Dare to Dream •5SOS-1D-C.D-K.L• // Afsluttet

Kapitel 73

KATTYS P.O.V

Jeg styrter ud af rummet og skynder mig bare ned af gangen. Hele mit system lukker langsomt ned. Jeg kan stadigt mærke hans læber på mine, men jeg ville ønske at jeg ikke kunne. Jeg skynder mig ned af en trappe og ned på parkeringspladsen. Jeg sætter mig op af trappen da jeg kommer ned, og folder mig sammen til en kugle. Jeg begraver mit hoved imellem mine ben, og lukker alt ude. Jeg ved ikke hvorfor at jeg flipper sådan ud, men noget føles helt forkert. Jeg hører kort tid efter nogle fodtrin, og rundt om hjørnet kommer Elena. Hun kigger bekymret ned på mig. Jeg hører flere fodtrin på trappen.

" Nej! Ikke nu... Gå op og pak og vent " Hører jeg fjernt Elenas stemme sige. Bagefter kan jeg mærke at nogen sætter sig ned ved siden af mig. Personen ligger blidt sine arme omkring mig, og trækker mig ind til sig. Jeg åbner mig op til hende og hviler mig ind imod hende. Jeg græder ikke, men det føles som om noget inden i mig, skærer i mig.

" Jeg ved ikke hvad der sker med mig " Hvisker jeg stille. Jeg har det dog på fornemmelsen. Michael. Eller også er jeg bare skræmt. Jeg ved det virkeligt ikke. Alt jeg kan tænke er på Michael. Han vil mødes med mig, efter alt jeg gjorde. Det hele er så overvældende, og på den anden side skal jeg også se min bror senere og hans venner. Og jeg havde enligt også noget med Niall i en periode. Der er simpelt hen bare for mange løse ender lige nu. Jeg kan slet ikke holde det ud.

" Det er okay Katty, du behøver ikke at kunne forklare noget " Siger Elena. Jeg er virkeligt glad for at have Elena med mig. Med hende er der ikke nogen løse ender. Hvis vi starter noget, afslutter vi det også.

" Men Elena... Jeg vil ikke såre nogen, men jeg har ingen anelse om hvad jeg selv vil " Siger jeg. Igen, jo jeg gør. Jeg vil mødes med Michael. Bare jeg nævner hans navn, spreder en masse sommerfugle sig i min mave. Jeg tror stadigt at jeg elsk- nej! Det ord bruger jeg ikke. Det ord er forbandet og skaber kun had og ødelæggelse og sorg.

" Shhh... Katty! Du behøver ikke have styr på alting lige nu " Siger Elena beroligende, og nusser mig blidt over armen.

" Er Kian okay? " Spørger jeg og retter mit hoved op, så mine øjne kan møde Elenas. Elenas øjne er altid store og varme, og hver eneste gang jeg kigger ind i dem, så føler jeg tryghed.

" Han har det fint nok! Han er nok lidt forvirret og såret, men han overlever! " Siger Elena og jeg nikker. Jeg havde heller ikke regnet med så meget andet. Men det kunne jo være at han var blevet vred.

" Men vi bliver nød til at snakke sammen før, at vi kører videre " Siger jeg bestemt, og rejser mig stille op. Elena gør det samme, men kigger uroligt på mig.

" Er du sikker på det Katty? Vi kan sagtens bare lade være! " Siger hun, men jeg ryster på hovedet.

" Nej! Jeg gider ikke at vende mine problemer ryggen! Jeg bliver nød til at se dem i øjnene! " Siger jeg bestemt. Elena nikker mistroisk, og følger efter mig op af trappen, imod drengenes værelse. De står begge 2 ude foran, og Kian kigger bekymret over på os da vi kommer gående.

" Undskyld Katty! Virkeligt undskyld. Jeg skulle ikke have kysset dig " Siger Kian og træder frem mod mig. Jeg stopper lidt foran ham, og smiler til ham.

" Din undskyldning er godtaget! Og undskyld fordi at jeg flippede ud, men en anden gang, spørg lige om lov før at du kysser mig " Siger jeg og Kian nikker forstående.

" Totalt enig! Undskyld " Siger han igen. Jeg trækker ham ind i et kram, og Kian krammer mig glad tilbage. Han virker stadigt lidt nervøs, men jeg tror ikke at han tør spørge mere ind til det.

" Hvad... Er det nu vi skal spise morgenmad og så videre imod LA? " Spørger Cameron og vi nikker alle.

" Vent! Før vi gør det, må mig og Elena så ikke godt lige vaske vores ansigter? De er sjovt nok fedtede ind i flødeskum " Siger jeg og drengene nikker grinene.

" Selvfølgeligt! Lad os bare mødes dernede " Siger Kian. Vi skilles alle, Elena og jeg kaster os ud i kampen med at få flødeskummet af vores ansigt, og noget af vores hår.

****

~ Sara