Matthew

(71:88)

Matthew går udenfor, han sætter sig, han er ked af det, James ser ham og er lige ved at gå forbi Matthew, da han ser ham sidde og være ked af det. James går hen til ham, og sætter sig ned ved siden af ​​ham. James: Hej. Matthew: Hej. James: Hvordan har du det? Matthew: Ikke så godt, hvorfor taler du til mig? James: Fordi at du har brug for en ven. Matthew: Ja, jeg har brug for en ven, men vi er ikke venner længere. James: Jeg er ked af det, hvor mange gange skal jeg sige det til dig? Matthew: Jeg er ked af det, jeg har ikke været mig selv, siden du fulgte mig hjem, da jeg var beruset, fra Susana's fest, og du giver aldrig op, på at forsøge at være venner med mig igen. James: Det er rigtigt, jeg giver ikke op. Matthew: Jeg har slået op med din søster. James: Ja, det fortalte hun mig, det er en skam. Matthew: Jeg har brug for at finde mig selv igen. James: Ja, du har brug for en ven som mig. Matthew: Er du sikker? James: Ja. Matthew: Godt. James: Betyder det, at vi er venner igen? Matthew: Ja, vi er venner igen, men slå mig ikke igen. James: Jeg vil ikke slå dig, og tak. Matthew: Tak. James: Jeg kom bare herhen, for at tale med dig. Matthew: Det er godt. Matthew går ind til sin familie. Beth: Hvem talte du med? Matthew: Det var James. Beth: Er du venner med ham igen? Matthew: Ja, jeg er venner med ham igen, og det er godt, jeg hadede virkelig at jeg var uvenner med ham. Beth: Jeg er glad for, at du er venner med ham igen. Matthew: Også mig. Matthew er trist. Paul: Er der noget, du vil snakke om? Matthew: Nej, ikke rigtig. Matthew er trist, han går ind på sit værelse. Beth: Han er stadig ked af det. Paul: Ja, vi må gøre noget, så han vil blive glad igen. Beth: Ja, jeg kan ikke lide, at han er så ked af det. Paul: Han skal blive glad igen. Beth: Ja, det håber jeg.