Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 63

ELENAS P.O.V

Kørslen til Monterrey er meget stille. Ingen siger særligt meget, og Katty beklager sig ikke engang over at være mast sammen på et sæde med 2 drenge. Jeg har flere gange lyst til at sige noget, men der kommer ingen ord ud af min mund. Drenge sider bare stille og nogen gange kommer det med nogle jamrende lyde, hvis nogen kommer til at røre ved nogle af deres sår eller ømme punkter. Katty sider bare og stirrer blindt ud i luften.

Da vi kommer frem til Monterrey, er det ved at blive mørkt. Vores hotel ligger tæt ved vandet, og jeg har allerede bestilt bord på en fin fiskerestaurant. Da jeg når frem til hotellet og får parkeret bilen, sider vi alle bare i stilhed.

" Okay... Lad os glemme det der skete tidligere, og prøve at have det lidt sjovt! " Siger jeg og stiger ud af bilen. Det føles helt rart at strække mine ben igen. De andre kommer også ud af bilen, og til min overraskelse kommer Cameron direkte over til mig og slår armene om mig.

" Undskyld El! " Siger han og krammer mig tæt. Først krammer jeg ikke tilbage, men jeg løsner så op og krammer ham tilbage.

" Hvorfor undskylder du? " Spørger jeg forvirret. Cameron trækker sig ud fra krammet, men lader stadigt hans hænder hvile på min ryk. Hans varme øjne møder mine, og jeg kommer der i tanke om hvad jeg har lovet mig selv at gøre samme aften.

" Fordi jeg slet ikke spurgte ind til dig! Hele bilturen sad jeg bare stille og spurgte slet ikke ind til om du var okay! " Siger han. Jeg smiler smigret til ham.

" Det er en sød tanke, tak Cam! " Siger jeg og smiler til ham. Vi krammer igen, men bliver afbrudt af min telefon som ringer. Jeg fumler den op af min rygsæk. Harry står der på skærmen. Cameron kigger også ned på skærmen, og så forvirret op på mig.

" Harry?... Når ja! Hvordan kunne jeg være så dum " Siger han og kører irriteret sine hænder igennem hans hår. Jeg kigger bare forvirret på ham. Cameron kigger irriteret ned i jorden.

" Skal du ikke tage den? " Spørger han irriteret og kigger op. Jeg nikker stille og trykker på den grønne knap. Cameron vender sig irriteret rundt og går over til Kian som står med hans taske, og kigger over på os. Cameron snupper hans taske og forsætter irriteret over mod hotellet. Katty stikker forvirret hoved frem bag fra bilen og kigger forvirret på den nu løbende Cameron. Kian kigger på mig og vi får kort øjenkontakt. Han sender mig et skuffet blik, og vender sig så om og forsætter efter Cameron. Det hele går bare så hurtigt og pludseligt står jeg alene ude på parkeringspladsen. Kun nogle få mennesker går nede på vejen.

" Elena? " Lyder Harrys stemme fra telefonen som jeg har holdt op mod mit øre.

" Hej " Siger jeg halvt fraværende og vågner så op fra min trance.

" Er du okay? " Spørger Harry og lyder bekymret. Jeg griner bare. Mere ironisk end sådan rigtig latter.

" Ja... Ja jeg er bare lidt træt! Hvad så? " Spørger jeg og gør mit bedste for at lyde vågen.

" Ikke så meget, jeg ringede for at høre hvordan min yndlingspige har det? " Siger han og hans stemme får mig til at smile. Gud hvor har jeg savnet ham.

" Jeg har det meget godt, der sker bare meget hver dag! Men nu er vi fremme i overmorgen i LA og jeg kan ikke vente med at se dig! " Siger jeg og kommer helt til at smile ved tanken om at se hans øjne og krøller. Gud hvor jeg savner ham. Jeg bliver helt optaget af alt dramaet der er sket her de sidste dage, at jeg helt har glemt Harry.

" Jeg kan ikke vente! Og jeg kan i sær ikke vente til vores date! " Siger han og sommerfuglene begynder at baske i min mave. Alle de følelser jeg har fra Harry har jeg helt glemt at jeg har.

" Det kan jeg heller ikke... Første rigtige officielle date. Det er godt nok også på tide " Siger jeg og Harry griner.

" Første date? Hvad med den gang på stranden? Eller den der overnatnings ting? " Spørger han og en masse minder vælter ind og fylder mine tanker.

" Det var så sjovt... Men jeg vidste ikke at det var dates? Jeg troede ikke du kunne lide mig dengang... " Siger jeg og bliver stille. Harry bliver også stille.

" Jeg har altid godt kunne lide dig Elena " Siger han efter lidt tid. Jeg er helt stille og kan mærke mit hjerte banke hurtigere. Mener han det?

" Er du der Elena? " Spørger han efter lidt tid.

" Ja... Det kom bare lidt bag på mig! Jeg troede ikke at du kunne lide mig dengang... Jeg troede at du så mig som en lille useriøs pige! "

" Hvorfor troede du det? " Spørger han forvirret.

" Jeg overhørte dig og Louis snakke sammen engang! Dengang jeg var hjemme hos Katty til hendes fødselsdagsfest! " Siger jeg. Harry er stille i et øjeblik og begynder så at grine.

" Vi snakkede om Katty! " Griner han. Jeg kan ikke lade være med at begynde at grine.

" Og jeg som troede at i snakkede om mig? " Siger jeg og vi griner begge videre.

" Jeg har virkeligt savnet dit grin! " Siger han og jeg kan mærke mine kinder blusse.

" Jeg har virkeligt savnet din stemme! " Siger jeg. Jeg kan nærmest høre ham smile.

" Harry! Din ged, vi skal afsted! Slip nu din mobil, ikke mere candycrush for i dag! " Råber en stemme som lyder som Nialls, og jeg kan høre Harry sukke.

" Jeg må smutte nu " Siger han. Jeg nikker, og husker så at han ikke kan se mig.

" Det gør du bare... Det må jeg enligt også! " Siger jeg.

" Så ses vi i overmorgen? I må skrive når i er ankommet til LA " Siger han.

" Det skal jeg nok! Ses Harry, pas godt på dig selv " Siger jeg.

" Det gør vi Elena, og pas godt på dig selv... Der skulle nødigt ske dig noget inden at jeg skal... "

" Skal hvad? " Spørger jeg nysgerrigt.

" Ik noget! See ya "

Og så ligger han på. Jeg står alene tilbage og kan ikke lade være med at smile. Men så rammer virkeligheden mig, og jeg husker alle de problemer jeg står i. Cameron.

***

Så blev der opdateret!;)❤ Fortsat god uge
~ Sara