår.

" Well... Det er fair nok... Du er heller ikke så glad for fisk såh... " Elena og jeg griner begge. Så smiler hun et stort smil til mig.

" Det er helt okay musse! Du fortjener et lille break! Men vil du ikke lige hjælpe mig med at vælge et outfit? Man kan godt se godt ud selvom at man måske skal knuse en persons hjerte! " Jeg griner lidt af Elena og ryster så på hovedet.

" Elena Wolf mine damer og herrer! Når hun gør noget, så gør hun det med stil! "

******

Her var så ugens kapitel!

Jeg vil lige informere jer om, at jeg har slettet de sidste par kapitler! Alt det med kidnapningen gav ikke lige mening i mit hoved, så jeg valgte at slette det og skrive det om! Jeg håber ikke at det forvirrer jer for meget. 

Tusind tak fordi at du læser med!<3

~Sara