Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 7

ELENAS P.O.V

Alt er gået som planlagt indtil videre. Katty virker glad, og det er det bedste. Vi kom frem til vores hotel som ligger midt i et industri kvarter. Så her er kun mange mennesker om dagen. Her nu hvor det er aften, er her ikke rigtigt nogen.

Katty har lagt sig på sengen, totalt træt. Jeg kan virkeligt også mærke jetlagget. Jeg kunne bare ligge mig ned og så ville jeg sove! Men det gør jeg ikke.

" Katty? " Spørger jeg og går blidt hen og rusker i hende. Hun åbner sløvt øjnene.

" Vi bliver nød til at gå ned og få noget at spise! " Siger jeg. Katty ryster bare på hovedet og lader sit hoved dumpe ned på puden igen.

" Jeg vil sove! " Siger hun med en træt søvnig stemme.

" Det får du også lov til! Vi skal bare lige ned og finde noget at spise! " Siger jeg og griber fat i hende. Hun stritter irriteret i mod, men jeg får hende dog op at side.

" Men jeg er så træt... Virkeligt træt! " Siger hun og gnider sig i sine øjne.

" Jeg ved det godt! Jeg er også selv virkeligt træt, har ret så meget kvalme, men ellers vil du vågne i nat med en rumlende mave! " Siger jeg. Jeg giver slip på hende, for at hente hende jakke ovre ved døren. Jeg kaster den til hende, og hun tager den sløvt på. Jeg tager også selv min egen på. Katty rejser sig og får taget hendes sko på, og det samme med mig. Jeg åbner døren for hende, og hun vader træt ud af værelset. Jeg lukker døren bag hende, og tjekker lige at jeg har kortet til døren og penge.

Hotellet er rundt, så der er en elevator i midten af det. Det er ret så højt et, og vi bor på 15 etage. Det er den højeste.

Elevatoren siger pling og døren åbner sig for os. Vi træder ind i den, og jeg trykker på knappen L. Elevatoren begynder langsomt at kører ned.

" Hvad har du lyst til at spise? " Spørger jeg Katty. Katty trækker sløvt på skuldrene.

" Det ved jeg ikke... Mad? " Siger hun.

" Ja det havde jeg også tænk mig at vi skulle have! " Siger jeg.

Vi træder ud i lobbyen og hen mod hotellets restaurant. Men da vi kommer der hen, er der helt sort. En rengøringsdame ser vores forvirrede blikke, og kommer hen til os med et beklageligt smil.

" Ja undskyld med restauranten lukkede for 2 timer siden! " Siger hun.

" Oh okay! Ved du eventuelt hvor man ellers kan få noget mad? " Spørger jeg. Hun nikker.

" Altså der er roomservice i kan bestille... Men ellers er der et center længere nede af gaden hvor der skulle være nogle cafeer! " Siger hun. Jeg nikker og siger tak, og damen forsvinder igen.

" Hvad siger du? Skal vi ikke gå en tur og se om vi kan finde det der center? " Spørger jeg optimistisk og skubber blidt til Katty skulder.

" Jojo... Men lad os så også komme afsted! " Siger hun og begynder at gå over mod døren. Jeg følger efter hende.

Uden for er luften varm. Men der er også en stille kold brise. Der er ikke rigtigt nogen mennesker. Nogle enkelte biler kommer hist og pist kørende, men ellers er der helt øde. Det eneste lys der er, kommer fra de mange gadelygter ned langs vejene. Men sådan er det også typisk i industrikvarterene. Det er der folk har deres arbejdspladser. Så om dagen er der liv, og om aften/natten er der øde.

" Hvilken vej? " Spørger Katty sløvt. Jeg kigger mig lidt omkring.

" Jeg tror det ligger der nede! " Siger jeg og vi begynder at gå.